Den nye regering i Israel

Netanyahu

Efter Israels femte valg på lidt over tre et halvt år den 1. november, godkendte Israels parlament – Knesset – torsdag den 29. december 2022 Benjamin Netanyahus nye regering.

Den 73-årige Benjamin Netanyahu vendte dermed tilbage til en 6. periode som regeringschef for den mest højreorienterede og religiøst konservative regering i Israels 74-årige historie. Benjamin Netanyahu var premierminister i Israel fra 2009 til 2021. Inden da havde han også en periode på posten fra 1996 til 1999.

Det bemærkelsesværdige comeback for Netanyahu, der med en korruptionssag hængende over hovedet for 18 måneder siden blev fortrængt fra premierministerposten af en koalition af 8 partier med Naftali Bennett som premierminister.

Hans nye regering blev godkendt med 64 stemmer i det israelske parlament, Knesset. Der er 120 parlamentsmedlemmer.

Netanyahus regeringskoalition består af en række højrefløjspartier: Likud (32), Shas (11), United Torah Judaism (7), Religous Zionism (7), Otzma Yehudit (Jewish Power) (6) og NOAM (1).

Tirsdag blev en ny lov stemt igennem i parlamentet. Den var med til at bane vej for, at regeringen kunne blive en realitet. Lovgivningen betyder, at hvis man ikke har en fængselsdom, kan dømte udnævnes til minister. (En af Netanyahus samarbejdspartnere i den nye regering, Aryeh Deri fra det ultraortodokse Shas-parti, fik i januar en betinget dom for skattesvindel).

Efter godkendelsen i Knesset holdt Netanyahu et kort møde med sit nye kabinet og sagde, at hans prioriteter ville omfatte at standse Irans atomprogram, styrke lov og orden, bekæmpe landets høje leveomkostninger og udbygge Israels forbindelser med den arabiske verden.

Umiddelbart er det regeringens såkaldte reformpakke, der har fremkaldt stærke reaktioner og demonstrationer i gaderne i de større byer. Den nye justitsminister, Yariv Levin fra Likud-partiet, har planer om en række nye love, der vil gribe ind over for det israelske retsvæsen og svække Højesterets indflydelse. Israel er uden en detaljeret Grundlov og derfor ender mange også højpolitiske sager i retsvæsenet. Kritikerne hævder at reformplanerne går ud på at sætte en siddende regering i stand til at underkende højesteretsdomme.

Den israelske premierminister Netanyahu er som bekendt involveret i flere sager om påstået mandatsvig og korruption, og det er den almindelige opfattelse blandt demonstranterne, at regeringens planlagte lovreform vil gøre retsvæsenet tandløst i sagen mod Netanyahu. En regering under Netanyahus ledelse vil med andre ord kunne annullere enhver dom i sagerne og dermed reelt frikende ham, hedder det blandt regeringens modstandere.

Det er imidlertid forholdet til palæstinenserne og den israelske bosættelsespolitik, der ipå længere sigt vil vise sig nok så kontroversielt. I regeringsgrundlaget anføres det som retningsgivende princip, at “det jødiske folk har en eksklusiv og ubestridelig ret til alle områder af landet Israel”. Det omfatter den besatte Vestbred og regeringen vil “fremme og udvikle” bosættelser der.

Omkring 600.000 jøder bor i omkring 140 bosættelser bygget siden Israels besættelse af Vestbredden og Østjerusalem i 1967. Der er også omkring 100 forposter – små bosættelser bygget uden den israelske regerings tilladelse – på Vestbredden.

I en koalitionsaftale med det ultranationalistiske parti Religious Zionism, som han underskrev i sidste uge, gik Netanyahu med til at legalisere forposterne med tilbagevirkende kraft. Hvornår et sådan kontroversielt skridt vil blive taget, beror på en ”nøje afvejning af staten Israels nationale og internationale interesser”.

I modsætning til Netanyahus Likud-parti afviser koalitionspartnerne tanken om en to-statsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt. To-statsløsningen er som bekendt den internationalt støttede formel for fred, der forestiller sig en uafhængig palæstinensisk stat på Vestbredden ved siden af Israel med Jerusalem som fælles hovedstad.

Det er næppe i denne regerings tid, at der findes en løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Lederen af Religous Zionism, Bezalel Smotrich, der selv er bosætter på Vestbredden, bliver finansminister og ansvarlig for tilsynet med de myndigheder, som godkender bosættelsesbyggeri på Vestbredden og kontrollerer vigtige aspekter af palæstinensernes liv.

Lederen Otzma Yehudit (Jewish Power) Itamar Ben-Gvir, en anden bosætter og ultranationalistisk politiker, der tidligere er blevet dømt for racisme og støtte til en terrororganisation, bliver national sikkerhedsminister med ansvar for politiet.

I anledning af den nye israelske regering udtalte den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, at han ”så frem til at arbejde sammen med den nye israelske regering for at løse de mange udfordringer og muligheder, som Israel og Mellemøsten står over for, herunder truslen fra Iran. USA vil fortsat være forpligtet til at fremme lige mål for frihed, retfærdighed, sikkerhed og velstand for både israelere og palæstinensere”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s