Fisk fra Nordsøen indeholder så meget PFAS, at ekspert kalder det skræmmende. PFAS er også kendt under navnene:
- Fluorstoffer
- Perfluorerede stoffer
- PFC’er
- Fluorcarbon
Det særlige ved PFAS (per- and polyfluorinated substances – PFAS) er, at de er en stor gruppe af forskellige, men uhyre stabile og svært nedbrydelige stoffer – såkaldte ”evige” kemikalier (forever chemicals).
PFAS kan også gemme sig bag betegnelserne PFOA, PFOS, PTFE, Teflon og Gore-tex.
Stofferne kan findes overalt, og PFAS kan måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark.
Der er nu fundet så stor mængder af fluorstoffer (PFAS) i fisk fra Nordsøen, at de ikke kan bruges til hønsefoder, uden at økologiske æg får for høje koncentrationer af PFAS. Det viser et svar fra Fødevarestyrelsen, som dagbladet Politiken har fået.
PFAS-forurening fra fiskefoder i økologiske æg
En undersøgelse som DTU Fødevareinstituttet har lavet i samarbejde med Fødevarestyrelsen under Fødevareministeriet og offentliggjort den 23. januar 2022 viser, at miljøforureningen med PFAS-fluorforbindelser er fundet i økologiske æggeblommer. Særligt børn, der spiser mange økologiske æg, er i risikogruppen. Stofferne er højst sandsynligt overført via fiskemel, der indgår i foder til hønsene.
En typisk økologiskfoderblanding til høns indeholder omkring 3-6 % fiskemel. Fiskemel fungerer i dag som en vigtig kilde til protein og aminosyrer, der er afgørende for høners velfærd, sundhed og evne til at lægge æg.
Fjernes fiskemel fra foderet, skal det erstattes af en anden kilde til protein og aminosyrer.
DTU Fødevareinstituttet oplyser at indholdet af PFAS-stoffet PFOS i æggene er halveret 4-7 dage, efter brugen af fiskemel er ophørt. Derfor vil en udskiftning med en ikke forurenet foderingrediens i løbet af få uger kraftigt kunne mindske indholdet af PFAS i æggene.
Risikoen for optagelse af PFAS fra økologiske æg og måske andre fødevarer har vakt opsigt, og politisk er der allerede bebudet en række initiativer.
PFAS (Per- and polyfluoroalkyl substances)
PFAS-forureninger er i Danmark har i forvejen været et meget debatteret emne, efter det i foråret 2021 kom frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark.
Her gik køer fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig til aftagerne af oksekødet.
Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.
Siden er der også fundet PFOS i oksekød fra fynske kvæg, og en kortlægning fra Danske Regioner viser, at næsten 15.000 steder i Danmark bør undersøges for forurening af de giftige fluorstoffer.
Det er således hævet over enhver tvivl, at grupper af danskere har spist fødevarer og drukket drikkevand forurenet med PFOS.
PFAS-stoffer udfases
PFAS har været brugt siden begyndelsen af 1950erne. Stofferne dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. Fluorstoffernes særlige egenskaber har ført til at brugen er meget udbredt. Stofferne har været bredt anvendt i en lang række hverdagsprodukter som fx tøj, sko, mademballage og kosmetik og brugt i blandt andet brandslukningsskum, overfladebehandling og imprægnering af tekstiler.
Fra 2011 blev det forbudt at anvende brandslukningsskum med PFOS, der er ét af stofferne fra PFAS-gruppen. Fra 1. juli 2020 blev det i Danmark også forbudt at tilsætte stofferne til mademballage af papir og pap.
Der har i de sidste år været fokus på personer, der har været særligt udsat for stoffer fra PFAS-gruppen. Konkret har det være borgere, der i forbindelse med miljøforurening har indtaget PFAS-forurenede fødevarer eller drikkevand igennem længere tid. Desuden er der opmærksomhed på borgere, som har været særligt udsatte via deres erhverv, for eksempel brandfolk, der har arbejdet med skum til brandslukning.
PFAS og sundhed
I Danmark har Sundhedsstyrelsen gennemgået PFAS-stofferne: PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS og deres betydning for helbredet.
Man kan optage PFAS gennem fødevarer og drikkevand. Man kan også indånde det via støv fra PFAS-forurenet materiale, men der savnes viden om omfanget i Danmark.
Det er begrænset, hvor meget PFAS, men kan optage gennem huden.
Kroppen udskiller PFAS gennem afføring og urin. Halveringstiden kan være adskillige år. Hvor lang tid det tager at udskille PFAS, så man har samme niveau som befolkningen generelt, afhænger af flere ting. Blandt andet, hvor højt niveau man har i kroppen, og om man stadig udsættes for PFAS.
En svensk undersøgelse har vist, at der er en gennemsnittelig halveringstid i blodet på 2,5 – 5,3 år for PFOS.
Sundhedsstyrelsen har undersøgt helbredseffekter af PFAS og hvilken effekt høj udsættelse for PFAS kan have for helbredet.
Man har fundet, at der er en øget forekomst af følgende tilstande: Forhøjet kolesterol, Let leverpåvirkning (men ikke leversygdom), Nedsat antistofrespons på vaccination – primært hos børn, Nedsat fødselsvægt.
Man kan ikke ud fra hverken blodprøver, undersøgelser eller målinger af eksponering, sige noget om den enkeltes risiko for at få de ovennævnte tilstande. De fundne helbredseffekter forbundet med PFAS er ikke specifikke for PFAS-eksponeringer, men er i høj grad også påvirket af levevilkår og mange andre miljømæssige, sociale eller genetiske faktorer. Forhøjet kolesterol er således almindeligt forekommende også blandt personer, der ikke har været udsat for høj mængde PFAS.
Det vil for den enkelte være umuligt med sikkerhed at konkludere, at det er PFAS, der er årsagen til en af ovennævnte tilstande.
Generelt er der ikke fundet entydig sammenhæng mellem kræft og PFAS.
Nogle studier har fundet en let øget risiko på befolkningsniveau for nyre- og testikelkræft ved udsættelse for stoffet PFOA – men ikke for PFOS.
En beskeden øget risiko for nyre- og testikelkræft skal ifølge sundhedsmyndighederne ses i forhold til, at der er tale om to sjældne kræftformer, og det derfor på befolkningsniveau er meget sjældne sygdomme.
PFAS og fiskespisning
Det er nyt, at PFAS kan være et problem i vilde fisk fanget i det åbne hav. Til gengæld har det i nogen tid været kendt, at PFAS kan akkumuleres i fisk fra indsøer.
I begyndelsen af januar 2023 blev det almindelig viden, at otte søer og åer landet over er så forurenet med sundhedsskadelige PFAS-stoffer, at Fødevarestyrelsen fraråder at spise fisk, der er fanget der.
De otte søer og åer, hvor indtag af fisk frarådes, er: Korsør Nor ved Slagelse, Mølleå i Nordsjælland, Furesøen ved Furesø Kommune, Egåen i Aarhus Kommune, Lille Vejleå i Greve, Herningsholm Å i Herning, Faxe Å i Faxe og Svanesø i Skanderborg.
Det er ikke bare i søer og vandløb, de uønskede stoffer findes. PFAS-stoffer er konstateret over grænseværdien i en eller flere drikkevandsboringer i hver femte af landets kommuner.
PFAS-problemer i USA
En ny undersøgelse tyder på, at amerikanske ferskvandsfisk er stærkt forurenet med PFAS.
Én portion ferskvandsfisk kan betyde, at der indtages lige så meget PFAS, som man ville få ved at drikke PFAS-forurenet drikkevand i en måned.
Forureningen kan ifølge undersøgelsen, der blev offentliggjort tirsdag den 17. januar 2023 i Environmental Research, være 2.400 gange større end det anbefalede niveau.
Undersøgelsen viser, at lokalt fangede ferskvandsfisk er langt mere forurenet med PFAS end fisk fra kommercielt havfiskeri. Forskerne undersøgte Nederst på formularen
tilstedeværelsen af forskellige typer PFAS i 501 fiskefiletprøver, indsamlet over hele USA fra 2013 til 2015.
Disse prøver blev indsamlet i forbindelse med programmer iværksat af EPA (U.S. Environmental Protection Agency): National Rivers and Streams Assessment og 2015 Great Lakes Human Health Fish Fillet Tissue Study.
Mens prøverne omfattede mange typer evige kemikalier var den største bidragyder til de samlede PFAS-niveauer PFOS-forbindelsen.
Selvom brugen af PFOS nu stort set er udfaset i USA, var det tidligere blandt mange anvendelser hovedingrediensen i imprægneringsmidlet Scotchgard, og det hænger stadig fast i miljøet.
PFOS er så potent, at indtagelse af kun en portion ferskvandsfisk ifølge undersøgelsen som nævnt ville svare til at drikke en måneds vand forurenet med PFOS.
Selvom forskere måske ikke ved præcis, hvordan folk bliver udsat for PFAS, viser undersøgelsen, at for mennesker, der spiser ferskvandsfisk, er det sandsynligvis en betydelig kilde til deres eksponering for PFAS.
Forureningen i søer og damme er mere udtalt end PFAS-forureningen i floder og vandløb, hvor vandudskiftningen er større.
Medianniveauerne for total påvist PFAS i ferskvandsfisk var 278 gange højere end i fisk testet fra 2019 til 2022 fra kommercielt havfiskeri, der ofte foregår langt fra land, hvor PFAS-forurening stadig kan måles, men stærkt fortyndet.
Ifølge undersøgelsen betyder den industrielle udfasning af PFOS-anvendelsen på, at forureningsniveauet i floder og vandløb vil være faldende.
Michigan Department of Health and Human Services har opdateret retningslinjerne for fiskespisning (Eat Safe Fish) for at begrænse mængden af regnbue smelt, der bør indtages – baseret på forhøjede niveauer af PFOS. Det anbefales, at man højest spiser fisk fra Lake Huron 6 gange om året, og fra Lake Michigan højest 1 gang om måneden.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 