Valget i Frankrig

Fransk_valg-removebg-preview

I Frankrig blev 1. runde i valget til Nationalforsamlingen afviklet søndag den 12. juni 2022.

Alle kandidater, som i første valgrunde har fået over 12,5 procent af stemmerne i deres valgkreds, går videre til anden valgrunde søndag den 19. juni 2022, hvor kun én kandidat i hver valgkreds får et af de 577 sæder i Nationalforsamlingen.

Den udbredte skepsis overfor det politiske system blandt franskmændene førte ikke uventet til en meget lav valgdeltagelse på kun 47,2 pct.

Præsidentvalget i april 2022 gav Emmanuel Macron fem år mere på præsidentposten efter en duel med den højrenationale kandidat Marine Le Pen.

I valgkampen op til parlamentsvalget er det ikke Marine Le Pen og højrefløjen, der har sat dagsordenen med fokus på indvandring og Frankrigs nationale identitet.

Det har i stedet været venstrefløjen og dens leder, Jean-Luc Mélenchon, som nu er Emmanuel Macrons hovedmodstander takket være et nyt valgforbund mellem Mélenchons parti ”Det rebelske Frankrig” og De Grønne samt Socialistpartiet og kommunisterne. Valgforbundet NUPES (Nouvelle Union Populaire Écologique et Sociale) er gået til valg underparolen ”Mélenchon som premierminister”.

Jean-Luc Mélenchon ligger et godt stykke til venstre for de traditionelle socialdemokratiske positioner, og hvis en valgsejr fører til at han bliver premierminister, kan han blive en konstant sten i skoen for Emmanuel Macron de næste fem år.

NUPES har op til valget ligget i front i meningsmålingerne med 28 procent af stemmerne mod 27 procent til Emmanuel Macrons centrumorienterede valgforbund, ENSEMPLE.

Resultatet af 1. runde er, at Melenchons NUPES-valgforbund og Macrons ENSEMPLE ligger næsten lige med omkring 26 pct. af stemmerne, men med et lille forspring til Macron.

Præsidenten kan dog langt fra vide sig sikker på et flertal i Nationalforsamlingen – og dermed på at kunne realisere sin politik. Det vil kræve, at Macron og hans allierede i valgforbundet ENSEMPLE i 2. runde næste søndag vinder over 289 pladser ud af de i alt 577.

Risikoen for et parlament uden fast flertal har betydet, at den regering med premierminister Élisabeth Borne i spidsen, Macron udpegede efter sejren ved præsidentvalget, og som vil skulle bekræftes af det næste flertal i Nationalforsamlingen, åbnede en decideret gavebod i valgkampens slutspurt.

Regeringen har således lovet, at pensionisterne i juli måned får udbetalt ekstra pension og annonceret en inflationshjælp til fattige familier. Hertil kommer en købekraftspakke senere denne sommer. Alt sammen for at undgå, at frustration over højere priser skulle forringe Macrons valgforbund, ENSEMPLES, muligheder i parlamentsvalget.

Blandt valgløfterne fra NUPES er mindsteløn på 1.500 euro, ulydighed mod EU-lovgivning – særligt budgetregler og konkurrencelove – og en langt hurtigere grøn omstilling med investering i vedvarende energi og udfasning af atomkraften.

Den hårde højrefløj med Marine Le Pen og Éric Zemmour har ikke spillet en større rolle ved parlamentsvalget, og pladsen som Macrons hovedmodstander er derfor overladt til venstrefløjen.

Marine Le Pens Rassemblement National (RN) fik godt 18 procent, og bliver dermed ikke en betydende magtfaktor i Nationalforsamlingen. Alt tyder dog på at Marine Le Pen i Nordfrankrig genvinder sin egen plads i Nationalforsamlingen.

De ”gamle” borgerlige i Les Républicains (LR) fik knap 14 pct. af stemmerne i 1. valgrunde, og er dermed også uden for afgørende indflydelse.

Blandt søndagens store valgnyheder var, at Éric Zemmour fra den hårde højrefløj i hans Sydfranske valgkreds ikke kvalificerede sig til anden valgrunde. Han bliver dermed ikke medlem af det franske parlament, og hans Reconquête!-parti klarede sig med kun godt 4 procent af stemmerne på landsplan så dårligt, at de forventes at få mellem nul og to parlamentsmedlemmer.

Hvis venstrefløjens forhåbninger om et godt valgresultat bekræftes i 2. runde, skal NUPES vælge, om venstrefløjen skal modarbejde eller forsøge at samarbejde med præsidenten. Hvis venstrefløjen vælger konfrontationen, kan det lamme fransk politik i de næste 5 år.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s