DEI (mangfoldighed, lighed og inklusion) og Jason Arday-sagen

Vi skal tilbage til anden halvdel af 2020 for at se begyndelsen for den mangfoldighedsindsats, der en overgang var så udbredt indenfor alle dele af samfundslivet især i lande som USA og Storbritannien, men så sandelig også i Danmark.

Begrebet DEI (diversitet, lighed og inklusion) bredte sig efter mordet på George Floyd og de efterfølgende landsdækkende protester mod racisme og politibrutalitet.

I dele af den offentlige sektor og i mange virksomheder og universiteter kæmpede man for at styrke mangfoldighedsindsatsen. DEI-programmerne, der foruden det racemæssige aspekt også handler om blandt andet lighed for kvinder, homoseksuelle, transkønnede og mennesker med handicap, kunne involvere ansættelsespraksis, men de refererede også til den generelle virksomhedskultur og daglige virksomhedsbeslutninger om, hvordan en organisation drives.

De, der formastede sig til at kritisere DEI, fik på egen krop Cancel-kulturen at mærke og blev i toneangivende mainstream-kredse udskammet som fordomsfulde og dårlige mennesker.

DEI på retur

Nu er ideen om DEI efterhånden blevet et skræmmebillede, og et symbol på en kombination af bureaukrati, overgreb eller middelmådighed. Protesterne mod fatsuits, sombreros og rastahår forekommer nu en smule latterlige. Men vi har dog endnu til gode at se en ny indspilning af en Brontë-klassiker uden people of color på rollelisten.

Især siden begyndelsen af Donald Trumps anden præsidentperiode er det tydeligt, at mange DEI-programmer er ved at gå i stå eller dør, og anti-DEI-bevægelsen er på fremmarch.

På den politiske højrefløj især, men ikke begrænset til dem på højrefløjen, har man længe været kritiske overfor DEI. Allerede i januar 2025 gav Elon Musk Los Angeles Brandvæsens DEI-praksis skylden for de historisk ødelæggende skovbrande i det sydlige Californien. “De prioriterede DEI over at redde liv og hjem,” skrev Musk  på X, hvor han genudsendte et dokument relateret til LAFD’s “handlingsplan for racemæssig lighed” for regnskabsåret 2020–21.

Den tidligere Fox-vært Megyn Kelly gik ligeledes efter brandvæsenet i Los Angeles, og fokuserede på organisationens kvindelige ledelse og dens første LGBTQ-brandchef, Kristin Crowley.

Skuespilleren James Woods nævnte også DEI, da han angreb Crowley. I et indlæg på X fremhævede han et afsnit fra hendes officielle biografi på afdelingens hjemmeside om hendes engagement for at “skabe, støtte og fremme en kultur, der værdsætter mangfoldighed, inklusion og lighed.” De tre ord var alt, hvad Woods behøvede for at slå til: “At genopfylde vandreservoirerne ville også have været en kærkommen prioritet, men jeg gætter på, at hun havde for meget at se til med at fremme mangfoldighed,” skrev han.

Siden har den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth med forskellige begrundelser fyret en række kvindelige admiraler: Adm. Lisa Franchetti, Vice Adm. Shoshana Chatfield, Vice Adm. Nancy Lacore og Adm. Linda Fagan, Commandant of the Coast Guard.

Trump-administrationen har sagsøgt/undersøgt en række universiteter for påståede DEI-hensyn herunder race ved optagelser. Det gælder bl.a. Harvard, UCLA, Stanford, Berkeley og Ohio State.

Mark Zuckerbergs firma, Meta, har nedlagt visse DEI-programmer, og Janelle Gale, Metas vicepræsident for HR, har udtalt, at “det juridiske og politiske landskab omkring mangfoldighed, lighed og inklusion i USA ændrer sig.”

McDonald’s har for længst skrottet deres målsætning om at mindst 30 pct. af lederne skulle rekrutteres fra ”underrepresented groups”. Walmart har indstillet deres træningsprogrammer for racemæssig lighed.

University of Michigan har ophørt med at kræve diversitetserklæringer som en del af ansættelse, forfremmelse og fastansættelse af fakultetsmedlemmer.

I 2023 havde man i USA Bud Light/Budweiser sagen, hvoret forsøg på at DEI-rebrande et veletableret varemærke gik helt galt.

Det var Bud Light/Budweiser-sagen med den transkønnede influencer Dylan Mulvaney.

Bud Light (ejet af Anheuser-Busch InBev) markedsførte en særlig Dylan Mulvaney-dåseøl med hendes billede som led i en kampagne under den traditionsrige National Collegiate Athletic Association (NCAA)-basketballturnering, March Madness.

Kampagnen udløste en omfattende konservativ og anti-DEI (mangfoldighed, lighed og inklusion) boykot i USA (#BoycottBudLight), og salget faldt markant i månederne efter. Ølkoncernen tabte angiveligt 35 milliarder dollars på den fejlslagne markedsføring.

Der opstod et falsk rygte om, at Anheuser-Buschs CEO var gået af på grund af kampagnen, men sagen førte til flere ”leave of absence” og omplaceringer i marketingafdelingen. Samtidig blev det besluttet at senior ledelsen i Anheuser-Buschs skulle have tættere kontrol med brandaktiviteterne.

Jason Areday-sagen

Kristeligt Dagblad har påpeget, at ansvaret for den tragiske historie om den hidtil yngste sorte professor ved det hæderkronede Cambridge University, Jason Ardays storhed og fald, kan henføres til DEI-politikken.

Ivrig efter at demonstrere mangfoldighed, lighed og inklusion ignorerede Cambridge University og andre dele af den akademiske verden alle advarsler om alvorlige problemer med ikke kun Ardays forskning, men med hans gøren og laden i det hele taget.

Jason Arday-sagen sætter fingeren på et større problem, der er ødelæggende for universiteternes generelle troværdighed og rolle som udogmatiske højborge for fri forskning og kritisk tænkning: at visse identitetspolitiske eller ideologiske hensyn til tider trumfer forpligtelsen til at garantere akademisk kvalitet. At man sætter aktivisme over videnskabelig lødighed.