Næppe er COP27 i Egypten overstået før spekulationerne om COP28 begynder: Hvilke fremskridt i klimaforhandlingerne og ”clean energy” er der udsigt til på COP28, når værten er en kæmpestor olie- og gaseksportør? 

COP28 vil blive afviklet fra den 30. november til den 12. december 2023, og dermed lidt senere end COP27, der fandt sted 6. – 18. november 2022.

UAE

Næste års COP28 vil blive afholdt i Dubai, de Forenede Arabiske Emiraters kommercielle hovedstad.

De Forenede Arabiske Emirater, UAE, der består af 7 medlemslande, der hver især er monarkier hver deres selvstændige emir: Abu Dhabi (hovedstad), Ajman, Dubai, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah og Umm Al Quwain.

I betragtning af De Forenede Arabiske Emiraters økonomiske styrke vil COP28 sandsynligvis blive det mest fossile brændstofdrevne klimatopmøde til dato.

UAE-pavillonen på COP27 var en modernistisk affære med masser af højteknologiske, interaktive skærme, der viste landets globale energiinvesteringer og bæredygtige byplaner. På standen kunne man også se en prognose for UAE’s energimix i 2050, hvor der stadig indgik 38 pct. naturgas.

Kommercielle aftaler

Lige så meget COP-klimatopmøderne er stedet for diplomatiske klimaforhandlinger, er det også en gigantisk handelsmesse for private, kommercielle virksomheder.

Ved COP27 i Egypten var Danmark repræsenteret med den største erhvervsdelegation nogensinde. Mere end 30 danske virksomheder, erhvervsorganisationer, pensionsselskaber, NGO’er og fagforeninger deltog.

Under COP27 i Sharm el-Sheikh blev snesevis af nye energiaftaler og partnerskaber annonceret, herunder en plan mellem olieselskabet BP og Mauretaniens regering om at udforske muligheden for produktion af brint i stor skala og en forpligtelse for et saudisk foretagende til at bygge en 10 gigawatt vindmøllepark i Egypten.

Ifølge Quartz blev der indgået 28 aftaler om ”clean energy”, 19 aftaler om naturgas og 13 aftaler om brint.

Af de aftaler, hvor værdien blev offentliggjort, var ifølge Quartz den suverænt dyreste en gasaftale til en værdi af 40 milliarder dollars mellem Tanzania, norske Equinor og britisk-hollandske Shell om at bygge LNG-eksportterminaler.

Der foreligger ikke oplysninger om hvilke kommercielle aftaler, det lykkedes danske virksomheder at indgå under COP27.

Læren af valget er, at hvis borgerlige partier skal undgå den totale udslettelse, er det ikke nok at tale om valgfrihed og påstå, at borgerlige værdier bedst beskyttes ved at insistere på at afskaffe topskat og arveafgift.

Der skal mere til.

Partierne skal holde fast i at beskytte borgernes frihedsrettigheder i en liberal samfundsorden, men de skal være oprigtige, de skal mene hvad de siger – de skal walk the talk og på en række områder er der brug for konkret politikudvikling.

Det er ikke muligt at fastholde en ægte liberal profil i et samarbejde med socialdemokratiet i en regering, der på væsentlige områder vil være afhængige af støtte fra de radikale og venstrefløjen.

Lars Løkke Rasmussen og Demokraterne kan muligvis hævde, at tilslutningen ved valget var udtryk for opbakning til ideen om en bred regering hen over midte. Partier, der er gået markant tilbage ved valget, går ikke i regering. Vælgerne har ikke peget på, at hverken Venstre eller de konservative skulle gå i regering.

Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen bør fortsat stile mod en fremtidig ægte borgerlig regering, der kan gennemføre den politik, der er nødvendig for at fremtidssikre det danske samfund.

Hvis Venstre ikke havde deltaget i SV-regeringen 1978-79, kunne Danmark have fået det påtrængende paradigmeskifte i den økonomiske politik længe før september 1982, hvor Anker Jørgensen måtte give op. Det skete med samlingen af de borgerlige partier i Firkløverregeringen, der med støtte fra de Radikale kunne genoprette dansk økonomi på en måde, som Socialdemokratiet og fagbevægelsen aldrig ville have været i stand til.

Venstre og Konservative bør derfor i den aktuelle situation påtage sig rollen som konstruktiv opposition og overlade det til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, at fremlægge forslag til at håndtere inflationen, ECB’s rentestigninger og de 100.000 ledige de økonomiske vismænd siger, vi får til næste år. Overlad det til en socialdemokratisk regering at håndtere energikrisen i alle dens afskygninger, herunder den uundgåelige svækkelse af købekraften for almindelige lønmodtagere. Lad Mette Frederiksen håndtere den ustabile kronekurs, når gældskrisen i Sydeuropa får jorden til at vakle under euroen. Lad blot socialdemokratiet tage ansvaret for at fremlægge forslag til konkrete CO2-afgifter på landbruget og andre klimatiltag, og overlad det til Socialdemokratiet at spille ud med oplæg til et nyt forsvarsforlig, en sundhedsreform og de nødvendige ændringer i pensionssystemet og løbende justeringer af udlændingepolitikken.

Thanksgiving er en national helligdag i USA og fejres altid den fjerde torsdag i november. I 2022 er det torsdag den 24. november.

Thanksgiving er blevet afholdt den fjerde torsdag i november siden 1941, hvilket betyder, at den faktiske dato for helligdagen skifter hvert år. Den tidligste dato, Thanksgiving kan finde sted på, er den 22.11.

I år forbereder amerikanerne sig på en dyr Thanksgiving med tocifrede procentvise stigninger i prisen på kalkun, kartofler, fyld, syltede græskar og andet tilbehør. Den amerikanske regering anslår, at fødevarepriserne i år stiger med 9,5 til 10 pct.

Lavere produktion og højere omkostninger til arbejdskraft, transport og varer er en del af årsagen; Covid, dårligt vejr og krigen i Ukraine har også bidraget til inflationen.

Engrospriserne på kalkun er rekordhøje efter et vanskeligt år for amerikanske flokke. En særlig dødelig stamme af fugleinfluenza – først rapporteret i februar på en kalkunfarm i Indiana – har udslettet 49 millioner kalkuner og andet fjerkræ i 46 stater i år, ifølge de amerikanske myndigheder.

Som følge heraf er de amerikanske kalkunforsyninger pr. indbygger på det laveste niveau siden 1986, og det forudsiger, at engrosprisen på en frossen kalkunhøne på 8-16 pund – den type, der i USA typisk købes til Thanksgiving-familiemiddagen – vil nå op på $ 1.77 pr. pund i slutningen af november, en stigning på 28 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Græskar, søde kartofler og æg er dyrere, men den gode nyhed er, at høsten af tranebær i år var god, og priserne steg mindre end 5 pct. Grønne bønner er også stadig til at få fat i til rimelige priser.

Den første danskproducerede biogas fra anlægget i Kværs i Sønderborg kommune er netop sendt på gasnettet ifølge Energy-Supply. Dermed har Nature Energy sat sit anlæg nummer 13 i Danmark i drift. Anlægget kan årligt producere over 20 millioner kubikmeter biogas.

Biogas er en grøn og klimaneutral gas, der kommer fra husdyrgødning, såkaldte energiafgrøder og organisk affald. Biogassen kan efter opgradering pumpes ind i det eksisterende naturgasnet, hvis etablering har krævet endog meget store samfundsøkonomiske investeringer.

Regeringen, myndighederne og biogasindustrien betegner biogas som “en vigtig grøn energikilde, som kan bidrage til den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning”.

I Danmark produceres biogas primært af biomasse bestående af restprodukter fra landbrug, industri og husholdninger. I dag består ca. 25 pct. af gasforbruget i Danmark af klimaneutral grøn gas.

For hurtigst muligt at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og øge farten i den grønne omstilling, arbejder Energistyrelsen på udbudsbekendtgørelse og rammerne for den statslige støtte til biogas og andre grønne gasser, der kan tilføres til gasnettet og dermed erstatte/fortrænge fossil naturgas.

I december 2021 blev et politisk flertal enige om at afsætte yderligere fire milliarder kroner til udvikling af biogas og fordoble biogasproduktionen frem mod 2030, så biogas kan udgøre 70 procent af Danmarks gasforbrug.

Modstanden fra De Radikale og Enhedslisten mod grøn biogas

De Radikale og Enhedslisten er ikke glade for grøn biogas. I hvert fald præsenterede partierne inden valget et beslutningsforslag, hvorefter “Folketinget pålægger regeringen at sætte etableringen af gasledningen til Lolland-Falster i bero indtil 2025 og indkalde til nye politiske drøftelser”.

Beslutningsforslaget er ganske vist bortfaldet med det samme pga. statsministerens udskrivelse af folketingsvalg, men på Lolland og Falster og generelt i biogasbranchen opfattes beslutningsforslaget som et frontalangreb på både produktions- og udkantsdanmark og den grønne omstilling samt tilmed omgåelse af fakta.

Forslagsstillerne begrunder deres forslag med at det skal undersøges (igen), hvorvidt sukkerfabrikken kan benytte elektricitet i stedet for gas. Men gasledningen handler om meget mere end en sukkerfabrik, og den handler ikke om naturgas, men om grøn biogas.

Siden den politiske beslutning for snart to år siden om at etablere en gasledning til Lolland-Falster, er grønne investeringsprojekter til en værdi af over 6 mia. kr. og en beskæftigelseseffekt på nye 420 job kommet til landsdelen. Erhvervsarealer på over 230.000 m2 er indtil videre overtaget, og inden for de næste to-tre år ser vi nye store virksomheder i drift på Lolland-Falster.

Der er tale om grønne virksomheder, der bidrager til klimakampen: Danmarks første hvederaffinaderi, et PtX-anlæg og i alt fire biogasanlæg, der tilsammen vil producere så meget biogas, at Lolland-Falster bliver en leverandør af grøn gas til resten af Danmark.

Påstanden om at ledningen skal føre russisk gas til Lolland-Falster er grebet ud af luften. Det er ikke en gasledning til Lolland-Falster, det er gasledning med biogas fra Lolland-Falster til Danmark, lyder modargumentet fra Lolland-Falster.

Radikale og Enhedslisten glemmer at fortælle, at deres forslag ikke kun vil ramme den grønne omstilling på Lolland-Falster. Forslaget vil også ramme Danmarks grønne omstilling.

Ifølge biogasindustriens organisation, Biogas Danmark, findes der over 100 biogasanlæg i Danmark i dag. Herudover er der planer om at bygge 30 nye anlæg og udvide 40 eksisterende anlæg.

Lokal modstand – Not In My Back Yard

Ligesom med vindmøller og større industrianlæg er der ofte lokal modstand mod etablering af biogasanlæg. Indvendingerne går mindre på klimaeffekten og snarere på de påståede gener fra lugt fra anlæggene, støj fra de lastbiler og traktorer, der kører til og fra, og konsekvenserne for landskabet. Desuden er der bekymringer for virkningen på ejendomspriserne i området.

Selvom indvendingerne i nogle tilfælde er grundløse, bør biogasinvestorerne – ligesom det forsøges ved etableringen af vindmølleparker og solcelleanlæg – overveje forretningsmodeller, der tillader størst mulig lokal involvering.

Hvad er indvendingerne mod biogas?

Påstandene om at biogasanlæggene er utætte og udleder drivhusgassen metan, kan ikke helt afvises, men i de nyere anlæg er problemerne minimale.

Det er en udbredt opfattelse, at i produktionen indgår energiafgrøder og spiselige afgrøder. Det er formentlig den udbredte produktion i USA af metanol på basis af majs, der ligger bag den skepsis. I Danmark produceres biogas primært af biomasse bestående af restprodukter fra landbrug, industri og husholdninger.

I et vist omfang kommer indvendingerne fra kredse, der for enhver pris vil begrænse landbrugsproduktionen, og kritikken går ofte på, at biogasanlæggene bidrager til fastholdelsen af en alt for stor animalsk landbrugsproduktion i Danmark. I en situation med en global fødevarekrise er det et spørgsmål, hvilke fordele, der vil være ved at flytte produktionen til udlandet?

Grupperinger, der for enhver pris vil gennemtvinge den grønne omstilling, er ikke fornøjede med, at biogas betyder, at industri og husholdninger fortsat i et vist omfang kan bruge gas til varme. Magtfulde økonomiske interesser i energieffektivisering og vedvarende energi er modstandere af, at biogasudbygningen betyder, at samfundet fortsætter med at investere i infrastruktur, der er afhængig af gas og dermed undergraves den grønne omstilling, hvor vi skal elektrificere, energieffektivisere og bruge energi fra solceller og vindmøller.

Det Middelfart-baserede Selfinvest rummer den globale koncern, United Shipping & Trading Company.

USTC-koncernen, der omfatter Bunker Holding og logistikfirmaet SDK Freja, er nr. 6 på Berlingske Tidendes opgørelse over de største virksomheder i Danmark.

Bag Selfinvest og dermed bag Bunker Holding – moderselskab til det kontroversielle Dan-Bunkering – står Torben Østergaard-Nielsen og døtrene Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer.

Den 17. november 2022 udsendte PwC en pressemeddelelse om at Torben Østergaard-Nielsen, ejerleder i United Shipping & Trading Company A/S (USTC), modtager Årets Hæderspris 2022 ved Landskåringen af Årets Ejerleder i PwC i Hellerup.

I motiveringen indgår, at Torben Østergaard-Nielsen er en unik ejerleder, som igennem en lang årrække har haft og fortsat har en betydelig indflydelse på udviklingen af dansk erhvervsliv.

PricewaterhouseCoopers eller blot PwC er en af verdens største revisions- og konsulentvirksomheder inden for revision, skat og rådgivning med over 328.000 ansatte og aktiviteter i 152 lande. I Danmark er PwC markedsledende med over 2.600 medarbejdere.

I 2017-18 omsatte virksomheden globalt for 41,3 mia. amerikanske dollar, mens omsætningen i Danmark var på 2,6 mia. danske kroner.

Dan-Bunkering blev i december 2021 dømt for at levere jetbrændstof, der endte i Syrien fra 2015 til 2017. Retten fandt, at firmaet “burde have indset”, at jetbrændstoffet ville ende i russiske kampfly, der bombede i Syrien.

Topchefen i moderselskabet Bunker Holding, blev idømt fire måneders betinget fængsel. Derudover blev selskabet Dan-Bunkering idømt en bøde på 30 mio. kr., mens moderselskabet, Bunker Holding, fik en bøde på 4 mio. kr.

Berlingske Tidende har servilt berettet, at USTC er Torben Østergaard-Nielsens livsværk, men selskabet er på vej gennem et generationsskifte, og de to døtre har fået overdraget hovedparten af aktierne. Berlingske Tidende fandt ved den lejlighed ikke anledning til at nævne sagen om salget af jetbrændstof i strid med internationale sanktioner til Ruslands indsats i det borgerkrigshærgede Syrien.

PwC har heller ikke i forbindelse med tildelingen Årets Hæderspris 2022 fundet anledning til at nævne, at Dan-Bunkering og Bunker Holding er idæmt enorme bøder og chefen for Bunker Holding en fængselsstraf for overtrædelse af EU-sanktionerne mod Syrien ved at levere flybrændstof til Rusland.

Tiltalen mod Dan-Bunkering for at overtræde EU-embargo mod Syrien

Bagmandspolitiet, hvis officielle navn er Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet, SØIK, er kendt for en helt utrolig sendrægtighed.

Den 11. november 2020 kan Ritzau oplyse, at SØIK nu langt om længe har taget sig sammen til at rejse tiltale mod den fynske virksomhed, Dan-Bunkering, for i perioden 2015 -2017 i 33 handler at sælge jetbrændstof til Syrien via russiske virksomheder i strid med EU’s sanktioner mod det borgerkrigshærgede land.

På det tidspunkt var der indført EU-sanktioner mod Syrien med et “forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport af jetbrændstof og brændstofadditiver til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien”.

Sigtelse i januar 2020

Tilbage i januar 2020 blev der af SØIK efter et uskønt efterforskningsforløb rejst sigtelse mod Dan-Bunkering, ejeren – holdingselskabet Bunker Holding, og en direktør.

Det var DR, der kunne informere offentligheden om de påståede overtrædelser af de internationale sanktioner mod Syrien. Det skete i 2019 på baggrund af blandt andet amerikanske rets dokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.

Ifølge disse oplysninger havde Dan-Bunkering været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien, som er fragtet til landet via overførsler til russiske tankskibe. Kunden, der betalte Dan-Bunkering for overførslerne, har ifølge Ruslands udenrigsministerium stået for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Danske Banks rolle

Dan-Bunkerings bank, Danske Bank, blev af amerikanske myndigheder orienteret om Dan-Bunkerings mulige brud på EU’s jetbrændstofforbud i forbindelse med transaktioner for samlet over 420 millioner kroner fra to russiske selskaber, der er involveret i sagen.

Danske Bank burde nok selv have opdaget, at noget var galt, men efter de amerikanske myndigheders involvering, havde banken intet andet valg end at underrette de danske myndigheder om den gode kundes mistænkelige transaktioner.

Politiets sendrægtighed

Politiet var dog usædvanligt træge til at reagere. Det ser faktisk ud til, at Fyns Politi på et tidspunkt havde henlagt sagen, og først da skandalen via Danmarks Radio når offentligheden, reagerer Justitsministeriet og Bagmandspolitiet.

Ifølge tiltalen havde Dan-Bunkering 33 gange solgt jetbrændstof til russiske selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret til Syrien i strid med EU’s sanktioner.

Via mellemled blev jetbrændstoffet leveret forskellige steder i Middelhavet og i sidste ende sejlet til en ukendt modtager i Port Banias i Syrien.

Alvorlig sag

I alt skal selskabet have leveret 172.000 ton jetbrændstof til en samlet værdi af 647 millioner kroner til det borgerkrigshærgede land. Dan Bunkerings fortjeneste foreligger ikke oplyst.

Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet betegnede selv sagen som meget alvorlig, at en stor dansk virksomhed som Dan-Bunkering overtræder EU-sanktioner, der er indført mod et andet land på baggrund af en meget kritisk og alvorlig situation.

I betragtning af sagens alvor kan det undre at såvel Danske Bank som danske myndigheder har haft så god tid til at forholde sig til lovovertrædelser, der ligger flere år tilbage. Risikoen for at de tiltalte undgik domfældelse som følge af forældelsesfrister var desværre overhængende.

Sagsgangen

Foruden Dan-Bunkering blev holdingselskabet Bunker Holding og direktør Keld R. Demant tiltalt. Anklagemyndigheden gik helt klart efter en fængselsstraf til direktøren.

Retssagen startede ved Retten i Odense den 26. oktober og løb frem til den 14. december 2021, hvor Dan-Bunkering blev dømt for at levere jetbrændstof, der endte i Syrien fra 2015 til 2017. Retten fandt, at firmaet “burde have indset”, at jetbrændstoffet ville ende i russiske kampfly, der bombede i Syrien.

Topchefen i moderselskabet Bunker Holding, blev idømt fire måneders betinget fængsel. Derudover blev selskabet Dan-Bunkering idømt en bøde på 30 mio. kr., mens moderselskabet, Bunker Holding, fik en bøde på 4 mio. kr.

Dan-Bunkerings ejerforhold

Bunker Holding, der ejer virksomheden Dan-Bunkering, omsatte i 2021 for omkring 118 milliarder kroner og er blandt Danmarks ti største virksomheder målt på omsætning.

Bunker Holding er den største virksomhed i USTC Group, der ejes af Selfinvest Aps, der ejes af selskabets stifter Torben Østergaard-Nielsen og hans 2 døtre.

USTC Group beskæftiger sig med bunkervirksomhed, tankskibsfart, transport, risikohåndtering og IT. Koncernen har over 2.500 ansatte og kontorer i 33 lande.

Fra koncernens hovedkvarter i Middelfart på Fyn jonglererstifteren, den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen med olie og skibe – og en mindre it-virksomhed.

Torben Østergaard-Nielsen bryder sig ikke om at skille sig ud fra mængden, men faktum er, at manden fra Middelfart er alt andet end ordinær. Torben Østergaard-Nielsen – eller Tøn, som de fleste kalder ham – har bygget sit eget virksomhedsimperium, og han er blandt Danmarks rigeste, men han må altså nu lide den tort, at hans virksomhed er tiltalt for kriminelle forhold.

Folketingets Retsudvalg afholdt den 26. januar 2022 en høring om offentlighedsloven fra 2013.

Med henvisning til behovet for et ”lukket rum” for politiske overvejelser, bruges loven aktivt til at forhindre offentlighedens indsigt i den offentlige forvaltning – offentlighedens interesser krænkes på løbende bånd!

At loven anvendes indskrænkende, er veldokumenteret. Det erindres stadig hvordan departementschefen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, Sophus Garfiel, opfordrede sine ansatte til at tilrettelægge deres arbejde, så der sikres størst mulig lukkethed.

Desuden har vi haft hele balladen omkring Tibet-Kommissionen og de slettede e-mails i Politiet og Udenrigsministeriet, instrukskommissionen og Mink-skandalen og slettede SMS-beskeder.

Sagen er penibel for partier, der traditionelt har støttet åbenhed. Det Konservative Folkepartis Landsråd har faktisk flere vedtagelser med krav om ændringer i loven og mere åbenhed.

Ninn-Hansens oprindelige Offentlighedslov

Det skal da heller ikke glemmes, at det var justitsminister i Poul Schlüters Firkløverregering, Erik Ninn-Hansen, der i 1985 stod bag den oprindelige Offentlighedslov, som han motiverede således:

”Den nye lov om offentlighed i forvaltningen har til formål at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.

Reglerne om offentlighed i forvaltningen skal ikke alene medvirke til at skabe interesse for offentlige anliggender, men også medvirke til at øge tilliden til den offentlige forvaltning. Reglerne giver således den enkelte borger og pressen adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens opgaver.

Jeg vil også gerne fremhæve, at offentlighedsordningen er af særlig betydning for pressens nyhedstjeneste. En almindelig adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter inden for de forskellige forvaltningsgrene stiller et omfattende nyhedsmateriale til pressens rådighed, der kan medvirke til, at pressen kan informere offentligheden på et rigtigt faktisk grundlag. Som det er fremhævet i loven og i vejledningen er offentlighedsloven en minimumslov. Loven er ikke til hinder for, at den offentlige forvaltning giver aktindsigt i videre omfang eller giver flere oplysninger til pressen og andre, end det følger af selve loven, når blot det sker uden at krænke myndighedernes tavshedspligt. Det er mit håb, at myndighederne vil leve op til dette ønske fra folketinget om en øget åbenhed i den offentlige forvaltning.”

Mørkelygten og lov om offentlighed

Årsagerne fortaber sig, men det kan konstateres, at der siden Ninn Hansens tid i Det Konservative Folkeparti og i andre politiske kredse er blevet mindre interesse i åbenhed omkring den politiske proces og den offentlige forvaltning. Det klare bevis er den offentlighedslov, som blev vedtaget i 2013 under S-SF-R-regeringen med støtte fra Venstre og De Konservative. Loven blev dengang mødt af store offentlige protester, fordi den på en række centrale punkter gør det umuligt for offentligheden at opnå indsigt i beslutninger og beslutningsprocesser.

Udover paragraf 22 om åbenhed omkring kalendere er det især to paragraffer, der direkte modarbejder princippet om meroffentlighed, der – ud over offentlighedslovens hensigt om, at der skal gælde størst mulig åbenhed i den offentlige forvaltning – også tilsiger, at forvaltningen kan give indsigt i videre omfang, end loven egentlig tilsiger. Det princip ofres ikke den store opmærksomhed. Tværtimod er erfaringen med offentlighedsloven, at de to kontroversielle paragraffer 24 og 27, benyttes flittigt af embedsværket. Paragraf 24 giver mulighed for at forhindre indsigt i dokumenter, når de har betydning for embedsværkets rådgivning af en minister, og paragraf 27 kan mørklægge offentlighedens indsigt i dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.

Det er værd at bemærke det lille ord ”kan” i forbindelse med paragraf 27, for det er en mulighed og ikke en pligt at benytte paragraffen. Men det er den i adskillige tilfælde blevet til overflod for at forhindre aktindsigt.

Endelig er der den såkaldte generalklausul i §33, stk. 5, der i særlige tilfælde undtager offentlighed.

Det Konservative Folkeparti fortryder

Det Konservative Folkeparti indså forholdsvis hurtigt, at det havde været en fejltagelse, at partiet i 2013 støttede stramningen af offentlighedsloven. På partiets landsråd i 2015 bebudede Søren Pape Poulsen et opgør med offentlighedsloven:

”Vi skal tåle at kunne blive set i kortene. Derfor vil jeg gerne i dag klart og tydeligt sige, at Det Konservative Folkeparti er klar til at tage et opgør med offentlighedsloven.”

Søren Pape Poulsen erklærede i et interview i Politiken, at man er ”gået for langt” med loven, da ”det er en del af det at leve i et demokrati at have åbenhed.”

Regeringsgrundlaget for VKLA-regeringen

I regeringsgrundlaget af 27. november 2016 for V, K og LA blev det mellem Venstre, Liberal Alliance og Der Konservative Folkeparti aftalt, at ”når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler”.

Paragraf 24

Ifølge den gældende paragraf 24 kan alle dokumenter undtages fra aktindsigt, hvis de udveksles mellem myndigheder på et tidspunkt, ”hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand”. I praksis har det med ombudsmandens ord medført, at der er sket ”væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt” ikke mindst for medierne.

Med andre ord vil alle vigtige oplysninger om beslutningsprocessen i dokumenter, selv hvis de ikke indgår i en forelæggelse for f.eks. regeringens Koordinations- eller Økonomiudvalg eller et møde mellem ministre, kunne overstreges og undtages fra aktindsigt.

Tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansens eftermæle blev sværtet af Tamilsagen, men hans kloge ord om behovet for offentlighed burde stadig være retningsgivende for Folketingets holdning til hvilke muligheder borger og pressen har for at følge med i og dermed føre kontrol med, at Folketing og offentlighed får retvisende oplysninger og sikkerhed for at alt går rigtigt til i ministeriernes udførelse af deres opgaver.

Søren Pape Poulsen gjorde intet som justitsminister

VKLA-regeringen formåede ikke at ændre offentlighedsloven, som bebudet i regeringsgrundlaget. Det er så meget mere påfaldende, fordi Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, som justitsminister havde ansvaret for den betændte sag.

Med Barbara Bertelsen som departementschef i Justitsministeriet har det været en smal sag og sabotere alle lempelser af offentlighedsloven. Spørgsmålet er også, om den uerfarne justitsminister overhovedet gjorde et behjertet forsøg på at leve op til beslutningen på Det Konservative Landsråd og løftet i regeringsgrundlaget.

I bagklogskabens lys burde alarmerne have lydt ved Søren Pape Poulsen som bannerfører for konservative værdier.

Løfte om lempelser i offentlighedsloven brydes igen

På pressemødet den 1. juli 2022 om minkkommissionens beretning om forløbet, hvor regeringen beordrede alle mink i Danmark slået ihjel, bebudede statsminister Mette Frederiksen således en revision af offentlighedsloven, så det ville blive nemmere for offentligheden at få aktindsigt.

Statsministerens tilkendegivelse var bemærkelsesværdig, fordi alle krav om ændringer hidtil var blevet afvist af Socialdemokratiet uden at et flertal i Folketinget kunne tvinge ændringer igennem.

Socialistisk Folkeparti har godt nok haft opbakning til et forslag, der pålagde regeringen at indkalde til forhandlinger om lempelser af offentlighedsloven. Men intet er sket selvom både Danske Medier og Dansk Journalistforbund løbende har krævet ændringer – ligesom Ytringsfrihedskommissionen har anbefalet en revision.

I Mørkelygtens skær

Den 10. august 2022 overraskede regeringen med et forslag om at skærpe offentlighedsloven.

Regeringen ville – igen med tilslutning fra Venstre og Søren Pape Poulsen og Det Konservative Folkeparti – nu ændre offentlighedsloven og forvaltningsloven med henblik på at styrke ”beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt”. Forslaget vil især gælde særligt ansatte med ”borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med borgere, f.eks. ansatte i politiet, kriminalforsorgen, psykiatrien og på det sociale område”.

Udspillet er overraskende i lyset af, at statsministeren til pressemødet i anledning af Minkkommissionens rapport lovede os det modsatte. Venstre og Konservative har også talt for, at offentlighedsloven skal rulles tilbage, men nu sikrede de bizart nok regeringen flertal for et lovforslag, der vil gøre det nemmere for myndighederne at afvise ansøgninger om aktindsigt, der kan opfattes som chikane.

Vi bliver fortalt, at det handler om at beskytte fængselsbetjente mod fangerne, men i realiteten ligner det et lovforslag, der har til formål at beskytte offentligt ansatte mod borgerne og i forlængelse heraf politikerne mod pressen.

Mette Frederiksen har overfor Berlingske Tidende ikke lagt skjul på, at hun opfatter strømmen af aktindsigtsansøgninger til Statsministeriet som chikane, og hun undrer sig over, at “landets bedste jurister” skal beskæftige sig med henvendelser fra journalister, som efter Frederiksens mening har til formål at mistænkeliggøre hende.

Justitsminister Mattias Tesfaye har sagt, at de nye statutter ikke skal kunne bruges mod pressens anmodninger om aktindsigt, men lovændringen vil netop kunne bruges til at hindre almindelige borgere forsøg på at få indsigt og pressens rolle som demokratiets vagthund.

Efter valget

Den 13. november 2022 bekendtgjorde Djøf og Dansk Journalistforbund i en fælles kronik i Berlingske Tidende, at §§ 24 og 27 i offentlighedsloven spænder ben for større åbenhed. Trods den voksende tillidskrise mellem medier og embedsværk, er den fælles interesse: Åbenhed i den offentlige forvaltning er afgørende for vores folkestyre og tilliden til de demokratiske institutioner. Derfor er Djøf og Journalistforbundet til rådighed for det nye folketing, når de skal revidere offentlighedsloven.

Flertal bag stramning af offentlighedsloven er væk

Det forslag Socialdemokratiet præsenterede i august 2022 før valget, som skulle gøre det nemmere for myndigheder at afvise aktindsigter, der opfattes som chikanøse, har ikke længere tilslutning fra et flertal i Folketinget.

Eksperter advarede mod augustforslaget og talte om ”gummiparagraffer” og mere lukkethed, alligevel bakkede Venstre og Konservative dengang op. Men nu er der ikke længere flertal for forslaget, og tiden er måske inde til en grundlæggende revision af loven fra 2013.

Høje og ustabile gødningspriser er en udfordring for landmændene. Køb af gødning udgør i EU i gennemsnit ca. 6 pct. af inputomkostningerne og op til 12 pct. for landmænd med kornproduktion. EU-Kommissionen vurderer, at landmændene i 24 ud af de 27 EU-lande ikke har kunnet kompensere for de højere priser på gødning ved at hæve priserne på deres produkter. Kun i Estland, Rumænien og Tjekkiet har landmændene dækket sig fuldt ind ved at hæve priserne på deres produkter tilsvarende.

I EU er produktionen af kunstgødning i høj grad baseret på importeret ammoniak fra Kina og Rusland. Normalt tegner Rusland sig for en tredjedel af vores import af ammoniak, og da de tilførsler forsvandt, bankede priserne i vejret.

Ruslands produktion af ammoniak er tidligere blevet sendt via en rørledning gennem Ukraine til havnen i Odessa, hvorfra varerne udskibes.

Ruslands invasion af Ukraine har forværret en allerede udfordrende situation for gødningsmarkedet i kølvandet på covid-19-pandemien.

Naturgasprisen

Produktionen af kvælstofgødning er mange steder afhængig af naturgas. Høje gaspriser betyder, at mere end hver anden gødningsfabrik i Europa er lukket. Lige nu er omkring 60 procent af kapaciteten i europas gødningsindustri lukket ned som følge af de høje gaspriser oplyser Jacob Bagge Hansen fra Fertlizer Europe til Agriwatch.

Gaspriserne førte til en prisstigning på 149 pct. på gødning i september 2022 sammenlignet med året før. Som følge heraf har mange landmænd udskudt og reduceret deres køb af disse produkter.

Højere fødevarepriser og fødevarekrise

Dette kan føre til lavere udbytter af næste års høst og i sidste ende til højere fødevarepriser.

På globalt plan har de højere føde varepriser potentielt en ødelæggende virkning på fødevareforsyningssikkerheden, navnlig i sårbare regioner i verden.

Efter EU-Kommissionens opfattelse skal man tilbage til 1970’erne for at finde en gødningskrise, som svarer til den, landmænd står i i dag. Derfor har EU-Kommissionen foreslået, at EU-landene prioriterer deres naturgas til producenter af gødning. Samtidig vil EU-Kommissionen give EU-landene øget adgang til at hjælpe landmænd og gødningsproducenter. Det skal ske uden, at EU-landene kommer i problemer med reglerne for statsstøtte.

EU-Kommissionen lægger desuden op til at diskutere fordeling af en reserve på omkring 3,3 milliarder kroner til landmænd i EU.

Aftaler mellem Rusland og Ukraine

I den kommende kornaftale, der forhandles mellem Rusland og Ukraine med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, som mægler, vil Ukraine vil have aftalen udvidet, så den omfatter flere havne. Samtidig vil Ukraine have aftalen forlænget med et år.

Russerne vil russerne formentlig få den indrømmelse, at eksporten af ammoniak kan genoptages.

På trods af sanktionspolitikken er det vanskeligt for Vesten at argumentere mod de russiske ønsker, da en stigende eksport af korn og gødning fra Rusland vil være med til at dæmpe den globale fødevarekrise.

Den seneste tids prisfald på gas har betydet, at prisen på kunstgødning er faldet og hvis Ruslands eksport af ammoniak til verdensmarkedet normaliseres, vil priserne falde yderligere.

Samarbejdsorganisationen for de arabiske golfstater (The Cooperation Council for the Arab States of the Gulf eller Gulf Cooperation Council), blev etableret i 1981 med deltagelse af Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, UAE.

Samarbejdsrådets hovedkvarter er placeret i Riyadh, Saudi-Araben. Rådets nuværende medlemmer er alle monarkier – Qatar, Kuwai og Bahrain er konstitutionelle monarkier, Saudi-Arabien og Oman er absolutte monarkier og De Forenede Arabiske Emirater, der består af 7 medlemslande, der hver især er monarkier hver deres selvstændige emir. Det har været diskuteret at udvide medlemskredsen med Jordan, Marokko og Yemen.

Fremdrift i GCC-infrastrukturprojektet GCC Railway Network

I modsætning til luftfart og skibsfart halter GCC-regionen bagefter de store verdensøkonomier med hensyn til adgang til jernbanenet. Regionen deltager dog i udviklingen med højhastighedstog, der nyder fremme i dele af Asien og den vækjstr i metroer, der ses over hele verden. Bemærkelsesværdige succeser omfatter Dubais metro, Doha Metro, en højhastighedstogforbindelse mellem Mekka og Medina i Saudi-Arabien og Riyadh metro, der snart åbner.

I december 2021 besluttede statscheferne i GCCI at udbygge jernbaneforbindelserne og samtidig blev GCC Railways Authority etableret.

Beslutningen om at etablere et jernbaneprojekt, der forbinder medlemslandene, blev godkendt af lederne af landene i Golfstaternes Samarbejdsråd for at lette mobiliteten af varer, borgere og beboere i regionen, og dermed bidrage til økonomisk vækst.

Den planlagte jernbane vil have udgangspunkt i Kuwait City, passere gennem Dammam og Al Batha Port i Saudi-Arabien, Abu Dhabi og Al Ain i UAE, og derefter tilgå Oman gennem Suhar, før den slutter ved Muscat.

Fra Dammam vil sidespor forbinde med Bahrain gennem den foreslåede King Hamad Causeway og til Qatar via Salwa havn. Den foreslåede Qatar-Bahrain Causeway mellem Bahrain og Qatar vil give yderligere forbindelse.

Den samlede sporlængde anslås til 2.117 km, ifølge GCC’s hjemmeside, og hastigheden på passagertog er planlagt til at være ca. 220 km i timen, og godstog mellem 80 og 120 km i timen ved hjælp af diesel til at generere elektrisk strøm, ifølge avise Al Eqtisadiah.

De samlede omkostninger for hele projektet er anslået til 200 mia. dollars.

UAE har afsluttet implementeringen af projektet på sin side op til grænsen til Saudi-Arabien, og Saudi-Arabien har færdiggjort næsten 200 kilometer af jernbanesporet på deres område.

Kan det gennemføres?

Avisen Al Eqtisadiah i Saudi-Arabien har oplyst, at Rådssekretariatet har sagt, at der er fremdrift i projektet, herunder færdiggørelsen af flere undersøgelser, skøn over antallet af passagerer og gods og oprettelsen af Gulf Railways Authority.

Den internationale baggrund for jernbaneprojektet vurderes i GCC-sekretariatet for at være gunstig for realiseringen af GCC-beslutningen.

Det anses ikke for sandsynligt, at olie- og gaspriserne kollapser fra de nuværende høje niveauer og dermed svækker budgetterne i GCC-landene og forsinker planerne for jernbanenettet. Det vurderes, at den russiske olie- og gaseksport vil opleve langsigtede fald, efterhånden som de europæiske sanktioner strammes, energiefterspørgslen vil fortsætter med at stige over hele verden, og de begrænsede investeringer i ny produktion har strammet forsyningsudsigterne for det næste årti.

Selv med lavere olie- og gaspriser er de største stakeholdere i jernbaneprojektet – UAE, Saudi-Arabien og Qatar – så velpolstrede, at de kan bære udgifterne til en sektor, de klart har defineret som strategisk.

Berlingske Tidende kunne den 11. november 2022 oplyse, at Folkeuniversitetets rektor, Bente Hagelund, og konstitueret formand for bestyrelsen, Jakob Skovgaard-Petersen, har besluttet, at historikeren Jens Jørgen Nielsen ikke mere må undervise i Ukraines og Ruslands historie, fordi han er for ”Putin venlig”.

Uden at gå ind i en konkret vurdering af Jens Jørgens Nielsens formidling af Ruslands og Ukraines historiske og aktuelle kontroversielle historie forekommer Folkeuniversitetets beslutning at være i god overensstemmelse med de tilkendegivelser, der er kommet fra Folketinget.

Folketinget vedtog den 1. juni 2021en bemærkelsesværdig påtale af landets universiteter.

Under en forespørgselsdebat (F 49) Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer blev der fremsat et forslag til vedtagelse:

Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik. Universiteterne er oprindeligt et særkende for Europa, med rødder i middelalderen. I vore dage fungerer de som afgørende samfundsinstitutioner, der danner en ramme om den frie og kritiske tænkning. Grundprincippet i det frie universitet er en akademisk selvregulering. Den består i, at forskersamfundet gennem fri og kritisk debat når til konsensus om såvel de idéer, forskersamfundet anser for at være levedygtige, som om de idéer, der i lyset af den kritiske debat ikke lader sig opretholde. Folketinget har den samme ret som alle andre forsamlinger af borgere, eller borgere enkeltvis, til at udtrykke holdninger til forskningsresultater. Men det bestemmer ikke, hvad der kan forskes i, eller hvordan.

Forslaget blev vedtaget i Folketinget den 1. juni 2021.

For stemte 72 (S, V, DF, KF, NB, LA, KD og Inger Støjberg (UFG)), imod stemte 24 (SF, RV, EL og UFG), hverken for eller imod stemte 0.

Den korte tekst påbydes universiteternes ledelse at sikre, at der i forskningen “ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik”.

Professor Jakob Skovgaard-Petersen

Det er skæbnens ironi, at professor Jakob Skovgaard-Petersen i sin egenskab af konstitueret formand for bestyrelses for Folkeuniversitetet, har været med til at relegere Jens Jørgen Nielsen.

Under debatten i Folketinget blev nævnt en række eksempler, og under debatten langede Henrik Dahl fra Liberal Alliance især ud efter mellemøstforsker Jakob Skovgaard-Petersen og sagde, at hans forskning ikke er til at stole på.

Tykfobi-forskning på teologi

Københavns Universitet er tidligere af Liberal Alliance og De Konservative blevet beskyldt for at tillade ”pseudoforskning” og forskning i ”nonsens”. Det sker efter at universitetet har antaget et treårigt ph.d.-forskningsprojekt om tykfobi, der kort kan beskrives som en form for ”racisme” mod personer, der vejer mere end gennemsnittet.

Tykfobi er ikke en ny foreteelse. Slanke mennesker klædt ud som tykke har altid kunnet få folk til at grine eller gispe efter vejret. For nylig er Nørrebro Teater blevet kritiseret for at anvende fatsuits, og teatergængere, der har affærdiget kritikken, er blevet beskyldt for at være blinde for, ”at det senkapitalistiske samfund er præget af tykfobiske strukturer”, der resulterer i et negativt syn på overvægt.

Under alle omstændigheder kører i øjeblikket en debat om emnet i forskellige medier. En af de mere radikale grupperinger i det identitetspolitiske landskab er nemlig sammenslutningen FedFront, der kæmper for retten til at være overvægtig uden at blive mødt med omgivelsernes nedladende blikke. For FedFront, er selve det kapitalistiske samfund nemlig præget af ”tykfobiske strukturer”, der resulterer i et negativt syn på overvægt. Selv lægernes advarsler om de negative sundhedsmæssige konsekvenser ved overvægt kan i visse tilfælde være et udslag af tykfobisk adfærd, mener FedFront.

Det Teologiske Fakultet

Den 21. september 2020 oplyste Dina Amlund på Facebook, at hun den 1. september havde påbegyndt et ph.d.-projekt, som går ud på at undersøge tykfobien som ældgammel struktur i eurocentrisk kultur med quazi-religiøs dyrkelse af tyndhed og allestedsnærværende had til og frygt for tykhed.

Dina Amlunds ph.d.-projekt: ”Tykfobi: En systematisk-teologisk undersøgelse af en struktur i samfundet” har givet anledning til spørgsmål om, ”Hvad i alverden har det med teologi at gøre”, fra flere, efter at Det Teologiske Fakultet har oplyst om det nye ph.d.-projekt om tykfobi, som skal laves af en ikke-teolog.

Det er ikke så tit, at Det Teologiske Fakultet i København oplever stor mediebevågenhed, når de offentliggør forskningsprojekter. Men den 30. september 2020 offentliggjorde fakultetet i en pressemeddelelse, at den nye ph.d.-studerende Dina Amlund, som er uddannet i moderne kulturhistorie og den seneste tid især har gjort sig bemærket som krops- og tykaktivist, med ph.d-projektet ”Fatphobia: A Systematic-theological Exploration of A Structure in Society” skal bevise, hvordan tykfobi er en bærende struktur i vores kultur og samfund, der undertrykker mennesker.

Dina Amlund er koordinator i netværket FedFront, som bekæmper diskrimination mod overvægtige og har blandt andet udtalt, at hun mener, tykfobi er farligere end overvægt i sig selv.

Men hvad har en ikketeologs forskning i tykfobi med teologi at gøre, lyder det på sociale medier fra både teologer, forskere og politikere. Her kaldes det nye ph.d.projekt blandt andet for idioti og pseudovidenskabeligt ævl, og flere undrer sig også over, om en kropsaktivist overhovedet kan sættes til at undersøge et område, som hun har så stærk en holdning til.

Vejlederen opvokset i et stærk kristendoms kritisk, kulturradikalt og multireligiøst miljø

Dina Amlunds vejleder på ph.d.-projektet er Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen, der er arbejder som lektor i dogmatik ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, og som ulønnet hjælpepræst i Søborgmagle.

I en foromtale af Søborgmagles sensommerhøjskole torsdag den 8. oktober 2020, beskriver Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen sin opvækst som “ikke synligt kirkelig eller teologisk” – og fortsætter: “Jeg er barnedøbt, men vokset op med et ben indenfor folkekirken og et udenfor. Benet udenfor kirken gjorde sig gældende på flere måder: En myte om min barndom, som jeg fik fortalt mange gange, var at jeg blev båret til dåb af djævelen eller en lærling af denne, for varmeapparaterne i kirken hvislede, hed det sig, da min gudmor bar mig til dåb. Jeg voksede også op i et stærk kristendoms kritisk, kulturradikalt og multireligiøst miljø, og valgte som den eneste i min klasse at blive konfirmeret. Jeg vil fortælle om få skelsættende begivenheder og om, hvordan jeg lærte først evangeliet og siden kirken at kende og hvorfor jeg i dag betragter forventningen om Kristi genkomst som helt og aldeles afgørende for alt, hvad der har med menneskelivet at gøre”. 

Eksistensteologisk begrundelse for projektet

Til Kristeligt Dagblad siger lektoren i dogmatik:

”Mange tror, at forskning i teologi har med Gud at gøre, som om Gud ikke havde med verden at gøre. Men det omfatter en lang tradition med at udforske Guds forhold til verden og blandt andet se på den historiske kontekst, forskellige problemstillinger behandles i, og de normer, som hersker på bestemte tidspunkter i samfundet. Begrebet tykfobi er historisk nyt, men forbundet med udforskningen af angst, hvilket netop er et urgammelt teologisk tema, ikke mindst inden for eksistensteologien, og Dina Amlund skal undersøge, hvorvidt man både i dag og tidligere har været bange for fedt, og hvorfor man har været det. I dag er sundhed, og herunder vægt, i øvrigt også næsten blevet en religion. Mange vil forbinde spørgsmål om motion og kost med skam og skyld, som netop også er teologiske fænomener.”

At Dina Amlund ikke er uddannet i teologi, er ifølge vejlederen snarere en fordel, da hun netop skal bruge kulturstudier i sit arbejde. Og hun ser det ikke som et problem, at hendes nye ph.d.-studerende har markeret sig som kropsaktivist, da det ikke har noget med ph.d.-projektet at gøre. Der var også tale om en fejl, da fakultetet i deres første pressemeddelelse skrev, at Dina Amlund skulle ”bevise”, hvordan tykfobi er en bærende struktur i samfundet, tilføjer hun.

”Hun skal udforske et felt og en struktur. Det er nærliggende at blande forskningen samme med hendes aktivisme, men det har intet med hinanden at gøre, og hun har gode forudsætninger for at kunne skelne mellem interesser og faglighed. I dag har vi jo også mange præster i folkekirken, der forsker på universitetet, uden at vi tvivler på deres resultater. Jeg synes ikke, det er fair at mistænkeliggøre hende, før hun er startet,” siger hun og tilføjer, at Dina Amlund desuden ikke er ansat på universitetet, men indskrevet på en friplads. Det betyder, at hun ikke får løn, men kun får finansieret blandt andet vejledning og kurser.

Politisk reaktion

Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti er stærkt kritisk over for ph.d.-projektet: ”Det spænder mange menneskers tålmodighed og respekt for universiteterne til det yderste”.

Henrik Dahl, der er forskningsordfører for Liberal Alliance, og som netop har udgivet bogen ”Den sociale konstruktion af uvirkeligheden” om blandt andet identitetspolitikkens indtog på landets universiteter, er ”yderst skeptisk” over for, at Det Teologiske Fakultet med det nye ph.d.-projekt inviterer aktivismen indenfor.

”Hvis hun færdiggør projektet, ender hun med at få en titel, der blåstempler hendes aktivisme og giver den en fernis af videnskabelighed. Man skulle undre sig meget, hvis hun kommer frem til et forskningsresultat, der ikke harmonerer med hendes aktivisme,” siger han.

Derudover er selve forskningsfeltet, det Henrik Dahl kalder ”forurettelsesstudier”, yderst problematisk. Det vil sige forskning i blandt andet køn, hudfarve, LGBT+-rettigheder og i dette tilfælde tykfobi.

”Hele den her postmodernistiske og dekonstruerende tradition er komplet pseudovidenskab. Selvom du er mesterkok, kan du ikke lave god mad af fordærverede råvarer, og råvarerne i denne del af forskningen er simpelthen fordærvede. Det er enormt mærkeligt, at Det Teologiske Fakultet udbyder et ph.d.-projekt i pseudovidenskab,” siger Henrik Dahl til Kristeligt Dagblad.

Sognepræst i Borup Kirke Katrine Winkel Holm er ”dybt rystet”. Ifølge hende har ph.d-projektet intet med teologi at gøre, men er i stedet udtryk for en ”gakket identitetspolitisk hest, der skal hyppes”.

”Jeg forstår ikke, at man vælger et sådant projekt frem for noget solid fordybelse i systematisk teologi. Det kan godt være, at det er god tykfobi-aktivisme, men det er i hvert fald ikke god systematisk teologi,” siger hun.

”Det er en fuldkommen degenerering af faget, når et projekt som dette kan slippe igennem.”

Tre juraprofessorer – Jørn Vestergaard, Professor emeritus, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Jørgen Albæk Jensen, Professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet og Jens Elo Rytter, Professor, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, har af egen drift besluttet at foretage en juridisk vurdering af statsministerens retlige ansvar i minksagen. Deres konklusion i notat af 7. november 2022 er, at der ikke er basis for at rejse en rigsretssag:

”Sammenfattende kan det med en høj grad af sikkerhed konstateres, at der ikke i Minkkommissionens beretning er tilstrækkelige holdepunkter for en antagelse om, at der kunne være grundlag for alvorligt at bebrejde statsminister Mette Frederiksen, at hun på pressemødet den 4. november 2020 ikke var opmærksom på, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink eller til udbetaling af tempobonus”.

Professorerne helgarderer ved at fremhæve, at der ikke i Minkkommissionens beretning er tilstrækkelige holdepunkter, og det kan ifølge professorerne derfor ikke forventes, at Mette Frederiksen ville kunne dømmes efter ministeransvarlighedsloven for grov uagtsomhed.

Professorerne lægger altså ligesom Minkkommissionens i mangel af andet og bedre Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens forklaringer til grund for vurderingen.

Problemet er, at der netop i minksagen er forhold, der ikke er tilstrækkeligt belyst i Minkkommissionens beretning. Sletningen af SMS og en række af de afhørtes påfaldende dårlige hukommelse betyder, at kommunikationen og sagsgangen i Statsministeriet er dårlig dokumenteret.

Professor emeritus Jørn Vestergaard

Jørn Vestergaard er et lysende eksempel på at venstrefløjen fortsat lever i bedste velgående og stadig har afgørende indflydelse på meningsdannelsen i det danske samfund. Den venstreintellektuelle kriminolog og tidligere professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, er et synligt bevis på modkulturens Gramsciske March gennem institutionerne.

Han er født i Aalborg og blev student fra byens katedralskole i 1966. Karrieren som indehaver af alle de rigtige venstrefløjsmeninger og den livslange kamp mod USA-imperialismen, det kapitalistiske lønarbejde og kapitalismens diktatur blev indledt som lektor i kriminalret og kriminologi på Den Sociale Højskole. Fra 1975 slog Vestergaard sine folder på Københavns Universitet som kandidatstipendiat, adjunkt, lektor, docent og endelig som professor i strafferet ved Københavns Universitet.

Blekingegade-banden

I en kronik i Information den 7. juni 1989 kritiserede de tre venstreintellektuelle kriminologer, Preben Wilhjelm, Flemming Balvig og Jørn Vestergaard, dagbladet Informations dækning af Blekingegade-banden og dens tilknytning til den danske militante og voldsparate venstrefløj. Journalist Lars Villemoes blev af venstrefløjens beskyttere anklaget for at tilsidesætte ”fundamentale journalistiske principper”, bryde med retssikkerheden og viderelevere ”løsagtig snak” og ”fiction”.

Jørgen Dragsdahl

Da historikeren Bent Jensen i januar 2007 i Jyllands-Posten skrev, at PET anså Jørgen Dragsdahl fra Information for at være agent, var Jørn Vestergaard, dengang docent i strafferet ved Københavns Universitet, hurtig ude med kritik: ”Det, som Bent Jensen i en meget polemisk form har gjort med sin artikel, svarer jo til en selvbestaltet standret, der får Moskva-processerne til at ligne civiliseret retspleje.”

Jørgen Dragsdahl blev efter en langvarig proces til sidst i Højesteret frikendt for at have været russisk agent. Bent Jensen forsvarede sig med, at han mente, at offentligheden burde vide, at beskrivelsen af Jørgen Dragsdahl i DIIS-udredningen om Danmark under Den Kolde Krig (2005) var misvisende. Ifølge PET-papirerne, som både Bent Jensen og DIIS havde set, havde Jørgen Dragsdahl kontakt til KGB-officerer, men DIIS skrev alene, at han var i PET’s søgelys på grund af sine kontakter til østlige journalister.

Straffelovens bestemmelser om at religion og kultur ikke kan undskylde forbrydelser og mindske straffen

Jørn Vestergaard forsvarer fortsat villigt og gerne anslag mod dansk kultur og sammenhængskraft. Siden 1. april 2019 er det af straffeloven fremgået, at religion eller kultur ikke tæller som formildende omstændigheder, når domstolene afsiger kendelser. Af den nye bestemmelse fremgår det, at ved fastsættelsen af straffen ”kan det ikke indgå som formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lignende”. Det er med andre ord nu lysende klart at tro eller medbragte skikke fra andre lande, aldrig kan undskylde forbrydelser og mindske straffen.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, finder lovændringen ”fagligt stærkt betænkelig”: ”Det er svært at frigøre sig fra det indtryk, at man ønsker at udsende et signal i forhold til parallelsamfund. Og hvem er det, der har en hovedrolle her? Det er selvfølgelig den muslimske befolkningsgruppe”.

I sin fremskredne alder har Jørn Vestergaard nu for en stund opgivet kritikken af den førte udlændingepolitik og tilsluttet sig forsvaret af bysbarnet Mette Frederiksens gerninger.