Mellemøsten og konflikten mellem Sunni- og Shia-muslimer

Når Mellemøsten er en veritabel krudttønde, er årsagen ikke først og fremmest modsætninger mellem vestlige demokratier og regionens islamiske samfund. Årsagen er først og fremmest rivaliseringen mellem shiamuslimer og sunnier.

Sunni-islam og shia-islam udgør islams to største hovedretninger. De har fra tiden efter Muhammeds død haft en arvestrid, som er et spørgsmål om, hvem den rette leder for islam skulle være.

Da islams grundlægger, profeten Muhammed døde i begyndelsen af det 7. århundrede var der uenighed om, hvem der skulle træde i hans fodspor.

Størstedelen af datidens muslimer pegede på Abu Bakr – en nær rådgiver for Muhammed – som ny ”kalif ” – leder af det politiske organ, kalifatet.

En anden, mindre gruppe mente derimod, at det var Muhammeds fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib, der var den retmæssige arvtager efter Muhammed.

Begge grupper kæmpede for deres sag, men det blev flertallets valg, Abu Bakr, der til sidst, i 632, blev den første kalif.

For både sunni- og shiamuslimer anses Koranen som den primære kilde til regler for livsførelse, men i sunni-islam eller sunnismen anses Koranen som den afgørende kilde til Muhammeds levevis.

Shia-muslimer eller shiister derimod særlig vægt på den særlige status og fortolkningsret, de tillægger imam-slægten efter Muhammed – den såkaldte ”Ahl al-Bayt”-profetslægt, hvor imam-rækkefølgen kan spores i en direkte linje fra Muhammed og fætteren Ali.

Efter Abu Bakr fulgte to kaliffer, og det var først efter mordet på den tredje kalif, Uthman, at Muhammeds fætter, Ali, i 656 blev valgt som den fjerde kalif efter Muhammed. Der herskede stor uenighed om arvefølgen blandt imamer og kaliffer, og Ali måtte kæmpe flere slag, for at blive accepteret som retmæssig kalif. Alligevel har der siden været strid mellem sunni- og shia-muslimer om den rette opfattelse af islam.

Ikke mindre end 23 procent af verdens befolkning er muslimer. Der lever i dag cirka halvanden milliard muslimer i verden. Islam er dermed verdens andenstørste religion efter kristendommen. På verdensplan udgør sunni-muslimer cirka 85 procent af verdens muslimer, mens cirka 15 procent er shia-islam-tilknyttede.

Shia-islam har cirka 200 millioner tilknyttede og er relativt udbredt i lande som Irak, Pakistan, Yemen og Azerbaijan.

I Iran tilhører omkring 90 procent af befolkningen shia-islam, som er statsreligion, hvilket gør landet til den største politiske repræsentant for Shia-islam i dag.

Konflikten i England om ”The Lady of Heaven”

Vrede protester fra især sunni-muslimske demonstranter har i England fået biografkæden Cineworld til at stoppe visningen af filmen ”The Lady of Heaven” (Kvinden fra himlen), af hensyn til de britiske kunders og ansattes sikkerhed.

Protesterne går dels på at filmen er blasfemisk og samtidig kritiseres filmen for at dæmonisere sunni-muslimer.

Filmen ripper op i den over 1400 år gamle strid mellem shia- og sunni-muslimer. Filmen fortæller historien om profeten Muhammeds datter Fatima set fra et shia-muslimsk synspunkt, hvilket har ført til protester fra primært sunni-muslimer.

Filmen portrætterer tætte venner og rådgivere for profeten, som var sunni-muslimer. Filmen antyder, at det minder om den opførsel, som vi så fra Islamisk Stat.

Et andet element i filmen er, at den kort viser profeten Muhammed, om end ingen skuespiller er krediteret for at spille rollen, og ansigtet er sat sammen med computerteknologi. Men det har blandt andet fået det shia-muslimske Iran til at forbyde filmen.