Når klimahensyn tvinger virksomheder til at opretholde forbruget af naturgas

EU-lovgivning betyder, at ikke alle gaskunder i Danmark er garanteret at få leveret gas, hvis der opstår en krise i gassystemet.

Produktionen af biogas i Danmark udgør efterhånden over 27 pct. af det samlede danske gasforbrug, og vil derfor omtrent kunne dække forbruget hos de private husholdninger samt politistationer, sygehuse, brandvæsen og lignende.

Hvis Danmark kommer til at mangle gas, vil Energistyrelsen åbne for gassen fra Energinets to lagre i henholdsvis Stenlille på Sjælland og Lille Torup i Jylland. De to nødlagre indeholder tilsammen gas nok til at kunne dække 500.000 husstandes forbrug i et år.

Nødlagrene kan imidlertid ikke dække hele det danske samt det svenske gasforbrug, der dækkes fra Danmark. Derfor vil den gas, som Danmark har til rådighed, gå til de såkaldt “beskyttede kunder”, som er private husholdninger samt politi, sygehuse, ambulancer, brandvæsen og lignende.

Hvert år udpeges de gasforbrugere, som vil være ikke-beskyttede for perioden fra 1. oktober til den 30. september det efterfølgende år. Udpegelsen foretages af Energinet og sker på baggrund af kriterier fastsat af Energistyrelsen.

Ikke-beskyttede kunder er ikke garanteret at få dækket deres gasbehov, hvis der indtræder en alvorlig forsyningskrise, og kriseniveauet Emergency erklæres i det danske gassystem. I den situation vil Energinet vurdere, om de konkrete forhold gør det nødvendigt helt eller delvist at afbryde gasforsyningen til ikke-beskyttede kunder.

Af de cirka 50 danske virksomheder, der ikke er garanteret gasleverancer, venter i øjeblikket 16 virksomheder på at få tilladelse til at droppe deres store forbrug af gas til fordel for andre fossile brændsler. Omstillingsplanerne kan ikke effektueres uden Miljøstyrelsens godkendelse – og den har virksomhederne foreløbig ventet på i 4 måneder. Miljømyndighederne tøver tydeligvis med at tillade, at fyringsolie og kul igen får indpas i større omfang i dansk energiforsyning. Dermed udstilles tydeligt det skisma, der eksisterer mellem hensynene til energiforsyningssikkerhed og klima.