Uroligheder i Iran

Iran, der med 86 millioner indbyggere er et af verdens 20 mest folkerige lande, har siden september været præget af landsomfattende protester og uroligheder siden den 22-årige Mahsa Aminis død i forbindelse med hendes anholdelse af landets moralpoliti. Hendes brøde var angiveligt, at hun ikke overholdt det islamiske tørklædekrav, og foreløbig er ifølge internationale rettighedsgrupper over 450 demonstranter blevet dræbt og 14.170 anholdt, siden urolighederne begyndte.

Trods de mest omfattende uroligheder siden den islamiske revolution i 1979, ryster landets gejstlige herskere ikke på hånden.

Den iranske præsident, Ebrahim Raisi, fastslog tirsdag den 27. december, at der ikke vil blive udvist nogen form for nåde over for demonstranter i landet.

Udtalelserne faldt i forbindelse med en begravelsesceremoni, hvor 400 uidentificerede soldater, der døde under Irans krig mod Irak i 1980’erne og først for nylig er fundet på de gamle slagmarker.

Tusinder af iranere fulgte de flagsmykkede kister med resterne af “uidentificerede martyrer”, mens Irans præsident langede ud efter USA og andre, der blev beskyldt for at stå bag urolighederne.

Krigen mod Irak

Iran-Irak-krigen mellem Iran og Irak varede fra september 1980 til august 1988 og kostede mellem 1 og 2 millioner mennesker livet med de største tab på den iranske side. Overalt i Iran er der murmalerier, parker, kirkegårde og mindesmærker for krigens ofre.

Krigen begyndte med den irakiske invasion af Iran. Iraks primære begrundelse for angrebet var angiveligt for at forhindre at den islamiske revolutions ideologi blev eksporteret til Irak, der med en befolkning overvejende bestående af shiamuslimer kunne betyde at Saddam Husseins sunnidominerede Baʽath-regime ville være truet.

Irak ønskede også at overtage Irans rolle som den dominerende magt i Den Persiske Golf, hvilket ikke havde været muligt før den islamiske revolution, hvor Shah Reza Pahlavis Iran havde en enorm økonomisk og militær styrke samt tætte relationer til USA og Israel.

Den amerikanske ambassadebesættelse

Den dybt konservative præsident Ebrahim Raisi kaldte også demonstranterne for hyklere og monarkister, under ceremonien, der ligesom den traditionelle markering den 4. november 2022 af besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979, tjener til at appellere til den iranske befolknings nationalfølelse.

Mindehøjtideligheden foran den tidligere amerikanske ambassadebygning i Teheran markerede, at militante studenter og revolutionsgardister klatrede over hegnet ved ambassaden den 4. november 1979 – ophidsede over, at daværende præsident Jimmy Carter havde tilladt den dødeligt syge Shah Mohammad Reza Pahlavi at modtage kræftbehandling i USA.

Hovedparten af de amerikanske ambassadeansatte blev taget som gidsler, men seks amerikanske diplomater søgte tilflugt hos den canadiske ambassadør i Teheran, før de flygtede fra landet med hjælp fra CIA, en historie dramatiseret i filmen “Argo” fra 2012.

 Den 444 dage lange krise forvandlede Amerika, og grundlagde en dybfølt aversion mod Iran efterhånden som billeder af amerikanske gidsler med bind for øjnene kunne følges på amerikanske TV.

Iran frigav først gidslerne den dag, Carter forlod Det Hvide Hus på Ronald Reagans indsættelsesdag i 1981.

Atomaftalen

Det uforsonlige fjendskab mellem Iran og USA har siden bølget op og ned. I 2015 blev en såkaldte Atom-aftale (Joint Comprehensive Plan of Action – JCPOA) indgået i Wien mellem på den ene side USA og de fire andre permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland og Iran på den anden side. Aftalen indebar begrænsninger i det iranske atomprogram til gengæld for ophævelse af internationale sanktioner.

Daværende præsident Donald Trump trak ensidigt USA ud af aftalen i 2018, og trods intense forhandlinger er det ikke lykkedes at genoplive aftalen.

I USA har urolighederne efter Mahsa Aminis død ikke fremmet lysten til at forny atomaftalen. Under et valgmøde op til Midtvejsvalget i USA den 8. november 2022 sagde præsident Biden ifølge Washington Post som svar på tilråb om ”FREE IRAN”: ”Bare rolig, vi vil befri Iran”, og han tilføjede: “De vil befri sig selv ret snart.”

En talsmand beskrev fredag Bidens kommentarer som et udtryk for “den solidaritet med demonstranterne, han har haft hele tiden, men det bliver op til iranerne at afgøre deres fremtid. Og det har ikke ændret sig”.

Bidens udtalelse gik ikke upåagtet hen i Teheran.

I sin tale fredag den 4. november henviste Irans præsident, Ebrahim Raisi, til Bidens kommentarer: ”Måske sagde han det på grund af svækkede åndsevner. … Han sagde, at vi sigter mod at befri Iran, men Hr. præsident! Iran blev befriet for 43 år siden, og det er fast besluttet på ikke at blive din fange igen. Vi bliver aldrig igen malkeko for amerikanerne!”

Irans involvering med Ruslands krig i Ukraine

Efter de seneste oplysninger om Irans levering af droner til Ruslands krig i Ukraine er udsigten til en fornyelse af atomaftalen længere væk end nogensinde.

For første gang indrømmer Iran nu, at landet har solgt såkaldte kamikazedroner til Rusland, og både EU og Storbritannien har indført nye sanktioner mod Iran for at forsyne Rusland med droner til brug i Ukraine.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kommer indrømmelsen fra Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian.

Han annoncerer salget efter flere måneders uklare kommentarer om de iranske droner, som Rusland nu bruger mod ukrainsk infrastruktur og civile mål i blandt andet landets hovedstad, Kyiv.