Om PISA-undersøgelsen

PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse iværksat af OECD. I 2025-undersøgelsen, som netop er offentliggjort, deltog 91 lande.

Formålet med PISA-undersøgelsen er at måle, hvordan eleverne kan anvende deres viden og færdigheder på virkelighedsnære problemstillinger – ikke blot hvad de kan huske fra undervisningen.

I PISA-undersøgelsen testes alle født i 2009 og gik på 7. klassetrin eller derover på testtidspunktet i foråret 2025. PISA-populationen er dermed udvalgt på baggrund af alder og ikke klassetrin, men 91 pct. af de 15-årige deltagere gik i 9. klasse. I undersøgelsen testes de 15-årige i naturfag, matematik og læsning. I PISA 2025 er elevernes kompetencer inden for fremmedsprog (engelsk) og ”Læring i en digital verden” også undersøgt.

I Danmark har 6200 elever fra 283 uddannelsesinstitutioner, som inkluderer både grundskoler og ungdomsuddannelser samt offentlige og private institutioner, deltaget, og eleverne gennemførte testen i foråret 2025.

Eleverne har også besvaret spørgeskemaer om blandt andet deres baggrund, trivsel, skolemiljø og tilgang til læring.

Elefanten i rummet

Danmark har i PISA 2025 særligt fokus på elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Fra efteråret 2015 kom tusindvis af børn og unge fra uddannelsesmæssigt udsatte samfund, som ikke talte dansk, til landet inden for få år. Migranter uden kendskab til dansk blev placeret i almindelige klasser. Samtidig var der udover indlæringsvanskelighederne vold fra traumatiserede personer.

I naturvidenskaberne scorer elever uden migrationsbaggrund 478 point, mens elever, der immigrerede, opnåede 427 point. I læsning scorer elever uden migrationsbaggrund 466 point mens immigranter scorede 416 point. I matematik var tallene 469 point henholdsvis 412 point.

 Ifølge OECD’s konverteringsnøgle svarer forskellen til flere skoleår, men begge grupper sidder i samme lokaler. Læringstempoet sættes efter dem, der knap nok kan følge med, og alligevel sakker de bagud.

Resultaterne

Resultaterne angives som point på en international skala for hvert af de tre fagområder (’domæner’) – naturfag, matematik og læsning, så lande kan sammenlignes.

OECD-gennemsnittet er for hvert fagområde 500 point. I alle tre fagområder er Danmark gået tilbage siden sidste PISA-undersøgelse, og i alle fagområder ligger danske elever under OECD-gennemsnittet.

I læsning er tilbagegangen på 29 point til 460. Elever med indvandrerbaggrund scorer 416 point mens øvrige opnår 466 point.

I naturfag er tilbagegangen på 16 point til 478. Elever med indvandrerbaggrund scorer 427 point mens øvrige opnår 486 point.

I matematik går danske elever som helhed 18 point tilbage til 471 point, og elever med indvandrerbaggrund scorer 412 point. Øvrige 469 point.

Den danske faglige tilbagegang rammer både de dygtigste og de fagligt svageste elever. Danmark skiller sig ud ved at have meget få topelever i alle tre fagområder.

Og samtidig er andelen af lavt præsterende elever steget i både læsning, matematik og naturfag.

Lavt præsterende elever

Elever, der er lavt præsterende, ligger under det faglige niveau, der anses af OECD for at være

minimumsgrænsen for at kunne begå sig som en konstruktiv og engageret borger i det 21. århundrede.

Læsning

Ikke mindst resultaterne i læsning er bekymrende. Andelen af danske elever, der falder i kategorien ”lavt præsterende læsere’” er fordoblet siden Pisa-målingen i 2018 og udgør nu 29,2 pct.

Disse elever kan have svært ved at bruge deres læseevner i hverdagen. De kan have svært ved grundlæggende færdigheder som at identificere hovedideen i en simpel tekst, skabe sammenhænge mellem informationer samt forstå betydningen i og fortolke tekster.

Stig Toke Gissel, der er docent på professionshøjskolen UCL og en af forfatterne til den danske PISA-rapport, siger til magasinet Folkeskolen, at undersøgelsen ”bør være et kæmpe wakeupcall,” men at der er brug for at nuancere debatten om børns brug af skærme.

”Der har været kørt et korstog mod brugen af skærme og generelt digital teknologi, men vi ser faktisk ikke en negativ sammenhæng i forhold til elevernes læsescore, nærmere tværtimod,” siger Stig Toke Gissel ifølge dagbladet Information.

Han peger på, at PISA 2025-undersøgelsen viser, at de børn, der scorer bedst i læsning, angiver, at de bruger digitale ressourcer til læring i skolen mellem fire og fem timer om dagen. Problemet er, at andelen af elever i den bedste læsegruppe er faldet fra 6,3 til 3,8 pct.

”Nu er vi på næsten en tredjedel af de danske 15-årige, som vurderes til at have så lave læsefærdigheder, at de ikke kan fungere i uddannelse og job. Så vi taler altså om en krise, der kommer til at sætte sig i samfundet. Hvis det ikke er bekymrende, så ved jeg ikke, hvad det er,” siger han.

Naturfag

Kompetencerne hos lavt præsterende elever, er begrænset til at kunne genkende simple naturvidenskabelige forklaringer, vælge et grundlæggende eksperimentelt design eller en kilde til evidens blandt givne muligheder samt anvende meget enkel evidens i velkendte situationer. Andelen af lavt præsterende elever er steget til 25 pct. og andelen af højt præsterende er faldet til 4,8 pct.

Matematik

I matematik kan lavt præsterende elever kun kan arbejde med matematiske problemer i enkle kontekster ud fra tydelige informationer og klart definerede spørgsmål. Andelen af danske elever i den kategori er steget fra 20,4 pct. til 28,3 pct. Samtidig er andelen af de dygtigste elever faldet fra 7,7 pct. til 5,4 pct.

Vurdering

Selvom de danske resultater også er historisk dårlige i matematik og naturfag, er de fleste forskere enige om, at dykket i læsning er det mest alvorlige.  

”Når man ikke i tilstrækkelig grad får lært at læse, har det selvfølgelig nogle danskfaglige implikationer, men det rammer jo hele vejen rundt,” siger Stig Toke Gissel til Folkeskolen og bliver suppleret af Christian Christrup Kjeldsen.

”Hvis vi på samme måde havde undersøgt fag som samfundsfag, historie og så videre, er jeg ret sikker på, at vi også dér havde set nogle ret store fald. For læsning er forudsætningen for at åbne de fagligheder op,” siger han.

Hvordan skal det gå?

I dagens Danmark dumper en tredjedel af 15-årige minimumsniveauet i matematik, naturfag og læsning. I en klasse med 30 elever er der ti unge, der ikke kan klare en brugermanual, en lejekontrakt eller en indlægsseddel.

Det forventes, at disse unge om to år skal tiltræde en lære- eller elevplads, gå på en erhvervs- eller professionshøjskole, og de virksomheder, der i årevis har klaget over mangel på kvalificeret arbejdskraft, vil se dem som ansøgere til ledige stillinger.

Det ser godt ud, men realiteterne?

Realiteten er, at hvad en 15-årig kan i dag, kunne en 13-årig allerede gøre for ti år siden. To skoleår er forsvundet fra systemet inden for et årti. En 15-årig i dag står der, hvor hans ældre søskende stod som 13-årige.

Det har han aldrig fået at vide. Men endnu værre er det, at det modsatte blev påstået. De karakterbøger, han tager med hjem, ser bedre ud end nogensinde.

I 2025 gennemførte 67 pct. af en årgang en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller hf), og 85 pct. gennemførte en eller anden ungdomsuddannelse (gymnasial eller erhvervsuddannelse).

Hvordan det kan lade sig gøre, når en tredjedel af de unge hverken kan læse, skrive eller regne?

Danmark har aldrig været så veluddannet på papiret som i dag, og samtidig opnår vi historisk dårlige resultater i PISA-undersøgelser.

Hvad med skolen?

Det oprindelige formål med skolerne er tilsyneladende forduftet. En institution, der skal producere og teste præstationer, er blevet en institution, der undgår at såre nogen. Ingen bør skamme sig, ingen bør ende uden en eksamensgrad. Hvor mange gange har det ikke undret, når man hører, at naboens datter fra RUC minsandten har op nået en kandidatgrad i kommunikation?

Graden er blev den overførselsbetalingen, man modtager for fremmøde, og uddannelsespolitik blev til socialpolitik.

Hvad er prisen?

Udviklingen er ikke til fordel for virksomhederne, der på få minutter ser hvad den fine eksamen er værd. Det er ej heller til fordel for universitetet, der er nødsaget til at sende sine førsteårsstuderende til forberedende kurser i helt elementære færdigheder, som f.eks. brøkregning!

Det er heller ikke til fordel for de unge selv, der i hele uddannelsestiden troede, at alt var i orden. Nu er han en fiasko. Han blev skånet for håndfaste krav og dermed fratog man ham oplevelsen af at fejle i noget og klare det i andet forsøg.

Når man opgiver at fokusere på bedste, mister man også forudsætningerne for, at de udfordringer landet står overfor, kan håndteres af dem, der mestrer dem.

Mellem 3,8 og 5,4 pct. af de danske elever opnår de øverste kompetenceniveauer i læsning, naturfag og matematik mens Singapore og fire kinesiske regioner ligger øverst på alle tre lister.