Genner Bugt og skarvens betydning for fiskebestandene

Skarvbestanden er eksploderet. Det kan alle, der færdes ved fjorde, søer og kysten se: store kolonier af sorte fugle i bladløse træer. FN vurderer, at bestanden er vokset fra ca. 50.000 i 1970’erne til over to millioner i dag.

Samtidig har tilbagegangen for torsk, rødspætter, skrubber og andre kystfisk i den vestlige Østersø og Lillebælt med tilstødende fjorde har været tydelig for alle.

Når man som skribenten tidligere har drevet fiskeri i Gamborg fjord og iagttaget et rigt fiskeliv i Genner Bugt, har det været deprimerende at konstatere, at klimaændringer, iltsvind, tab af levesteder, forurening og tidligere overfiskeri, har været anført som årsag til at fiskebestandene ikke kommer sig – selv efter flere års meget stramme fiskerireguleringer.

DTU Aquas forskning og undersøgelser peger nu på, at skarvernes umættelige indhug på fiskeressourcerne kan være en hidtil undervurderet forklaring på den fortsatte tilbagegang i fiskebestandene.

En helt ny og banebrydende undersøgelse fra DTU Aqua viser, at skarver æder op til 88 procent af de undersøgte unge torsk og op til 84 procent af skrubberne.

To års undersøgelser med over 5.000 mærkede fisk viser med stor sikkerhed, at skarven alene i en periode på 2-7 måneder æder op imod 88 procent af de mærkede fisk.

Forskerne mærkede 2.783 torsk og 2.644 skrubber med små elektroniske PIT-mærker. Fiskene blev udsat i Genner Bugt, hvorefter skarvkolonier og rastepladser systematisk blev gennemsøgt med elektroniske scannere, som registrerede mærker fra fisk, der var blevet spist og senere gylpet op.

Forskere på DTU mener, at resultaterne bør ændre forståelsen af fiskebestandenes udvikling. Kan skarven være en langt vigtigere forklaring på de vigende fiskebestande end tidligere antaget?

Bundgarns- og andre erhvervsfiskere i den vestlige del af Østersøen har i årevis påpeget nødvendigheden af at regulere skarvens indtil nu udokumenterede rovfiskeri.

Konsekvenser for forvaltningen

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund mener biolog Kaare Ebert, at resultaterne bør føre til en ny diskussion af den danske forvaltning.

Uden at tale om at udrydde skarven, der er fredet, er opfattelsen, at ingen ansvarlig naturforvaltning kan acceptere, at én art får lov til at lægge et så massivt pres på allerede pressede fiskebestande.

Danmark bør derfor arbejde for markant større muligheder for regulering af skarvbestanden, både nationalt og på europæisk niveau.