Hvorfor skulle vi midt i energikrisen lukke affaldsforbrændingsanlæg?

‎Den tidligere socialdemokratiske klimaminister, Dan Jørgensen, producerede i juni 2020 endnu en Klimaplan. Det kontroversielle krav om lukningen af affaldsforbrændingsanlæg kom fra Dan Jørgensens aftale, der mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” blev indgået den 16. juni 2020.

Partierne var dengang enige om, at affald, der kan genanvendes, ikke længere skulle gå op i røg, men genbruges igen og igen til nye bæredygtige materialer og produkter. Forbrændingskapaciteten i Danmark skulle derfor reduceres med 30 pct. og tilpasses til danske affaldsmængder.

SMV-regeringen vil med et nyt lovforslag lave radikalt om på vilkårene for landets kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Kravet om at 30 procent af kapaciteten skal lukke inden 2030 droppes. Fremover er det konkurrence, der skal afgøre hvilke anlæg der fortsat skal have ret til at brænde danskernes affald.

Tirsdag aften sendte Energistyrelsen et nyt lovforslag i høring, som kan vende op og ned på den kommunale affaldssektor. Ifølge lovforslaget skal landets affaldsforbrændingsanlæg fra 2025 gøres til selvstændige selskaber, der skal konkurrere om retten til at brænde affald.

Det kapacitetsloft, der i Klimaplanen, der ved aftaletidspunktet blev fastsat til 30 pct. af det forbrændte affald i 2030 ift. 2020., ophæves. Med lovforslaget lægges i stedet op til, at monitorere udviklingen i kapaciteten af affaldsforbrændingsanlæg i forhold til de danske mængder af forbrændingsegnet affald.

Det var på tide, at regeringen fik taget sig sammen til at fremsætte lovforslaget. Kommuner og Dansk Affaldsforening har længe opfordret regeringen til at sætte klimaaftalen for affaldssektorens mindre forbrænding på pause, mens der er forsyningskrise.

Danske affaldsenergianlæg producerer ca. 25 pct. af fjernvarmen i Danmark, og hvis der skulle lukkes anlæg som politisk ønsket, svarer det til at nedlægge fjernvarmeproduktion til ca. 140.000 husstande.

Det er anslået, at der skal afbrændes importeret kul eller en halv million tons biomasse for at erstatte den varme, som ikke mere ville komme fra de lukkede affaldsforbrændingsanlæg.

Allerede i august 2022 henvendte en lang række kommuner sig til regeringen og ordførerne bag klimaplanen og gjorde opmærksom på, at usikkerheden om forbrændingssektoren gør arbejdet med at udfase naturgas vanskeligt for kommunerne. Vanskelighederne har også betydet, at det i mange kommuner har knebet med at give borgere besked om, hvem der kan få fjernvarme – og hvornår!

Kommunerne gør opmærksom på, at der i disse tider kæmpes med energiforsyningen, og derfor er det en rigtig dårlig ide at skrue ned for affaldsforbrændingen.

Hvad tænkte Dan Jørgensen dog på i 2020?

Klimaaftalen blev indgået i 2020 på trods af, at forbrænding af affald i Danmark historisk har været en vigtig del af energiudnyttelsen, og affaldet har fortrængt fossile brændsler, som kul, olie og gas i den danske varme- og strømproduktion.

I dag har Danmark 23 forbrændingsanlæg, og hvis ikke regeringen havde stoppet Klimaaftalen, skulle 10 ud af de 23 anlæg lukkes frem mod 2030.

Danske forbrændingsanlæg kan hjælpe både klimaet, danske fjernvarmekunder og andre EU-lande, hvis Danmark i stedet for kul og ikke-bæredygtig biomasse importerer noget af de over 55 mio. tons affald, der hvert år deponeres i EU. Samtidig med at andre EU-landes hjælpes med deres affaldsproblemer kan danskerne sikres billig fjernvarme i denne energikrise, mener Dansk Affaldsforening.

Er der affald nok?

Ifølge Eurostat deponeres der hvert år ca. 55 mio. tons husholdningsaffald og lignende affald fra erhverv på lossepladser i EU – og medregnes også affald fra industri og byggeri kommer tallet op på hele 150 mio. tons affald (ekskl. mineaffald). Til sammenligning modtager danske forbrændingsanlæg ca. 360.000 tons udenlandsk restaffald om året – samt betaling for at energiudnytte det.

Affaldet ville ellers være endt på lossepladser, hvor det udvikler metan, som er en drivhusgas ca. 25 gange mere skadelig end CO2. 

Ifølge organisationen CEWEP, der repræsenterer europæiske affaldsenergianlæg, vil der trods mere affaldssortering stadig mangle forbrændingskapacitet til ca. 40 mio. tons affald i 2035.