Justitsministeriet, politi og anklagemyndighed – er indsatsen tilfredsstillende?

Skiftende justitsministre har talte truende om bandepakker, forbud mod LTF og Bandidos, burkaforbud, udvisninger og hårdere straffe til dømte udlændinge, men i realiteten har indsatsen fra Justitsministeriet, politiet og anklagemyndigheden været særdeles kritisabel.

Samtidig har Justitsministeriets håndtering af Offentlighedslov, offentligt ansattes ytringsfrihed, sagspuklerne i anklagemyndigheden, Tibet-sagen, Tele-sagen og politiets generelle ineffektivitet i årevis påkaldt sig sønderlemmende kritik.

Hvis du i dag spørger De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, svarer hun ifølge Kristeligt Dagblad, at ”Min tillid [til politiet] er desværre ret lav i øjeblikket. Det er meget alvorlige sager, og der er behov for genopretning. En af de fundamentale søjler i et demokrati er retssamfundet, og det er under kraftig erosion.”

Samtidig vurderer Frederik Godt Hansen, der forsker i befolkningens tillid til institutioner ved Syddansk Universitet, at det netop er tilliden, der er på spil.

Straffe- og børneattester

Rigspolitiet oplyste den 3. september 2026, at der var opdaget en alvorlig fejl i i Det Centrale Kriminalitetsregister (KR) blandt andet kan betyde, at personer med domme for alvorlig kriminalitet kan have fået renset deres straffe- og børneattest. Det er oplysninger i Det Centrale Kriminalitetsregister, der er grundlaget når politiets udsteder våbentilladelser, børneattester og deler oplysninger i forhold til indfødsret.

Emilie Meng-sagen

Politiinspektør fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver, oplyste i april 2023, at politiet på baggrund af Korsør-sagen vil undersøge, om man burde have handlet anderledes i efterforskningen af sagen om Emilie Meng, der forsvandt i juli 2016 på vej hjem fra en bytur.

I Korsørsagen førte til, at den 32-årige mand, der frihedsberøvede og voldtog en 13-årige fra Kirkerup ved Korsør, blev sigtet og dømt i to andre sager, herunder for drabet på den 17-årige Emilie Meng.

Det er en sag, der igennem årene er blevet skændet af en række potentielle efterforskningsmæssige fejl. En lang række medier har beskrevet, hvordan politiet tilbage i 2016 forsømte af afhøre potentielt vigtige vidner, indsamle billeder fra overvågningskameraer og sidenhen kunne registrere fejl i teledataene fra politiets efterforskning.

Teledatasagen

Politiets oplysninger om borgernes aktivitet i telenettet kan være helt afgørende brikker i efterforskning og retssager. Men i 2019 kom det frem, at disse teledata i årevis havde været fyldt med fejl på grund af en systemfejl i Rigspolitiet. Politiet havde benyttet fejlbehæftede teledata som bevisførelse. Affæren om politiets fejl, der rejser ny tvivl om et centralt bevismiddel, blev ydermere i en længere periode holdt skjult for domstolene og Folketinget.

Henlæggelser

I 2026 fik politiet skarp kritik af Statsrevisorerne for en praksis med at henlægge sager – ”vaske sager” – om personfarlig kriminalitet.

Fingeraftrykssagen

I august 2026 kunne Ingeniøren afdække, at 32.000 fingeraftryk i politiets register i en årrække ikke har været forsynet med en kodning, der gjorde det muligt at koble de pågældende fingeraftryk til spor fra gerningssteder.

PET

Det er ikke kun det ”almindelige” politi, der kritiseres.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, måtte indkassere sønderlemmende kritik, da det 2019 i bogen ”Terroristen fra Nørrebro – jagten på Omar el-Hussein” blev oplyst, at gerningsmanden Omar el-Hussein til terrorhandlingerne den 14. og 15. februar 2015 i København, hvor Finn Nørgaard blev dræbt ved Krudttønden og Dan Uzan blev skudt foran Synagogen, allerede inden terrorhandlingen faktisk var opført på Politiets ”bekymringsliste” over militante islamister i Danmark.

“Bekymringslisten” blev fremlagt på et PET-seminar i december 2014 og indeholdt 20 navne på militante islamister i Danmark – herunder Omar el-Hussein!

Denne oplysning var mærkeligt nok ikke medtaget i politiets egen evalueringsrapport fra 2015.

Der var altså langt fra tale om en utilpasset ung mands impulsive voldshandlinger, men en om en velplanlagt, muslimsk terrorhandling.

Spørgsmålet er, hvorfor ny viden om Omar el-Hussein først kommer frem, når journalister og forfattere graver den frem. Hvorfor er det ikke myndighederne, der informerer offentligheden?

Hvorfor nedtone det muslimske terroraspekt?

Det kan tænkes at Politiet og PET havde politiske motiver – og måske instrukser – til at nedtone det muslimske terroraspekt. Forklaringen på at der serveres en historie om en pludselig radikalisering og en spontan handling, er snarere, at Politiet og PET havde en rigtig dårlig sag. Rettidig omhu kunne måske helt have forhindret anslagene ved Krudttønden og synagogen i København og sparet menneskeliv og sårede. Den politimæssige håndtering af selve terroraktionen virkede mildest talt ubehjælpsom og har givet anledning til alvorlig tvivl om Politiets kompetence.

”Syv år for PET”

Omar el-Hussein og andre sager, der har skabt tvivl om PET, kan meget vel have været en væsentlig begrundelse for, at Jakob Scharf havde behov for at publicere sine erindringer fra hans 7 år som chef for PET.

Scharfs og Skjoldagers imponerende dokumentation af PET’s virke i periode 2007 – 2013, hvor Jakob Scharf var chef for Politiets Efterretningstjeneste, er spændende læsning. Bogen ”Syv år for PET – Jakob Scharfs tid” af Morten Skjoldager og udgivet af People’s Press, tjener til at give et positivt billede af en kompetent og effektiv efterretningstjeneste, der under Jakob Scharfs ledelse formåede at afværge talrige terroranslag mod det danske samfund.

Bogen udstiller dermed hans efterfølgeres mindre prangende resultater, men tjener også til at dølge Jakob Scharfs forsmædelige fyring som chef for PET.

Christiania-sagen

Den 3. december 2013 meddelte Jakob Scharf, at han efter knap syv år forlod sin post som øverste chef for efterretningstjenesten, mens tidligere justitsminister Morten Bødskov gik af som minister blot en uge senere, da det kom frem, at han havde givet urigtige oplysninger til Retsudvalget.

Samarbejdsvanskeligheder internt i tjenesten havde givet indflydelse på Jakob Scharfs afgang fra chefposten, men det var hans rolle i den såkaldte Christiania-sag, der var de væsentligste årsager til hans fyring.

Baggrunden var, at Scharf i februar 2012 bad sine folk, der gjorde tjeneste som livvagter, om at kigge i Pia Kjærsgaards kalender for at finde ud af, hvornår hun var forhindret i at deltage i et besøg i Christiania sammen med resten af Folketingets Retsudvalg.

Der har været antydet andre kritisable forhold, men under alle omstændigheder kostede Christiania-sagen og ”nødløgnene” også Morten Bødskov posten som Justitsminister.

Fra 1. januar 2014 var Jakob Scharf, der havde en åremålskontrakt frem til april 2016, kommitteret hos Rigspolitiet.

Det var således hans efterfølger som chef for PET, Jens Madsen, der havde ansvaret under terror-sagen med Omar el-Hussein di februar 2015 i København.

Det bemærkes, at knap tre måneder efter terrorangrebet, fik PET-chef, Jens Madsen, besked på at rydde sit skrivebord. Beskeden kom fra justitsministeriet.

Dømt i Byretten

I januar 2015 tog Scharf et års orlov uden løn fra jobbet som kommitteret i Rigspolitiet, da han med en samarbejdspartner stiftede sikkerhedsfirmaet ”Certa Intelligence and Sercurity A/S”.

At Jakob Scharf har haft en forfængelig trang til at pynte på sit eftermæle og samtidig stille det nuværende PET i et mindre flatterende lys, ændrer ikke, at PET mente, at han havde overtrådt sin tavshedspligt.

Retssagen mod Jakob Scharf, blev afsluttet i Københavns Byret i 2019 med en dom, som fastslog, at Scharf havde forsyndet sig mod hans tavshedspligt i bogen ”Syv år for PET”, og det blev takseret til fængsel i fire måneder. Desuden skulle hans fortjeneste ved bogen på knap 400.000 kr. konfiskeres.

Jakob Scharf ankede dommen til Landsretten.

Østre Landsret nåede i 2020 frem til et helt andet resultat. Scharf blev frifundet for 27½ af de 28 anklagepunkter. Det eneste forhold, hvor han ikke blev fuldt frifundet, udløste 10 dagbøder á 1.000 kr. – altså 10.000 kr. i alt.

Staten skulle betale sagens omkostninger både for byret og landsret, og Scharf beholdt samtidig indtægten fra bogsalget.

PET præget af skandaler

PET har også i de sidste 10 år været præget af flere skandaler.

Blandt andet sagen om Ahmed Samsam, som blev ladt i stikken af PET, da han blev anholdt i Spanien for at have været Syrienskriger – på trods af at han arbejdede for PET. PET nægtede dog at anerkende ansættelsesforholdet, indtil de blev tvunget til det af Højesteret, hvorefter de måtte bekræfte, at Samsam havde arbejdet for PET.

Politiets Efterretningstjeneste kom desuden i søgelyset i det langvarige sagsforløb omkring den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, Lars Findsen. På den ene side påkaldte PET’s nidkære overvågning og undersøgelser sig opmærksomhed, men også PET’s orientering af centrale politikere om Lars Findsens forhold, herunder hans seksuelle præferencer og cykeltyverier.

Retten i Lyngby tilkendte efterfølgende Lars Findsen en godtgørelse på 20.000 kroner for de udokumenterede påstande.