Droneangrebet i Isfahan i Iran

Iran

Isfahan-angrebet lørdag aften den 28. januar 2023 repræsenterede endnu en begivenhed i den farlige eskalering, som regionen er vidne til. De Forenede Arabiske Emirater blev selv ramt af i et missil- og droneangreb sidste år, som Yemens Iran-støttede Houthi-oprørere tog ansvaret for.

Irans islamiske præsteregime står over for udfordringer både hjemme og i udlandet. Iran har siden sammenbruddet i forhandlingerne om atomaftalen arbejdet videre på atomprogrammet og fortsætter med at berige uran stadig tættere på kravene til atomvåben.

Landsdækkende protester har rystet landet siden den kurdiske Mahsa Aminis død i september i varetægt af landets moralpoliti.

Iran har økonomiske problemer, og landets rial-valuta er styrtdykket til nye lavpunkter over for den amerikanske dollar. I mellemtiden fortsætter Iran med at bevæbne Rusland med bombeførende droner, som Moskva bruger i angreb i Ukraine på kraftværker og civile mål.

Hvem der står bag det aktuelle droneangreb i Isfahan, vides ikke. Israel er under mistanke for at have lanceret en række tidligere angreb på Iran, herunder et angreb i april 2021 på dets underjordiske atomanlæg i Natanz, der beskadigede dets centrifuger. I 2020 beskyldte Iran Israel for et sofistikeret angreb, der dræbte landets øverste militære atomforsker.

Israelske embedsmænd hverken be- eller afkræfter forlydender om operationer udført af landets hemmelige militærenheder eller dets Mossad-efterretningstjeneste. Imidlertid har den israelske premierminister Benjamin Netanyahu aldrig lagt skjul på at han anser Iran for at være den største trussel mod Israel.

USA og Israel har også netop afholdt deres største militærøvelse nogensinde midt i spændingerne med Iran. Men en amerikansk militær embedsmand, der talte på betingelse af anonymitet og henviste til den sensitive situation, fortalte AP søndag aften, at “ingen amerikanske militære enheder har gennemført angreb eller operationer inde i Iran.”

Iran har imidlertid også et anspændt forhold til andre i regionen. Spændingerne er således også fortsat høje mellem Aserbajdsjan og Iran. Mens Aserbajdsjan og Armenien i årtier har kæmpet om Nagorno-Karabakh-regionen, ønsker Iran at bevare sin 44-kilometer grænse til Armenien – noget, der kan være truet, hvis Aserbajdsjan erobrer nyt territorium i krigen mod Armenien.

Iran indledte i oktober en militærøvelse nær grænsen til Aserbajdsjan, der har ganske tætte bånd til Israel, og tillige har købt israelske droner til sit militær.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s