Pandemien har været en krise uden fortilfælde i nyere tid, og under krisen har vi oplevet en uhørt magtcentralisering under en topstyret socialdemokratiske regering.
Under Coronakrisen har vi alle skullet udvise ”samfundssind” og blindt underlægge os de påståede nødvendige hensyn til almenvellet – også selvom den førte politik var i konflikt med anerkendte borger- og frihedsrettigheder, som vi så under epidemiloven og minksagen.
Pludselig var vi alle sociale demokrater, mens de andre: modstandere af vaccinationstvang, mundbind, forsamlingsforbud, isolering af plejehjemsbeboere og suspendering af undervisningen af børn og unge, blev stigmatiseret som tilhængere af konspirationsteorier, ikke-stuerene og udstødt af det gode selskab.
Coronakrisen har i sjælden grad bragt embedsmænd frem i mediernes spotlys og danskernes bevidsthed. Den højest placerede embedsmand af dem alle undgik dog under det meste af krisen i forhold til den brede offentlighed at stå på mål for de drakoniske (og i visse tilfælde ulovlige) kriseforanstaltninger.
Barbara Bertelsen
Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, holdt sig uden for Statsministeriets Spejlsal, når offentligheden skulle orienteres om de beslutninger, som hun uden undtagelse har været med til at træffe.
Offentligheden fik dog via Minkkommissionen indblik i den tætter kommunikation mellem Barbara Bertelsen og resten af embedsværket. I veritable byger af SMS’er fik de besked på, at de skulle lægge sig helt ned og rulle rundt, de skulle udvise ”max ydmyghed”, og de skulle bare hive plasteret af, de skulle ikke tørre fejl af på regeringen, og Mogens Jensen skulle påtage sig skylden for at alle mink som følge af en ”fejl” var blevet aflivet.
Samtidig har Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen i Minkkommissionen forklaret, at Mette Frederiksen, Barbara Bertelsen, Statsministeriet og Regeringens Koordinationsudvalg ikke havde noget at skulle have sagt. Det var daværende fødevareminister Mogens Jensen og embedsmændene i Fødevareministeriet, der drev på med hastværk og ulovlige beslutninger!
Minkkommissionens undren
Minkkommissionen undrede sig over Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens påståede uvidenhed om hjemmelsproblemerne og de klare brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse af den ulovlige beslutning om aflivning:
”Barbara Bertelsen, der selv er jurist, burde have rejst spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet, i hvert fald forinden statsministerens pressemøde den 4. november 2020, med henblik på at sikre, at der var fornøden lovhjemmel, også henset til, at Barbara Bertelsens stilling som departementschef i Statsministeriet sammenholdt med muligheden for et potentielt medvirkeransvar for statsministeren for den trufne beslutning og statsministerens egen udmelding heraf.”
Oplysninger mangler
Trods tvivlen kunne Minkkommissionen ikke bevise, at Mette Frederiksen havde handlet i strid med rådgivning/advarsler fra embedsværket:
”Kommissionen finder således, at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.”
I forhold til Barbara Bertelsen var Minkkommissionen imidlertid ikke i tvivl om, at der forelå beviser for Barbara Bertelsens forseelser:
”Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige skal søge at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.”
Minkkommissionen fik ikke alle oplysninger
De manglende beviser kunne Minkkommissionen sandsynligvis have fundet i den kommunikation, der bevidst blev slettet i Statsministeriet.
Hvis Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens sms’er kommer for en dag, vil de vise, hvordan de under møder og pressekonferencer detailinstruerede embedsmænd og ministre om, hvad de skulle sige. Det vil dokumentere, at alt er Mette Frederiksens ansvar.
Det giver rigtig god mening, hvis årsagen til Mette Frederiksens usvækkede tillid til Barbara Bertelsen er, at statsministeren og departementschefen faktisk var opmærksomme på hjemmelsproblemet og risikoen for brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse af den trufne beslutning om aflivning, men alligevel fremturede.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 