Da statsminister Mette Frederiksen i 2020 og i 2021 holdt sine Nytårstaler fra Marienborg, kunne man i baggrunden se et lille maleri af en høstarbejder. Billedet var L.A. Rings ”I høsten” som indgår i Statsministeriets samling af L.A. Ring-malerier.

Malerierne er en testamentarisk arv til Statsministeriet fra forretningsmanden O.P. Christensen, der var en nær ven af statsminister H.C. Hansen. O. P. Christensen forærede midten af 1950’erne sin malerisamling til ministeriet. Han mente, at L.A. Rings virkelighedsnære og socialt engagerede malerier ville kunne inspirere enhver statsminister i dennes gerning.
Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen den 15. august 1854 i Ring, Hammer Sogn, Næstved, død 10. september 1933 i Skt. Jørgensbjerg, Roskilde) var en af dansk kunsts fremmeste malere ved indgangen til det 20. århundrede. I 1881 tog han navn efter sin fødeby, landsbyen Ring syd for Næstved, og kendes siden som L.A. Ring. (Vennen, maleren Hans Andersen tog ligeledes navn efter sin fødeby, landsbyen Brændekilde, og kom til at hedde H.A. Brendekilde).
Danmark befandt sig i perioden 1875 til 1894 under konseilspræsident Estrup og hans provisorielove i en politisk turbulent tid. L. A. Ring var politisk aktiv i en revolutionær gruppe, og det berettes at Ring i en periode gik rundt med en skarpladt pistol i baglommen.
Ring var optaget af de fattiges vanskelige vilkår og social retfærdighed for underklassen, som han har skildret i sin kunst, der især består af landsby- og landskabsmotiver fra Sjælland. L. A. Ring var kendt både som naturalistisk maler af landskaber, mennesker og miljøer og som repræsentant for symbolismen.
Trods ungdommens revolutionære tilbøjeligheder, var Ring i begyndelsen af 1900-tallet blevet et anerkendt medlem af det danske kunstliv og sad i bedømmelsesudvalget ved de årlige censurerede Charlottenborgudstillinger. Han fik i 1913 bygget et hus ved Sankt Jørgensbjerg i Roskilde med udsigt over fjorden – her tilbragte han de sidste år af sit liv, før sin død i 1933.
I Brøndgade på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde ligger i dag et lille besøgscenter for L.A. Ring. Besøgscentret er malerens tidligere atelier, som han ejede fra 1915-25.

Maleriet ”Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn” en sommerdag ved Greve Strand fra 1911 indgår også i Statsministeriets samling. Kvinden på billedet er altså Rings hustru, Sigrid Kähler, som var kunstmaler og datter af keramikeren Herman Kähler.
Nytårstalen 2022
I lighed med tidligere blev Mette Frederiksens Nytårstale 2022 optaget på Marienborg. Man bemærkede, at L.A. Rings billede ”I høsten” er udskiftet med et værk af kunstneren Milena Bonifacini.

Billedet er udlånt af Statens Kunstfond, der erhvervede værket på kunstudstillingen Art Herning i 2017. Milena Bonifacini fortæller i en video om sit kunstneriske virke på en video, der kan ses her.
Det er ikke ganske klart hvilket signal Mette Frederiksen har ønsket at sende med Bonifacinis abstrakte billede udover at der i modsætning til Ring er tale om en kvindelig kunstner, født 1963 i Lima, Peru, og at billedet til daglig hænger i Valby hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Nytårstalen 2023
I år var der til akkurat samme plads på væggen på ny nøje udvalgt et værk af en herboende udenlandsk kunstner, Iryna Makhovska, som bor i Randers, men kommer fra Ukraine. Hendes maleri har titlen ”Lake in Viborg”, hvilket understreger, at inspirationen til værket er hentet på hendes nye jyske hjemegn.

I vindueskarmen i TV-billedet til højre for statsministeren kunne man ved siden af det ukrainske flag se bogen ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” – den danske forfatter Thomas Korsgaards debutroman fra 2017.
Med bogen signalerer statsministeren muligvis, at regeringen har fokus på forholdene for de svageste, de unge og mennesker uden for de store byer.
”Hvis der skulle komme et menneske forbi” er den første bog i Korsgaards trilogi om drengen Tue, der vokser op under kummerlige forhold for enden af verdens længste grusvej i Nørre Ørum lidt uden for Skive.
Signal fra Lars Løkke Rasmussen?
Det er også muligt, at bogen er opstillet på anbefaling fra Lars Løkke Rasmussen, der selv på Facebook varmt har anbefalet Thomas Korsgaards bog.
Under alle omstændigheder forekommer det troværdigt, at Lars Løkke Rasmussen fra Græsteds udkant, der selv har et blik for drenge med ondt i livet, manglende forældreopbakning og udenfor pædagogisk rækkevidde, har værdsat bogen.
Hvad med Jakob Ellemann-Jensen?
Hvis Mette Frederiksen i sit baggrunds-bogvalg ville have delt sol og vind lige mellem Løkke og Ellemann-Jensen, kunne hun også i vindueskarmen have henkastet en Wallander-bog.
I et interview med Altinget skinner det igennem, at Jakob Ellemann-Jensen ikke er nogen stor læsehest, men på spørgsmålet ”Hvad er den bedste bog, du har læst i år?” svarer Ellemann:
”Jeg har omsider fået taget mig sammen til at få læst en del af Henning Mankells Wallander-bøger. Hovedpersonen Kurt Wallander er en fantastisk person. Han er en antihelt – han er et sammensat, kompliceret og på mange områder et lidt sørgeligt menneske, hvilket gør det lettere at identificere sig med helten i bogen”.
Det korte interview i Altinget tegner næppe hele billedet, men at Jakob Ellemann-Jensen finder det let at identificere sig med en sammensat, kompliceret og en på mange områder lidt sørgelig antihelt, er ganske overbevisende.