Regeringen bebudede ved sin tiltræden, at den ville ”fremsætte et lovforslag”, der skulle indføre det midlertidige stop for nyetableringer og udvidelser af konventionel griseproduktion.
Men regeringen har altså – tre måneder senere – valgt en anden vej.
I stedet vil minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, ændre den eksisterende husdyrbruglov med en bekendtgørelse, så kommunerne ikke længere kan give tilladelse til de landmænd, der vil bygge nyt eller udvide deres konventionelle griseproduktioner.
Forskellen er væsentlig:
Et lovforslag skal behandles og vedtages i Folketinget. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan derimod udstedes administrativt af ministeren, hvis en eksisterende lov allerede giver ham den nødvendige bemyndigelse.
Spørgsmålet er derfor, om der er tilstrækkelig hjemmel i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (LBK nr 520 af 01/05/2019) til at regeringen ved minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, kan indføre et midlertidigt stop for nyetableringer samt udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion, indtil der er klarhed over de fremtidige rammer om produktionen på baggrund af grisefireparten.
Den centrale bestemmelse er husdyrbruglovens § 34, stk. 1. Den giver ministeren adgang til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens behandling af sager om tilladelser eller godkendelser, og i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godkendelser kan meddeles samt mulighed for at stille særlige krav for bestemte husdyrbrug.
Det er denne bestemmelse, der ser ud til at være den juridiske hovedhjemmel for den planlagte § 42 a i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, der nu er i høring.
Udkastet til § 42 a siger i realiteten, at kommunalbestyrelsen ikke kan meddele godkendelse eller tilladelse til etablering eller udvidelse af husdyrbrug med svineproduktion, medmindre produktionen er økologisk eller frilandsproduktion.
Det er imidlertid særdeles utvivlsomt, at § 34, stk. 1 giver hjemmel til et generelt etårigt stop for al nyetablering og udvidelse af konventionel svineproduktion.
Det er ydermere problematisk, at stoppet ikke synes at være udformet som et almindeligt miljøkrav til de enkelte projekter, men som en generel sektorbegrænsning, hvor konventionel svineproduktion som sådan afskæres fra godkendelse/tilladelse, mens økologisk og frilandsproduktion undtages.
