Maersk-tanker involveret på brud på EU-sanktionerne mod Rusland

De spanske myndigheder nægtede den 10. februar 2023 at lade tankskibet Maersk Magellan – ejet af Maersk Tankers Singapore – losse i havnen i Tarragona i Spanien, fordi det i strid med EU-sanktionerne mod Rusland tog en last olie ombord, der tidligere var om bord på tankskibet Nobel, der nu sejler under Cameroons flag. Nobel sejlede indtil 1. juli 2022 under russisk flag under navnet Neatis – ejet af det russiske selskab Rusprimeexport LLC.

Efter invasionen af Ukraine blev skibet solgt til et holdingselskab på Seychellerne og stævnede ud som Nobel. Men ifølge EU´s sanktioner er det ikke tilladt noget skib, der sejlede under russisk flag efter 24. februar at levere laster i EU-farvande. Men det gjorde Nobel.

Dieselolien blev ikke i første omgang leveret til Maersk Magellan, men overført til det vietnamesisk-flagede tankskib Elephant, der efterfølgende overførte diesel-lasten i en STS-overførsel til Maersk Magellan.

AIS data bekræfter, at Nobel og Elephant mødtes i STS-overførsels zonen ud for Ceuta den 5. februar og lå ved siden af hinanden indtil om morgenen dagen efter. Senere samme dag mødtes Elephant med Maersk Magellan og de to skibe sejlede – i følge AIS-data – langsomt, side om side til om aftenen den 7. februar.

Maersk Tankers har undskyldt sig med, at de ikke havde tilstrækkeligt styr på sanktions-reglerne overfor Rusland. Maersk Tankers tjekkede ganske vist de to skibe, der var involveret i leveringen af en last dieselolie til tankskibet Maersk Magellan. Men ikke grundigt nok.

“Vi kontrollerede begge fartøjer i henhold til sanktionsbestemmelserne, og ingen af dem var sanktioneret – eller under russisk flag. Vi undersøgte dog ikke skibenes tidligere flagskift,” skriver Maersk Tankers i en mail og tilføjer: “Vi gennemgår løbende vores procedurer og vil også gøre det efter denne hændelse for at tilføje yderligere sikkerhedsforanstaltninger”.

Flagskift, nye navne og ejere har siden krigens start været en udbredt praksis for at skjule et russisk ejerskab – og dermed få større chancer for at kunne fortsætte den indbringende forretning, f.eks med transport af olieprodukter.

Dan-Bunkering overtrådte EU-embargoen mod Syrien

Den 11. november 2020 kunne Ritzau oplyse, at Bagmandspolitiet langt om længe havde taget sig sammen til at rejse tiltale mod den fynske virksomhed, Dan-Bunkering, for i perioden 2015 -2017 i 33 handler at sælge jetbrændstof til Syrien via russiske virksomheder i strid med EU’s sanktioner mod det borgerkrigshærgede land.

Det var DR, der allerede i 2019 kunne informere offentligheden om de påståede overtrædelser af de internationale sanktioner mod Syrien. Det skete på baggrund af blandt andet amerikanske rets dokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.

Ifølge disse oplysninger havde Dan-Bunkering været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien, som er fragtet til landet via overførsler til russiske tankskibe. Kunden, der betalte Dan-Bunkering for overførslerne, har ifølge Ruslands udenrigsministerium stået for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Danske Banks rolle

Dan-Bunkerings bank, Danske Bank, blev af amerikanske myndigheder orienteret om Dan-Bunkerings mulige brud på EU’s sanktioner j i forbindelse med salg af jetbrændstof for samlet over 420 millioner kroner fra to russiske selskaber.

Danske Bank burde nok selv have opdaget, at noget var galt, og varskoet politiet, men efter de amerikanske myndigheders involvering, havde banken intet andet valg end at underrette de danske myndigheder om den gode kundes mistænkelige transaktioner.

Politiets sendrægtighed

Politiet var dog usædvanligt træge til at reagere. Det ser faktisk ud til, at Fyns Politi på et tidspunkt havde henlagt sagen, og først da skandalen via Danmarks Radio når offentligheden, reagerer Justitsministeriet og Bagmandspolitiet.

Ifølge tiltalen havde Dan-Bunkering 33 gange solgt jetbrændstof til russiske selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret til Syrien i strid med EU’s sanktioner.

Via mellemled blev jetbrændstoffet leveret forskellige steder i Middelhavet og i sidste ende sejlet til en ukendt modtager i Port Banias i Syrien.

Alvorlig sag

I alt skal selskabet have leveret 172.000 ton jetbrændstof til en samlet værdi af 647 millioner kroner til det borgerkrigshærgede land. Dan Bunkerings fortjeneste foreligger ikke oplyst.

Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet betegnede selv sagen som meget alvorlig, at en stor dansk virksomhed som Dan-Bunkering overtræder EU-sanktioner, der er indført mod et andet land på baggrund af en meget kritisk og alvorlig situation.

I betragtning af sagens alvor kan det undre at såvel Danske Bank som danske myndigheder har haft så god tid til at forholde sig til lovovertrædelser, der ligger flere år tilbage. Risikoen for, at de tiltalte undgik domfældelse som følge af forældelsesfrister, var desværre overhængende.

Sagsgangen

Foruden Dan-Bunkering blev holdingselskabet Bunker Holding og direktør Keld R. Demant tiltalt. Anklagemyndigheden gik helt klart efter en fængselsstraf til direktøren.

Retssagen startede ved Retten i Odense den 26. oktober og løb frem til den 14. december 2021, hvor Dan-Bunkering blev dømt for at levere jetbrændstof, der endte i Syrien fra 2015 til 2017. Retten fandt, at firmaet “burde have indset”, at jetbrændstoffet ville ende i russiske kampfly, der bombede i Syrien.

Topchefen i moderselskabet Bunker Holding, blev idømt fire måneders betinget fængsel. Derudover blev selskabet Dan-Bunkering idømt en bøde på 30 mio. kr., mens moderselskabet, Bunker Holding, fik en bøde på 4 mio. kr.