Firepartsforhandlinger om fremtidens danske griseproduktion

I den Grønne Trepart er det allerede aftalt at gennemføre en omfattende regulering af landbrugets klima- og miljøforhold.

Den aftale omfatter bl.a. CO₂-afgift på husdyr og store arealomlægninger.

Efter sommerferien begynder forhandlingerne i Danmark med blandt andre landbruget og dyrevelfærds- og miljøorganisationer i en såkaldt firepart.

Firepartsforhandlingerne er en del af den nye regerings politiske grundlag, og planen er at sætte cirka et halvt år af til at forsøge at nå en aftale.

Det handler om at finde en model, hvor hensyn til landbrugets økonomi og konkurrenceevne skal afvejes mod dyrevelfærd, klima, natur og miljø.

Hvis det ikke lykkes, vil regeringen kunne gennemtvinge reguleringer.

Muligheden for tvangsmæssige løsninger har skabt stor modstand i landbruget.

Dagbladet Politiken refererer, at direktør Per Bardrum fra Danske Svineproducenter i juni på et krisemøde med flere hundrede danske svineproducenter udtalte, at ”Det er en ladt pistol for panden”.

Fremtidens griseproduktion

Det overordnede spørgsmål i firepartsforhandlingerne er hvordan dansk griseproduktion skal se ud i fremtiden?

Det vedrører spørgsmålet om mindre eksport af levende smågrise. Regeringen ønsker på længere sigt, at danske grise i højere grad opdrættes til den danske fødevareforsyning eller videreforarbejdes i Danmark, frem for at mange smågrise eksporteres levende. Det vil kræve en betydelig omlægning af produktionen.

Parterne skal også diskutere dyrevelfærd; hvordan man hurtigere sikrer, at reglerne i dyrevelfærdsloven faktisk bliver overholdt. Det handler altså ikke kun om nye regler, men også om kontrol og håndhævelse.

Fireparten skal drøfte den samlede retning for erhvervet, og konkret en omlægning mod mere økologisk produktion og mindre brug af antibiotika.

Forhandlingerne er kontroversielle, fordi parterne grundlæggende har forskellige interesser.

På svineproducenternes krisemøde i juni luftede formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, ideen om en opkøbsordning: ”Hvis politikerne ønsker at mindske vores produktion, må de købe os ud”.

Ifølge minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S) ”følger vi naturligvis erfaringerne fra andre lande og ser på, hvad der virker, og hvad vi kan lære af deres omstilling af griseproduktionen. Det er dog for tidligt at konkludere, hvilke konkrete virkemidler vi kommer til at tage i brug. Jeg ser frem til arbejdet med fireparten, hvor jeg er sikker på, at vi kan finde gode løsninger for fremtidens danske griseproduktion. Noget af det allervigtigste for mig er, at vi får bedre dyrevelfærd i den danske griseproduktion. Det har danskerne givet regeringen et stærkt mandat til”.

Erfaringerne fra Holland

Motorveje blokeret af traktorer, brændende halmballer og gylle smidt foran miljøministers hjem. Holland har i flere år været i frontlinjen i Europa i den heftige debat om landbrugets ansvar for udledning af kvælstof og dyrevelfærd.

I Holland har statens opkøb af gårde medvirket til, at svinebestanden nu er under 10 millioner svin.

Afgørende dom

I Holland blev de politiske krav om en drastisk nedskæring af produktionsdyr som grise og kvæg for at mindske udledningen af kvælstof til jord og vandløb udløst en afgørelse i den hollandske højesteret i 2019.

Domstolen fastslog, at den hollandske regering i strid med EU-krav ikke gjorde tilstrækkeligt for at reducere forureningen med kvælstof fra landbrug og industri i sårbare naturområder.

Opkøb af hollandske gårde

Som led i indsatsen mod kvælstofforureningen blev der i Holland indført en opkøbsordning. I perioden fra 2019 til 2025 har 1.329 hollandske landmænd sagt ja til at blive opkøbt af staten og lukke deres husdyrproduktion. Det har kostet staten 2,6 milliarder euro (19,5 milliarder kroner).

Den daværende regerings planer om yderligere indgreb skabte imidlertid en stærk modreaktion hos landmændene. Landbrugets organisationer erklærede, at landmændene var trætte af at blive beskrevet som forurenere og dyremishandlere af politikere, medier og aktivister.

Landmændene var vrede over de politiske planer og 1. oktober 2019 skabte en traktordemonstration med flere tusinde landmænd trafikkaos i regeringsbyen Haag og i store dele af Holland.

Politiske konsekvenser

Landmandsprotesterne mod regeringens kvælstofpolitik førte i november 2019 til oprettelsen af et bondeparti, ”BoerBurgerBeweging (BBB) – og partiet fik i de første år stor opbakning.

Ved provinsvalget i foråret 2023 blev BBB størst i samtlige 12 provinser, der sammensætter det hollandske overhus, Senatet, der er det ene af de to kamre i parlamentet.

Til det andet kammer, Repræsentanternes Hus, er der direkte valg som ved folketingsvalg herhjemme. Men her opnåede partiet samme år kun 7 ud af 150 pladser, hvilket var væsentligt færre end forventet.

Alligevel gik BBB-partiet i 2024 ind i en regering sammen med tre andre partier og fik lempet Hollands stramme miljø- og klimapolitik. Blandt andet ved at udskyde målet for nedsættelsen af kvælstofudledningen med fem år til 2035.

Men regeringen holdt kun knap et år, og ved det seneste valg i 2025 mistede BBB tre mandater, så de kun har fire mandater tilbage i Repræsentanternes Hus.

Ny regering i Holland

Den nuværende hollandske regering (Jetten-regeringen) blev dannet 23. februar 2026 og er en mindretalsregering bestående af D66, der er et socialliberalt parti. VVD – et liberalt/borgerligt parti og CDA – et kristendemokratisk parti.

Statsminister er Rob Jetten fra D66.

Regeringen har kun 66 af 150 mandater i parlamentet og er derfor afhængig af støtte fra oppositionspartier for at få lovgivning igennem.

Nyorientering i kvælstofpolitikken

Med den nye regering, er der sket et ret markant skifte i 2026. Regeringen er ikke til sinds at droppe kvælstofpolitikken, men at ændre den fra meget detaljeret regulering af kvælstofbelastningen på naturen til målbaseret regulering af selve udledningerne. Regeringen vil indføre udledningsmål for den enkelte bedrift, så landmændene i højere grad selv kan vælge, hvordan de når målet.

For landbruget er målet 42–46 pct. lavere ammoniakudledning i 2035 sammenlignet med 2019. Et foreløbigt mål for 2030 er 23–25 pct.

Der kommer zoner omkring kvælstoffølsomme Natura 2000-områder, hvor landbruget kan få strengere regler.

Regeringen vil samtidig forsøge at få gang i byggeri og erhvervsinvesteringer, som har været hæmmet af kvælstofreglerne.

I juni 2026 præsenterede regeringen en samlet pakke med henblik på at komme ud af den låste situation, der på hollandsk kaldes ”stikstofslot”, hvor økonomien går i stå, fordi der ikke kan gives tilladelser til kvælstofrelaterede aktiviteter.

Hvis reduktionsmålene ikke nås, lægger regeringen op til yderligere indgreb, herunder reduktioner i landbrugets dyre- og gødningsrettigheder.

Fortsat demonstrationer

Hollandske landmænd har flere gange grebet traktoren og demonstreret mod regeringens kvælstofpolitik, specielt kravene om reduktion af kvælstofudledningen, landbrugsdrift i Natura 2000-områder og risikoen for, at landmænd mister eksisterende miljøtilladelser.

Kravene fra den nye hollandske regering har ikke formildet de hollandske landmænd.

Protesterne begyndte igen flere steder i landet allerede sidst i juli og er fortsat ind i august.

14. august samledes over 500 traktorer ved Schermerhorn i Noord-Holland i protest mod regeringens planer. Samme dag var der en større demonstration ved provinsregeringen i ‘s-Hertogenbosch (ofte bare kaldet Den Bosch). Baggrunden var bl.a. planer om at trække tilladelser tilbage for fem fjerkræbedrifter i Noord-Brabant.

Fredag den 14. august blev der også demonstreret i den hollandske by Den Bosch. På motorvejen mod byen skete der dog et tragisk uheld i den kø, der opstod som følge af traktordemonstrationen.

Ifølge mediet nhnieuws mistede en 71-årig mand og en 72-årig kvinde, der sad i samme bil, livet. Seks andre kom til skade.