Er en ny statsminister forpligtet til at overtage arv og gæld?

Tidligere var der ikke tradition for at fyre departementschefer i Statsministeriet efter et valg.

Men det er ændret. Statsminister Mette Frederiksen gjorde det, da hun i januar 2020 udskiftede Christian Kettel Thomsen, der havde været departementschef i Statsministeriet siden 2010, med Barbara Bertelsen, der blev ansat som departementschef i Justitsministeriet, umiddelbart efter at Mette Frederiksen blev justitsminister i 2014.

Kettel Thomsen havde sådan set ikke gjort noget galt, men det var almindeligt kendt, at både Christian Kettel og Finansministeriets tidligere departementschef Martin Præstegaard, var nogle af de topembedsmænd, som Mette Frederiksen og hendes nærmeste folk allerede inden valget ikke var begejstrede for.

Det eneste tidligere eksempel på en departementschefsfyring er Peter Wiese, der var departementschef i Statsministeriet under den konservative Poul Schlüter. Wiese fik kritik i Tamil-rapporten, og efter Poul Schlüters afgang i januar 1993 blev den tiltrædende socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, af Ekstra Bladet spurgt, om Statsministeriets departementschef Peter Wiese kunne fortsætte som departementschef.

Svaret var et klart NEJ.

I stedet hev Poul Nyrup Rasmussen så Udenrigsministeriets direktør, Ulrik Federspiel, ind som departementschef.

Peter Wiese døde i august 1993.

Hvad med Barbara Bertelsen?

Statsministeriets nuværende departementschef, Barbara Bertelsen, har længe været kontroversiel, og kritikken er vokset efter Minkkommissionens vurdering:

”Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige skal søge at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.”

Det ville måske være rimeligt at høre statsministerkandidaternes vurdering af mulighederne for at beholde Barbara Bertelsen på departementschefsposten efter et Folketingsvalg.

Vi har allerede erfaret, at Mette Frederiksen har tillid til Barbara Bertelsen trods Minkkommissionens hårde kritik, men hvad mener Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s