Coops bestyrelsesformand stopper

Coops bestyrelsesformand siden 2008, Lasse Bolander, genopstiller ikke som bestyrelsesformand, når hans formandsperiode udløber til maj 2024.

Bolanders exit kommer få dage efter at koncernen præsenterede et historisk stort underskud på 628 millioner kroner for 2022. Det rekordstore underskud har ført til, at cirka 180 stillinger skal nedlægges i hovedkvarteret i Albertslund. I forbindelse med nedlæggelsen af Irma og samling af Coop-koncernen i tre kæder – Coop, 365discount og Brugsen – er det tidligere besluttet at nedlægge 600 stillinger.

Synet på Brugsen

Omkring 1980 omtalte DAGBLADET Ringsted (tidligere Ringsted Folketidende) at Kværkeby Brugs, Kværkebyvej 82, 4100 Ringsted, Kværkeby, et såkaldt a.m.b.a. – andelsselskab med begrænset ansvar – havde taget et initiativ med sigte på at øge omsætningen. Et ældre medlem af min svigerfamilie mente i den anledning, at det var noget ”Brugspis!”.

Brugsen i Kværkeby er lukket for længe siden, men nu er den gal i hele Coop-organisationen, der har rødder tilbage til 1866, hvor den første brugsforening blev stiftet. Coop Amba samler alle Coop-trådene i form af driftsselskabet Coop Danmark, de selvstændige brugsforeninger, Coop Bank og Coop Invest.

Coop

Coop Ambas andelshavere er medlemmerne af Coop Danmark og medlemmerne af de selvstændige brugsforeninger – samlet i alt godt 1,9 mio. danskere.

Alle Coop-medlemmer kan stille op til lokale bestyrelser i butikker og brugsforeninger samt til Coop Ambas bestyrelse og Coops nationale landsråd, der har 126 medlemmer.

Coops landsråd er det øverste beslutningsorgan i organisationen. Det er her, at de overordnede linjer for Coop bliver lagt, og landsrådet er således den gruppe, der vedtager Coop Ambas vedtægter og vælger Coops formand. I 2018 genvalgte landsrådet Lasse Bolander som formand for Coop. I 2024 er der næste gang formandsvalg,

Coop har i dag omkring 40.000 ansatte i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og 365discount (indtil 2022 FAKTA).

Kræn Østergaard Nielsen har været adm. direktør i Coop siden 2020.

OK er ikke en del af Coop, men et selvstændigt andelsselskab ejet af cirka 11.600 forhandlere og kunder. Mere end 80 procent af OK er ejet af selvstændige brugsforeninger, erhvervsvirksomheder, landmænd og ganske almindelige forbrugere. Coop-ejede butikker står tilsammen for den resterende ejerandel på cirka 20 procent. OK har mere end 670 tankstationer og er Danmarks mest solgte benzinmærke. De fleste OK-tankstationer findes ved brugsforeninger og Coop Danmark-butikker.

Ny strategi og underskud

Coop har vedtaget en ny Coop-strategi, der indebærer at Irma lukkes, Kvickly og SuperBrugsen sammenlægges mens Dagli’Brugsen og 365discount videreføres. 600 stillinger nedlægges.

Strategien og især beslutningen om at lukke Irma har medført en betydelig offentlig interesse for Coop.

Berlingske Tidende og andre aviser har søgt at afdække forholdene i andelsselskabet, der adskiller sig fra mange andre selskaber, ved at Coops 1,9 millioner medlemmer i princippet ikke har økonomiske interesser i koncernen. Derfor er der ikke som i andre selskaber ejerkrav til bestyrelsen om at drive en virksomhed, der også giver et afkast til aktionærerne.

Forud for den nye Coop-strategi blev der udarbejdet en intern rapport med navnet ”Projekt Fokus”, som indeholdt en række meget opsigtsvækkende forhold.

En fremskrivning viste således, at samtlige kæder ville ende året milevidt fra de planlagte budgetter. ”Kernedriften nærmer sig et samlet resultat på minus en milliard kroner”, lød den ildevarslende konklusion i rapporten.

Ifølge Berlingske fremgår det, at Coop har været i risiko for ikke at kunne overholde sine låneforpligtelser over for bankerne Nordea, SEB, DNB og Nykredit. Angiveligt skulle der være indgået en aftale med bankerne, der sikrer driften i de kommende år.

Ifølge regnskaberne ultimo 2021 havde Coop en kortsigtet gæld på 8,9 mia. kr. og omsætningsaktiver på 7,0 mia. kr. Hvis det hele skulle have været realiseret hurtigt, ville der altså mangle 1,9 mia. kr.

Af samme regnskab fremgår, at man har varelagre for en værdi af 2,6 mia. kr. og en leverandørgæld for 5,2 mia. kr. Altså en alvorlig manko på 2,6 mia. kr. I en akut lukningssituation ville Coops leverandører altså have 2,6 mia. kr. ude at svømme.

Da regnskabet for 2022 endelig blev offentliggjort i april viste det et underskud på 628 millioner kroner.

Medieinteresse for Kræn Østergaard Nielsen

Dagbladet Børsen har afdækket, at Coop Invest i 2022 købte aktier i britiske Melloventures, der ejer det danske ejendomsselskab Brikk, hvor Coop-topchefen Kræn Østergaard Nielsen havde en aktiepost. Østergaard Nielsens aktier blev herefter solgt til Coop Invest til samme pris, som han havde købt dem for i december 2021.

Problemet er, at aktiekursen kort efter faldt med 60 pct., og derfor stilles der nu spørgsmål ved handelen, og om der burde have været foretaget en ekstern vurdering af aktierne på købstidspunktet, så man var sikker på, om de blev handlet på markedsvilkår og ikke for dyrt.

Coop-formand Lasse Bolander har til Børsen oplyst, at det var en forudsætning, at Kræn Østergaard Nielsen skulle frasælge sine aktier, hvis Coop Invest skulle investere i Melloventures for at undgå en interessekonflikt: “Da salget af Kræn Østergaard Nielsens ubetydelige aktiepost skete få måneder efter købet, var det vurderingen, at en ny ekstern værdisætning ikke gav mening. På den måde sikrede vi i øvrigt, at investeringen for Kræn Østergaard Nielsen hverken gav en gevinst eller et tab”.

Coop før Kræn Østergaard Nielsen

I 2020 var Coop Danmark også presset. Koncernens 1.200 butikker, hvoraf godt en fjerdedel er ejet af selvstændige brugsforeninger, skulle operere i et presset dagligvaremarked, hvor der løbende er behov for effektiviseringer. Samtidig var indtjeningen hæmmet af de dårlige resultater i FAKTA-kæden.

Efter omkring syv år som topchef for Coop var det slut for Peter Høgsted.

Formanden for bestyrelsen siden 2008, Lasse Bolander, oplyste, at fyringen skete fordi bestyrelsen med en ændret markedssituation og nye udfordringer ønskede en ny profil i spidsen for Coop.

Det blev så starten på Kræn Østergaard Nielsens regime i Coop.

Jagtklubskandalen i FDB

I 1983 måtte FDB’s daværende førstedirektør, Gunnar Christensen, også acceptere en uventet fyring.

I 1982 blev FDB’s kronprins, kandidaten til FDB’s næste førstedirektør, Klaus Munch Nielsen, afsløret i at have modtaget returkommission. I al hemmelighed havde Klaus Munch Nielsen forlangt at få stillet en Range Rover til rådighed til jagt for til gengæld at pege på Ib Schimming som direktør i Schulstad. (Schulstad blev i 2003 en del af Lantmännen, som er Nordens største koncern indenfor fødevarer, energi og landbrug).

De tvivlsomme forretningsmetoder stemte ikke overens med brugsbevægelsens normale normer. 200 medarbejdere blev afhørt i Coop, hvilket resulterede i, at Klaus Munch Nielsen og fem andre direktører fratrådte, da de blev afsløret i ”jagtskandalen”.

Bjørn Laugesen var sektionsdirektør i FDB, da han ifølge en pressemeddelelse fra den 7. oktober 1982 fratrådte efter eget ønske. Det skete, samtidig med at to andre direktører trak sig og kort efter, at direktør Klaus Munch Nielsen havde gjort det samme.

Ifølge forskellige avisers omtale af sagen følte flere af FDB’s underleverandører sig presset til at betale store summer til et hemmeligt selskab, der arrangerede jagtrejser.

FDB klarede i første omgang sagen internt med at de pågældende direktører fratrådte med lukrative fratrædelsesgodtgørelser. I løbet af efteråret 1982 kunne Ekstra Bladet flere gange rydde forsiden for at fortælle om forskellige FDB-direktørers eksotiske safariture i Afrika og jagtrejser i Polen. Dermed var ”jagtklubskandalen” en realitet.

Leverandører til brugsforeningen blev tvunget til at betale jagtrejser, der i regnskaberne blev skjult under titler som ”Aktiviteter” eller ”driftsomkostninger”.

Det endte med at politiet gik ind i sagen, og politiets materiale dokumenterede er en næsten uhæmmet rejsevirksomhed, og førstedirektøren i FDB, Gunnar Christensen, bliver inddraget.

Efter en lille håndfuld FDB-topfigurer blev anklaget for mandatsvig og returkommission, kom Gunnar Christensen som den sidste i politiets søgelys for at have været vidende om direktørernes betalte jagtrejser, og han blev fyret i januar 1983.