Serbiske kamptropper ved grænsen til Kosovo

Situationen er højspændt på grænsen mellem Serbien og Kosovo på Balkan.

Kosovo – med en befolkning på ca. to millioner mennesker, hovedsagelig etniske albanere – udråbte sig selv som et uafhængigt land den 17. februar 2008 med Pristina som hovedstad.

Kosovo var tidligere en del af Serbien med et befolkningsflertal af kristne, og under den nu afdøde serbiske leder Milosevic blev den overvejende muslimske albanske befolkning undertrykt. Da der var optræk til et regulært folkemord, greb det internationale samfund ind i 1999.

Kosovo er ikke anerkendt af FN, men Danmark har siden 2008 sammen med 98 andre lande, herunder de fleste EU-medlemslande, anerkendt Kosovo som et selvstændigt land.

FN har iværksat en internationale overvågningsplan, der blandt andet skal sikre at Kosovos serbiske mindretal og andre etniske grupper skal beskyttes.

Serbisk mindretal

Der lever omkring 50.000 serbere i den nordlige del af Kosovo, og de nægter at anerkende regeringen i hovedstaden Pristina eller i det hele taget staten Kosovo.

Siden den 10. december har serbere i det nordlige Kosovo rejst flere vejspærringer i og omkring Mitrovica, den største serbisk befolkede by i det nordlige Kosovo.

Spændingerne eskalerede, da der skulle afholdes valg den 18. december i de serbiske flertalskommuner Zvecan, Leopsavic, Zubin Potok og North Mitrovica, efter at repræsentanter trådte tilbage i massevis i protest over et krav om nye bilnummerplader. Pristina krævede, at etniske serbere skulle aflevere de serbisk udstedte nummerplader, som de stadig bruger, og erstatte dem med “Republikken Kosovo” -plader.

For Pristina var det et spørgsmål om at hævde Kosovos suverænitet. For kosovoserbere repræsenterede nummerpladerne deres identitet, og kun en håndfuld foretog ombytningen af nummerplader indenfor fristen.

Kosovomyndighederne i Pristina truede med at udstede bøder for den manglende ombytning, men det udløste omfattende opsigelser fra etniske serbere i alle Kosovos nationale institutioner. Dette omfattede også politiet, hvor mere end 600 etniske serbiske betjente afleverede deres badges.

Det planlagte valg den 18. december er udsat, og En EU-formidlet kompromisaftale om nummerpladerne har ikke formildet serberne, der fortsat har afbrudt alt samarbejde med Kosovos myndigheder.

Plan om begrænset serbisk selvstyre

Samtidig har den serbiske regering i Beograd insisteret på, at Kosovo skal leve op til et løfte i en Bruxelles-aftale fra 2013 om at give serberne begrænset selvstyre gennem en sammenslutning af serbiske flertalskommuner.

EU har opfordret Kosovoregeringen til at gennemføre planen, men Kosovos premierminister, Albin Kurti, er stærkt imod ideen. Han mener, at det vil resultere i en ministat i Kosovo kontrolleret af Serbien.

Kosovo har også beskyldt Serbien for at gå Ruslands ærinde ved at forsøge på at skabe problemer på Vestbalkan for at aflede den internationale opmærksomhed fra krigen i Ukraine.

NATO-ledet international fredsmission

NATO leder en international fredsmission i Kosovo Force (KFOR). KFOR omfattede omkring 50.000 soldater, da missionen var på sit højeste i begyndelsen af år 2000, men i øjeblikket er styrken på 3.700 mand, og blandt andre lettiske tropper er placeret på nøglepunkter, herunder ved grænsen til Serbien.

Danmark i Kosovo

Danmark har bidraget til KFOR siden 1999. Hovedopgaven for de i dag cirka 35 danske soldater i Kosovo Force (KFOR) er bevogtning af Camp Marechal De Lattre de Tassigny ved Novo Selo. De danske soldater løser også opgaver i KFOR’s hovedkvarter i Pristina.

Den højspændte situation i området kan betyde, at det bliver nødvendigt at styrke KFOR samt indsætte militære kapaciteter fra EU.

Spørgsmålet er, hvor et eventuelt dansk militært bidrag i givet fald skulle komme fra?

Chefen for hæren, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, siger til Berlingske, at hæren ikke har flere soldater at tage af. Det seneste år har været presset for Forsvaret og Hæren, hvor stort set alt, der har kunne kravle og gå, har været udstationeret i blandt andet Letland og Estland.

Kampberedt serbisk hær

Beograd har øget sin væbnede tilstedeværelse ved grænsen i de seneste dage efter modstridende rapporter om en skudepisode, hvor ingen kom til skade. Rapporter fra Beograd påstod, at etniske serbere kom under angreb, men påstanden blev afvist af Kosovos myndigheder i Pristina.

Den serbiske hær siger nu, at den er på sit “højeste niveau af kampberedskab” efter uger med eskalerende spændinger mellem Serbien og Kosovo.

Grænseovergangene mellem det nordlige Kosovo og Serbien er blokeret. Og tirsdag den 27. december blev der sat nye vejspærringer op i det nordlige Mitrovica, Kosovos største serbiske by.