Balladen om Gødskningsloven

Den 3. december 2025 indgik regeringen (S, V, M) sammen med partierne bag Trepartsaftalen om Implementering af et Grønt Danmark (SF, LA, K og RV) en aftale om fordelingen af landbrugets kvælstofudledninger, og hvordan landbrugerne skal kompenseres for at reducere deres udledninger. Der mindes om, at hovedformålet med Den Grønne Trepartsaftale er arealomlægning, hvor de jorder, der forurener vores kyster og fjorde for meget, simpelthen tages ud af almindelig landbrugsproduktion.

Lovforslag L 5

På baggrund af denne aftale har regeringen fremsat et lovforslag – L 5 Forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget – der skal vedtages i Folketinget den 3. september 2026.

Gødskningsloven, som loven kaldes, forudsætter, at hvert kystvandopland får en grænse for, hvor meget kvælstof, markerne i oplandet må udlede. Grænsen omsættes til udledningskvoter, som fordeles mellem landbrugere, og som bestemmer, hvor meget den enkelte landbruger må udlede. Landmanden tildeles dermed en samlet kvote for sin ejendom beregnet ud fra vandmiljøet, som ejendommen afvander til. Kvoterne er således forskellige og afhængige af det pågældende kystvandopland. Landmænd med forholdsvis ens produktion kan derfor blive underlagt forskellige udledningskvoter, der skal overholdes uanset had man vælger at dyrke, og hvor meget gødning man vil bruge.

Flertal støtter

Gødskningsloven støttes af et stort flertal i Folketinget, men bliver af modstandere kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at bygge på et dokumenteret fagligt grundlag, samtidig med at loven kan få store økonomiske og praktiske konsekvenser for landbruget.

Kritik

Folketingets formand, Søren Gade fortalte tidligere på ugen, at han ville stemme imod loven. “Jeg kan ikke støtte et lovforslag, som er tåbeligt og uden sagligt grundlag, og som river tæppet væk under landmænd og landdistrikter,” skriver Søren Gade til Venstre-medlemmerne i Vestjylland, hvor han er valgt.

Siden har en række Venstre-borgmestre langet kraftigt ud efter tiltaget. Senest har folketingsmedlem Amanda Heitmann også meddelt at hun vil stemme imod.

Kritikken går især på, at indgrebene og reguleringen i for høj grad bygger på beregningsmodeller for kvælstofudledning frem for konkrete målinger af, hvad der faktisk udledes fra den enkelte bedrift.

Dokumentationen for miljøeffekten er usikker, og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug argumenterer for, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at de meget omfattende krav giver en tilsvarende, målbar forbedring af havmiljøet.

Fordi reguleringen tager udgangspunkt i geografiske og modelberegnede forhold, kan to landmænd med forholdsvis ens produktion blive underlagt forskellige krav. Kritikere mener, at forskelsbehandlingen rejser spørgsmål om proportionalitet og retssikkerhed.

Det kritiseres også, at det faglige grundlag langt fra er færdigt. Først efter lovens vedtagelse vil de nærmere bestemmelser for den konkrete kvælstofregulering blive udmøntet i bekendtgørelser og vejledninger m.v.

Det kritiseres også, at loven vil bemyndige ministeren til meget omfattende og ny regulering af både næringsstoffer og drivhusgasudledninger fra land- og skovbrug. Kritikere mener, at så store indgreb kræver et mere gennemarbejdet og dokumenteret grundlag og Folketingets involvering.

Proportionalitet og kompensation

Et grundlæggende spørgsmål for modstanderne er, om indgrebene over for den enkelte landmand er proportionale og rimelige i forhold til den effekt, som faktisk kan dokumenteres i vandmiljøet?

For landbrugeren kan der være omkostninger forbundet med tilpasningen for at reducere udledningen af kvælstof og efterleve den nye regulering. Der lægges op til en kompensationsordning (med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik), der i landbrugskredse opfattes som helt utilstrækkelig.