Japans befolkning på 124 millioner må konstatere, at den økonomiske vækst også i 2026 er beskeden – kun omkring 1 pct. Samtidig er kursen på den japanske valuta – Yen – faldende, og produktiviteten i den japanske industri er stagnerende og inflationen og statsgælden stigende.
Den liberale premierminister, Takaichi Sanae, prøver at afbøde inflationens virkninger på forbrugerne med skatte- og afgiftslettelser, men sammen med hendes konservative koalitionspartner forfølger regeringen samtidig en aggressiv “vækststrategi” omfattende sats på kernekraft frem for vedvarende energi for at rette op på økonomien.
En nærmere vurdering af den økonomiske udvikling i Japan må nødvendigvis tage hensyn til den kraftige demografiske tilbagegang. Den aldrende befolkning kræver stadigt højere sociale udgifter for at dække sine behov, mens der er stadig færre i arbejdsstyrken til at producere og levere de nødvendige skatter.
Restriktiv immigrationspolitik
Japan forfølger samtidig en meget restriktiv immigrationspolitik.
I Japan er andelen af udlændinge væsentlig mindre end lande som Frankrig og UK, hvor 10 til 15 pct. af indbyggerne er født i udlandet.
Selvom indvandringen i de senere år er steget, udgør udlændinge stadig kun omkring 3 pct. af befolkningen.
Ligesom i Europa er offentligheden og den bredere befolkning i landet blevet markant mere kritisk over for migration og indvandring de seneste par år.
Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af the Institute of Social Science ved Tokyo Universitet, er 56,3 procent af den japanske befolkning imod at acceptere flere udlændinge. For to år siden var andelen 35,6 procent.
Skærpede krav til opholdstilladelse
Den konservative japanske regeringskoalition hæver nu kravene til permanent opholdstilladelse. Det skriver Al Jazeera.
Fra og med første oktober vil ansøgere om permanent opholdstilladelse være nødt til at vise, at deres årlige husholdningsindkomst overgår den gennemsnitlige japanske. De skal samtidig kunne demonstrere tilstrækkelige sproglige kapabiliteter hvad angår japansk. Og de skal kunne dokumentere en pensionsopsparing, der svarer til 30 års pensionsudbetalinger.
Ifølge Risa Hagiwara, professor i økonomi ved Meikai Universitet, kolliderer den japanske immigrationspolitik med et stigende behov i japanske virksomheder for arbejdskraft.
Den brede folkelige modstand mod immigration har altså for øjeblikket størst politisk vægt i Japan.
