Det svenske valg

Søndag den 13. september 2026 skal svenskerne stemme til kommune-, regions- og rigsdagsvalg.

Tæt valg, men fordel til Socialdemokratiet og venstrefløjen

Alt peger på et meget tæt rigsdagsvalg, men de seneste meningsmålinger giver en lille føring til centrum-venstre-oppositionen.

Den nuværende borgerlige regeringskoalition under ledelse af Ulf Kristersson fra Moderaterne, M, og med deltagelse af Liberalerne, L, og Kristdemokraterne, KD, og med støtte fra Jimmie Åkessons Sverigedemokraterne, SD, opnår 48,0 pct. mens oppositionen med Socialdemokraterna, S, i spidsen står til 50,5 pct.

Valgresultatet kan dog se anderledes ud, da mange svenskere traditionelt først i sidste øjeblik beslutter, hvem de vil stemme på.

Meget tyder dog på at Socialdemokraterna, med Magdalena Andersson i spidsen med en opbakning på knap 30 pct. forbliver Sveriges største parti. Jimmie Åkessons Sverigedemokraterna er det næststørste part med knap 20 pct. mens Ulf Kristerssons Moderaterne ser ud til at opnå omkring 17 pct. af stemmerne.

Sverigedemokraterne

Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterne stod tidligere udenfor ”det gode selskab”. De øvrige partier havde indført en “Cordon Sanitaire” eller ”brandmur”, og ville ikke samarbejde med det højreorienterede og immigrationskritiske parti.

I denne parlamentsperiode har SD imidlertid indgået i det parlamentariske grundlag for den borgerlige regering, og hverken M, KD eller L syntes at have haft vanskeligheder med samarbejdet.

Debatten

Analytikere påpeger, at det svenske folk har som minimumskrav, at de ikke bliver skudt ned på gaderne, og at der er styr på den svenske økonomi. Men man vil også gerne kunne se, hvor Sverige er på vej hen, og samtidig har mange også behov for at se positive tanker og hjertevarme bag visionen for Sverige.

Når der er udsigt til at regeringskoalitionen og i det hele taget den svenske højrefløj ved valget vil tabe magten, kan det hænge sammen med, at mange ikke rigtig har forstået regeringens ganske hårde tiltag på indvandringsområdet, kriminalitetsbekæmpelse, den stramme økonomiske politik, oprustningen og kernekraftspolitikken.

Først sent er det gået op for den svenske højrefløj, at man måske har forsømt at forklare baggrunden for politikken. For højrefløjen er udfordringen, at befolkningen får den rigtige opfattelse af, at den førte politik og de forskellige tiltag faktisk er partiernes forsøg på at holde sammen på landet, og at det skal være synligt, at der også ligger hjerte og følelser bag visionen for fremtidens Sverige.

Repræsentanter for højrefløjen siger selv, at man ikke har været gode til at forklare, at når der føres en stram migrationspolitik, er det fordi det er nødvendigt, og ikke fordi partierne er imod indvandrere.

På samme måde når det gælder f.eks. kernekraft. Når der presses på for mere kernekraft, er det ikke, fordi regeringen har illusioner om, at det er populært med hårde og kontroversielle infrastrukturprojekter, men fordi helt almindelige familier skal have råd til at betale elregningen.