Diskussionen om grundlæggende retsstatsprincipper i EU

Polen EU

Polen har i lang tid ønsket at få deres del af pengene fra EU’s genopretningsfond, som er en pulje på over 800 milliarder euro, der skal hjælpe medlemslandene med blandt andet at fremme grøn omstilling og digitalisering i tiden efter coronapandemien.

EU har siden 2020 tilbageholdt betalingen af 35 milliarder euro til Polen, fordi EU-lande har ment, at Polens konservative PiS-regering har undermineret retsstaten og ikke respekterer grundlæggende retsstatsprincipper. Polen har således i noget tid fået kritik for politisk indblanding i retssystemet.

Danmark og andre EU-lande har også problemer med retsstatsprincipperne

Polen er dog ikke det eneste EU-land, hvor der stilles spørgsmål til domstolenes uafhængighed. Under corona fik også danske domstole politisk diktat om at lukke deres aktiviteter ned, og senest har det givet anledning til panderynken, at FE-sagen har sat fokus på Justitsministerens rolle i straffesager.

På et ministerrådsmøde i Luxembourg fredag den 17. juni 2022 har EU-landenes finansministre besluttet at frigive de 35 milliarder euro, som siden 2020 har været tilbageholdt. Ingen lande stemte imod, men Holland valgte som eneste land at afstå fra at stemme.

EU’s medlemslande har dermed blåstemplet den polske regerings genopretningsplan og åbner dermed for at sende 180 milliarder kroner i tilskud til Polen – og yderligere 86 milliarder kroner i lån.

Derfor bliver de mange milliarder kun udløst, hvis den polske regering forbedrer retstilstanden i landet.

Kravene lyder blandt andet på, at et dommerdisciplinærkammer skal opløses, og at dommere ikke skal forfølges på grund af deres domme eller holdninger. EU har opgivet kravet om automatisk genindsættelse af alle dommere afskediget og suspenderet i strid med kravet om domstolenes uafhængighed.

Polens indsats under krigen i Ukraine

Den politiske enighed i EU er opnået på baggrund af Polens indsats under krigen i Ukraine. Polakkerne har taget mod over én million flygtninge og vundet sympati for aldrig at have købt ind på Vestens og især tyskernes kræmmer og ”Wandel Durch Handel”-tilgang til Rusland.

Det har måske også haft betydning, at Polen retter ind i forhold til en global skatteaftale. Polen har hidtil blokeret en aftale om indførsel af en minimumsselskabsskat på 15 procent. Selskabsskatteaftalen er forhandlet på plads i OECD, og både EU, USA og andre forhandler nu om at implementere den i deres lovgivning.

Aftalen har været en af topprioriteterne for det franske EU-formandskab, som slutter inden længe, og på et ministerrådsmøde i starten af april var Polen eneste land, der var modstander af at implementere aftalen, som kræver enighed blandt alle 27 medlemslande.

Men nu – efter både Kommissionen og medlemslandene har blåstemplet den polske genopretningsplan – er Polen klar til at stemme for minimumsselskabsskatten.

I mellemtiden har Ungarn vist sig genstridig. Det gjorde den ungarske regering med et argument om, at krigen i Ukraine og den høje inflation gør, at indførslen af en minimumsselskabskat “vil medføre seriøs skade på den europæiske økonomi”.

Det bemærkes, at Ungarn endnu ikke har fået godkendt sin genopretningsplan.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s