The Energy Institute (EI) har netop offentliggjort 2026-udgaven af ”Statistical Review of World Energy”.
Stigning i verdens energiforbrug
Af rapporten fremgår det, at den globale samlede energiforsyning i 2025 oversteg 600 EJ (EJ, exajoule, hvor 1 EJ = 10¹⁸ joule), og dermed steg med 1,7 % i forhold til 2024. Dermed fortsatte den langsigtede opadgående trend i energiefterspørgslen.
Fossile brændstoffer fortsat vigtigste del af energiforsyningen
Alle energikilder steg globalt set i 2025. Vedvarende energi var for første gang den største kilde til vækst i energiforsyningen, hvor solenergi stod for 71 % af stigningen. Fossile brændstoffer fortsatte dog med at vokse i absolutte tal, og var med en andel på 86 % fortsat den absolut vigtigste del af energiforsyningen. Vedvarende energi, herunder vandkraft, og kernekraft udgør således en mindre del af det samlede energiforbrug.
Elektricitet
Elektricitet bliver stadig mere fremtrædende i energisystemet, hvor efterspørgslen fortsætter med at vokse hurtigere end den samlede energiforsyning. I 2025 var el-væksten på 3 % og den samlede energiforsyning steg med 1,7 %.
Solenergi oplevede en vækst på 30 % i 2025, og dens andel af den samlede elproduktion nåede 8,7 % – og overgik dermed vind, der globalt stod for 8,4 % af elproduktionen, mens kernekraft har en andel på 8,8 % af den globale el-produktion.
Global afhængighed af fossile brændstoffer
Den globale afhængighed af importerede fossile brændstoffer er blevet tydelig efter lukningen af Hormuzstrædet i slutningen af februar 2026.
Olie
Olieproduktionen var i 2025 fortsat domineret af Mellemøsten, hvor regionens største producent, Saudi-Arabien, øgede produktionen med 5,1%.
Den amerikanske olieproduktion i 2025 – 21,1 mio. tønder pr. dag – er efterhånden næsten lige så stor som den samlede produktion fra Saudi-Arabien og Rusland.
Naturgas
Den globale efterspørgsel efter naturgas oplevede med en vækst på 1,6% den næststørste stigning efter vedvarende energis 3,3 %-stigning i 2025.
Væksten i gasforbruget var koncentreret i Europa, Mellemøsten og Nordamerika, mens forbruget i Asien-Stillehavsområdet var uændret. Indien og Europa var afhængige af importeret gas for at dække halvdelen af deres behov, og Kina for over en tredjedel. USA fortsatte med at øge sin rolle som energieleverandør i 2025, drevet af LNG-eksport, som steg med 27%.
Kul
Globalt steg kulforbruget med 0,7 % i 2025, I Kina var kulforbruget uændret som følge af en markant stigning i solenergiproduktionen. Indiens kulforbrug steg med 0,6 %, men væsentlig lavere end gennemsnitsvæksten på 3,6 % over 10 år.
I USA oplevede man en stigning på 10 % i kulforbruget, da en 50 % stigning i amerikanske gaspriser ændrede økonomien for kraftværker og førte til en betydelig overgang fra gas til kuldrift.
Europas energiafhængighed
I 2025 blev over 55 % af europas gasbehov dækket af import. Historisk kom gassen via gasrørledninger, hvor op til 49% af importgassen inden 2022 kom fra Rusland.
Efter starten på Ukraine-krisen faldt gasrørledningseksporten fra Rusland i 2025 til 13,6% af al gasimport, men i 2025 importerede Europa stadig 20,3 mia. m³ russisk LNG-gas.
EU har en målsætning om fuld udfasning af russisk gasimport inden efteråret 2027.
De russiske gasforsyninger er primært blevet erstattet af amerikansk LNG-import, mens højere vedvarende energiproduktion har reduceret gasforbruget i el-sektoren.
Europas samlede gasforbrug var allerede faldet med 23% fra sit højeste niveau i 2005, men alligevel er Europa fortsat utrolig sårbar overfor forsyningskriser som følge af ikke mindst den store afhængighed af gasopvarmning, især centralvarme i Central- og Østeuropa.
Europa er ej heller en stor råolieproducent og stod kun for 3,3% af verdensproduktionen i 2025.
Europa er afhængig af import for 75% af sit behov for raffinerede produkter. Mens produktionen af benzin er relativt stærk, mangler der strukturelt mellemdestillater, og Europa er fortsat afhængig af import af diesel og skibsbrændstof.
En betydelig del af disse mængder blev historisk leveret af Rusland, men efter sanktionerne har europæiske raffinaderier i stigende grad hentet råolie fra mere fjerne leverandører. Samtidig har høje CO₂-omkostninger og politisk pres reduceret raffinaderiaktiviteten med over 20 pct. siden 1998.
USA
På olie- og raffineringsområdet har USA gennemgået en mere grundlæggende ændring. Fremskridt inden for horisontal boring og hydraulisk frakturering har åbnet op for storstilet skiferproduktion, hvilket har forvandlet landet fra nettoimportør til en betydelig eksportør. Landet har siden 2016 produceret mere gas, end det forbruger, og de sidste tre år har det produceret mere olie, end det forbruger.
En lignende tendens ses inden for olie og raffinerede produkter. Den store raffinaderikapacitet i USA betyder at det er nettoeksportør også af raffinerede produkter.
