Færøerne vil ikke opgive bloktilskuddet fra Danmark

Den nye færøske regering vil have reduceret det årlige bloktilskud, som Færøerne modtager af Danmark. Det fremgår af regeringsgrundlaget, der blev præsenteret torsdag den 22. december 2022.

Over de næste fire år ønsker regeringen, at der skæres 25 millioner kroner om året i bloktilskuddet. I dag er tilskuddet på 642 millioner kroner årligt.

Efter lagtingsvalget 8. december har partierne Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet), Tjóðveldi (Republikanerne) og det liberale Framsókn dannet regering under ledelse af formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, som lagmand.

Færøerne indgår som bekendt sammen med Grønland og Danmark i et Rigsfællesskab, hvor historien viser, at det er den danske statskasse der i den sidste ende hæfter for den samlede gæld.

Det færøske hjemmestyre og den nye landsstyre-koalition ønsker ikke færøsk løsrivelse fra Danmark og rigsfællesskabet, men ønsket om større råderum på flere områder, herunder det udenrigspolitiske område, står stadig ved magt.

Højkonjunktur på Færøerne – 25 millioner kroner er peanuts!

Efter et relativt mild tilbageslag i forbindelse med corona, er den økonomiske aktivitet på Færøerne i kraftig fremgang. Der er samtidig høj vækst i boligpriser og kredit.

Den positive økonomiske udvikling drives af situationen i den altdominerende fiskesektor.

Eksportindtægterne fra opdrættet laks, der i øjeblikket afregnes til høje priser, er meget betydelige, og samtidig er fangsterne gode i fiskeriet. En voksende turisme har ligeledes ført til stigende aktivitet og indkomster på Færøerne.

Samtidig er ledigheden på Færøerne lav, og især byggeriet mangler arbejdskraft.

Tidligere tiders kroniske underskud på de offentlige budgetter er vendt til overskud i Landskassen og forbruget og investeringerne i kommunerne er høje.

Sårbar banksektor – henstilling om forhøjelse af den systemiske buffersats på Færøerne

Det Systemiske Risikoråd, der har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici på Færøerne, indstillede at den generelle systemiske buffersats fra 2,0 til 3,0 pct. på Færøerne blev midlertidigt suspenderet i begyndelsen af pandemien i marts 2020.

Nu har Det Systemiske Risikoråd henstillet til erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne aktiveres med en sats på 1 pct. fra 31. marts 2023.

Der er på nuværende tidspunkt ikke på det færøske boligmarked implementeret bestemmelser, der begrænser adgangen til risikable låntyper for husholdninger med en høj gældsfaktor og belåningsgrad. Der er heller ikke implementeret et udbetalingskrav i forbindelse med boligkøb. Rådet vurderer, at det ville være passende at indføre tiltag, der begrænser muligheden for risikoopbygning på det Færøske boligmarked.

Bag henstillingen om øget polstring i de færøske pengeinstitutter er det faktum, at den færøske økonomi er lille og åben med en koncentreret erhvervsstruktur, der i høj grad afhænger af fiskeri og fiskeopdræt. Det gør økonomien sårbar over for negative økonomiske stød, der gennem direkte eller indirekte effekter kan medføre tab i banksektoren og forstærke udsving i realøkonomien.

Historisk har der været store udsving i den færøske økonomi og stor variation i de færøske bankers nedskrivninger.

Den færøske banksektor er tidligere kollapset, og det er derfor Rådets vurdering, at den færøske finansielle sektor er sårbar over for de strukturelle forhold, der kendetegner den færøske økonomi. Rådet finder, at den systemiske buffer for Færøerne kan adressere disse sårbarheder. Formålet med den systemiske buffer er at forebygge og begrænse strukturelle sårbarheder. Bufferen øger bankernes kapitalisering, så mere polstrede banker bedre er i stand til at modstå negative økonomiske stød. Det bidrager til at sikre finansiel stabilitet på Færøerne.

Højere økonomisk vækst på Færøerne

Den økonomiske vækst på Færøerne har siden finanskrisen været højere end i Danmark, og allerede i 2015 nåede produktionen pr. indbygger på Færøerne op på siden af den danske. Dertil kommer et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet på 642 mio. kr. fra den danske stat.

Færingerne har højere indkomster end danskerne

Det betyder, at den enkelte af de 49.864 indbyggere på Færøerne derfor har rådighed over en bruttonationalindkomst, der ligger væsentligt over den danske disponible BNI.

På Færøerne vurderes den disponible BNI at være stigende, mens den disponible bruttonationalindkomst i Danmark stagnerer.

Hvis de er rige på Færøerne, hvorfor fik de så i 2018 eftergivet 500 millioner kr.?

Daværende finansminister Kristian Jensen fra Venstre eftergav i 2018 Færøerne et lån på 500 millioner kr.

Baggrunden var, at samtidig med at Mette Frederiksens forgænger, Poul Nyrup Rasmussen, i 1993 overtog regeringsmagten i Danmark, fik han også ansvaret for de monumentale økonomiske problemer på Færøerne. Bankerne bukkede under og Landskassen var truet – statskassen måtte træde til, og da røgen havde lagt sig, indgik den danske stat i 1998 en aftale med den færøske regering omkring den færøske banksag og Færøernes bankerot.

Baggrunden var som bekendt at Færøerne efter nogle år, hvor økonomien gik helt over gevind, i perioden 1989-1995 blev ramt af en dyb økonomisk krise som følge af faldende fiskepriser. Krisen blev forstærket og forlænget af en bølge af konkurser i banksektoren og Landskassen kunne ikke leve op til de talrige garantier, der var stillet.

Den danske stat indgik en aftale om at omstrukturere 4.023 mio. kr. af det færøske landsstyres gæld til et 20-årigt annuitetslån, eftergive gæld for 900 mio. kr. og give et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån på 500 mio. kr., der kunne eftergives, hvis det færøske landsstyre efter 20 år ikke ”har startet udvinding af råstoffer”.

Meningen med denne formulering var, at lånet skulle tilbagebetales efter evne, men selvom Færøerne lever højt på det lukrative fiskeri, har det som bekendt endnu ikke været muligt at starte ”udvinding af råstoffer”.