Det israelske valg har resulteret i et markant politisk nederlag for Benjamin Netanyahu og hans højreorienterede regeringsblok. Men det betyder ikke automatisk, at Netanyahu er færdig som premierminister.
Netanyahu
Israel befinder sig i en usædvanlig situation: Netanyahu har mistet sit parlamentariske flertal, men oppositionen har endnu ikke været i stand til at samle et flertal bag en ny regering.
Knesset har 120 medlemmer, og der kræves normalt 61 mandater for at have et stabilt flertal.
Netanyahus blok er gået tilbage fra 68 til 53 mandater.
Eisenkot
Gadi Eisenkot, tidligere generalstabschef i det israelske militær, råder selv over 48 mandater. Med støtte fra 19 arabiske mandater har han således opbakning fra 67 mandater, og præsident Isaac Herzog har givet Eisenkot mandat til at forsøge at danne en regering. Eisenkot har indtil 6. december til at danne regering, med mulighed for en forlængelse til 20. december.
Men regeringsmagten er langtfra givet. Hvis Eisenkot skal have støtte fra både arabiske partier og de ultraortodokse, kan det skabe store politiske konflikter. Et samarbejde med araberne kan splitte Eisenkots højreorienterede allierede, mens de ultraortodokse vil kræve religiøse særrettigheder og fritagelse for militærtjeneste – noget, Eisenkots parti længe har modsat sig.
For den videre udvikling er det især værd at følge, om Eisenkot kan få de arabiske partier til at støtte en regering uden selv nødvendigvis at indgå i den. Det kan blive afgørende for hele Israels politiske fremtid.
Hvad vil et regeringsskifte indebære?
Et regeringsskifte vil næppe betyde en grundlæggende ændring af Israels sikkerhedspolitiske linje. Eisenkot er tidligere general og har et forholdsvis hårdt sikkerhedspolitisk udgangspunkt.
Men hans regering vil sandsynligvis være mindre afhængig af de yderligtgående bosætterpartier, som har haft stor indflydelse under Netanyahu.
Oppositionens foreløbige politiske dagsorden er i øvrigt ganske omfattende.
De vigtigste punkter er:
Eisenkot ønsker en statslig undersøgelseskommission, der skal undersøge, hvordan Hamas kunne gennemføre terrorangrebet den 7. oktober 2023, og hvem der har det politiske og militære ansvar.
Det er en direkte udfordring af Netanyahu, som i vid udstrækning har undgået at påtage sig et personligt politisk ansvar for katastrofen.
Situationen er ikke blevet mindre betændt af en påstand fra lederen af det arabiske parti Ra’am, Mansour Abbas: Netanyahu skulle under et møde i 2021 have sagt: ”Yahya Sinwar og jeg forstår hinanden”. Yahya Sinwar er som bekendt chefstrategen bag 7. oktober-massakren.
Likud afviser påstanden, men Abbas er villig til at aflægge vidnesbyrd om samtalen, hvis der kommer en undersøgelse af Hamas’ angreb 7. oktober.
Oppositionen vil rulle dele af Netanyahus omstridte reform af retssystemet tilbage. Reformen har siden 2023 været genstand for omfattende protester og en dyb splittelse i det israelske samfund.
Eisenkot ønsker at gøre værnepligt og militær- eller samfundstjeneste obligatorisk for alle grupper, også de ultraortodokse jøder, der hidtil har haft omfattende fritagelser.
Langvarige forhandlinger
Under alle omstændigheder vil regeringsdannelsen indebære langstrakte forhandlinger og politisk kaos.
Indtil videre fortsætter Netanyahu som premierminister for et forretningsministerium, men Netanyahu har fortsat mulighed for at bruge sikkerhedspolitikken til at styrke sin position. Der er aktuelle meldinger om, at han ønsker militære forberedelser mod Iran.
Oppositionen har advaret mod, at en ny krig kan blive brugt til at forsinke eller forhindre et politisk magtskifte.
