Professor emeritus Jørn Vestergaard er et lysende eksempel på, at venstrefløjen fortsat lever i bedste velgående og stadig har afgørende indflydelse på meningsdannelsen i det danske samfund. Den venstreintellektuelle kriminolog og tidligere professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, er et synligt bevis på modkulturens Gramsciske March gennem institutionerne.
Han er født i Aalborg og blev student fra byens katedralskole i 1966. Karrieren som indehaver af alle de rigtige venstrefløjsmeninger og den livslange kamp mod USA-imperialismen, det kapitalistiske lønarbejde og kapitalismens diktatur blev indledt som lektor i kriminalret og kriminologi på Den Sociale Højskole.
Fra 1975 slog Vestergaard sine folder på Københavns Universitet som kandidatstipendiat, adjunkt, lektor, docent og endelig som professor i strafferet.
Blekingegade-banden
I en kronik i Information den 7. juni 1989 kritiserede de tre venstreintellektuelle kriminologer, Preben Wilhjelm, Flemming Balvig og Jørn Vestergaard, dagbladet Informations dækning af Blekingegade-banden og dens tilknytning til den danske militante og voldsparate venstrefløj. Journalist Lars Villemoes blev af venstrefløjens beskyttere anklaget for at tilsidesætte ”fundamentale journalistiske principper”, bryde med retssikkerheden og viderelevere ”løsagtig snak” og ”fiction”.
Jørgen Dragsdahl
Da historikeren Bent Jensen i januar 2007 i Jyllands-Posten skrev, at PET anså Jørgen Dragsdahl fra Information for at være agent, var Jørn Vestergaard, dengang docent i strafferet ved Københavns Universitet, hurtig ude med kritik: ”Det, som Bent Jensen i en meget polemisk form har gjort med sin artikel, svarer jo til en selvbestaltet standret, der får Moskva-processerne til at ligne civiliseret retspleje.”
Jørgen Dragsdahl blev efter en langvarig proces til sidst i Højesteret frikendt for at have været russisk agent. Bent Jensen forsvarede sig med, at han mente, at offentligheden burde vide, at beskrivelsen af Jørgen Dragsdahl i DIIS-udredningen om Danmark under Den Kolde Krig (2005) var misvisende. Ifølge PET-papirerne, som både Bent Jensen og DIIS havde set, havde Jørgen Dragsdahl kontakt til KGB-officerer, og det var menige PET-medarbejderes opfattelse, at Dragsdahl var agent, men DIIS skrev alene, at han var i PET’s søgelys på grund af sine kontakter til østlige journalister.
Straffelovens bestemmelser om at religion og kultur ikke kan undskylde forbrydelser og mindske straffen
Jørn Vestergaard forsvarer fortsat villigt og gerne anslag mod dansk kultur og sammenhængskraft. Siden 1. april 2019 er det af straffeloven fremgået, at religion eller kultur ikke tæller som formildende omstændigheder, når domstolene afsiger kendelser. Af den nye bestemmelse fremgår det, at ved fastsættelsen af straffen ”kan det ikke indgå som formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lignende”. Det er med andre ord nu lysende klart at tro eller medbragte skikke fra andre lande, aldrig kan undskylde forbrydelser og mindske straffen.
Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, finder lovændringen ”fagligt stærkt betænkelig”: ”Det er svært at frigøre sig fra det indtryk, at man ønsker at udsende et signal i forhold til parallelsamfund. Og hvem er det, der har en hovedrolle her? Det er selvfølgelig den muslimske befolkningsgruppe”.
Mette Frederiksens retlige ansvar i minksagen
Tre juraprofessorer – Jørn Vestergaard, Professor emeritus, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Jørgen Albæk Jensen, Professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet og Jens Elo Rytter, Professor, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, har af egen drift besluttet at foretage en juridisk vurdering af statsministerens retlige ansvar i minksagen. Deres konklusion i notat af 7. november 2022 er, at der ikke er basis for at rejse en rigsretssag:
”Sammenfattende kan det med en høj grad af sikkerhed konstateres, at der ikke i Minkkommissionens beretning er tilstrækkelige holdepunkter for en antagelse om, at der kunne være grundlag for alvorligt at bebrejde statsminister Mette Frederiksen, at hun på pressemødet den 4. november 2020 ikke var opmærksom på, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink eller til udbetaling af tempobonus”.
Professorerne helgarderer ved at fremhæve, at der ikke i Minkkommissionens beretning er tilstrækkelige holdepunkter, og det kan ifølge professorerne derfor ikke forventes, at Mette Frederiksen ville kunne dømmes efter ministeransvarlighedsloven for grov uagtsomhed.
Professorerne lægger altså ligesom Minkkommissionens i mangel af andet og bedre Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens forklaringer til grund for vurderingen.
Problemet er, at der netop i minksagen er forhold, der ikke er tilstrækkeligt belyst i Minkkommissionens beretning. Sletningen af SMS og en række af de afhørtes påfaldende dårlige hukommelse betyder, at kommunikationen og sagsgangen i Statsministeriet er dårlig dokumenteret.
Anklagen mod Morten Messerschmidt for EU-svindel og dokumentfalsk
At Jørn Vestergaards juridiske vurderinger langt fra er ufejlbarlige viser hans optræden i sagen om anklagen mod Morten Messerschmidt for EU-svindel og dokumentfalsk.
Morten Messerschmidt blev i august 2021 idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svindel og dokumentfalsk i Lyngby Byret, hvor Søren Holm Seerup var retsformand.
Ekstra Bladet kunne allerede tilbage i august fortælle, at dommer Søren Holm Seerup havde trykket ”like” på et Facebook-opslag fra tidligere Venstre-politiker Søren Pind.
Morten Messerschmidt offentliggjorde herefter selv en række andre eksempler på dommerens Facebook-kommentarer om Dansk Folkeparti, Meld-sagen og Morten Messerschmidt.
Eksemplerne rejste ifølge Messerschmidt tvivl om Søren Holm Seerups habilitet, og det fik ham til at klage over dommerens adfærd til Den Særlige Klageret og rejse spørgsmålet i landsretten, som skulle behandle ankesagen.
I dagbladet Politiken den 20. august 2021 udtaler strafferetsprofessor emeritus Jørn Vestergaards efter at have læst både Facebook-opslagene og klagen til Den Særlige Klageret:
”Der er næppe udsigt til, at landsretten vil hjemvise sagen.
Dommerens mange tilkendegivelser på Facebook er tydeligvis udtryk for, at han ikke er nogen stor fan af hverken DF i almindelighed eller Morten Messerschmidt i særdeleshed. Det betyder ikke nødvendigvis, at han har været partisk og dermed inhabil som retsformand i sagen. Som udgangspunkt er det tilladeligt for en dommer at give udtryk for sin generelle mening om forskellige samfundsrelevante spørgsmål. Højesteret har tidligere fastslået. at dommere ligesom alle andre borgere har ytringsfrihed. Men en udtalelse om hvordan en konkret sag skal afgøres, vil selvsagt gøre en dommer inhabil. Det er der imidlertid slet ikke tale om her”, mente Jørn Vestergaard.
I Landsrettens kendelse den 22. december 2021 hedder det blandt andet:
“Efter en samlet vurdering af dommerens likes og kommentarer finder landsretten, at der foreligger konkrete objektive omstændigheder, hvorefter der kan rejses en sådan tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61, at han ikke måtte handle som dommer i sagen.”
Den Særlige Klageret var også kritisk. I afgørelsen af klagen den 11. februar 2022, udtaler retten sin misbilligelse af dommer Søren Holm Seerup, fordi han på Facebook likede et opslag fra tidligere folketingsmand og minister Søren Pind efter byretsdommen i straffesagen mod Morten Messerschmidt.
Et flertal på fire af klagerettens fem medlemmer vurderede, at det var tilstrækkeligt at udtrykke misbilligelse, men en femte mente, at sagen var så grov, at dommer Seerup burde være pålagt en bøde.
Det er flertallets afgørelse, som tæller, og Seerup slipper derfor for bøden.
Slipper vi nu for Jørn Vestergaards fejlagtige juridiske vurderinger?
I sin fremskredne alder har Jørn Vestergaard nu for en stund opgivet kritikken af den førte udlændingepolitik og tilsluttet sig forsvaret af bysbarnet Mette Frederiksens gerninger.
Studehandlerne i forbindelse med dannelsen af SMV-regeringen har foreløbig sat en stopper for yderligere vurderinger af Mette Frederiksens retlige ansvar i den største skandale i den nyere Danmarkshistorie. Der kan dog dukke forhold op til overfladen, der kan være anledningen til at nogen alligevel kigger nærmere ind i den betændte sag.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 