Den netop vedtagne gødskningslov kritiseres for at være uden oplysninger om de formentlig vidtrækkende økonomiske konsekvenser. Nu er et nationalt sprøjteforbud rykket tættere på. Regeringen har sendt et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud i høring, og miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) kalder det et ”opgør med årtiers svigt i beskyttelsen af drikkevandet”, og en ”milepæl”, når det kommer til at sikre rent drikkevand: ”Det er en milepæl for arbejdet med at sikre rent drikkevand til nuværende og fremtidige generationer af danskere, at vi nu er klar med høringen af lovforslaget om et sprøjteforbud”.
Lovforslaget om ”forbud mod anvendelse af pesticider og spildevandsslam og udbringning af forurenet jord i SGO”, der søger at ”tage fat ved kilden og forbyde brugen af pesticider, dér hvor de sårbare grundvandsmagasiner er”, er i høring i otte uger frem til 4 november 2026.
I øjeblikket er der ikke fuld klarhed over, hvor loven vil få virkning og dermed heller ikke over de økonomiske konsekvenser. Hvis lovforslaget vedtages, bemyndiges miljøministeren til at udpege relevante sårbare grundvandsdannende områder – såkaldte SGO.
Selvom de sårbare grundvandsdannende områder endnu ikke er udpeget, vurderer Miljøministeriet, at landmænd, ejere og andre rettighedshavere vil komme til, at lide et betydeligt værditab i form af tabt jordværdi.
Miljøministeriet forventer, at grundejere og andre rettighedshavere, for hvem tabet udgør ekspropriation, vil kunne kompenseres for ”en del af deres tab” gennem den kompensationsordning, som det i lovforslaget foreslås, at miljøministeren kan fastsætte regler om.
Formanden for Landbrug & Fødevarer raser og kritiserer lovforslaget: ”Et sprøjteforbud, hvor det faglige grundlag og konsekvenserne end ikke er kendt, er nu sendt i høring.
Det tegner et billede af en regering, der laver lovgivning, som ingen kender konsekvenserne af, og som udmønter sig i usikkerhed i landdistrikterne. Man fodrer os med skåltaler, men piner os med jura.”
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 