Imens i Teheran

Ebrahim Raisi, Iran

FN’s nukleare vagthund, Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), udsendte den 30. maj to nye rapporter til medlemslandene.

IAEA rapporterede, at Irans lager af beriget uran er 18 gange over grænsen fastsat af Iran-atomaftalen – også kendt som Joint Comprehensive Plan of Action (JPCOA) – der blev indgået i Wien i 2015.

IAEA sagde, at mængden af ​​uran beriget til 60% er nået op på 43,1 kg, en stigning på næsten 10 kg siden marts. Eksperter har sagt, at Iran nu kan berige tilstrækkeligt uran til en atombombe inden for få uger.

I en separat rapport sagde IAEA, at Iran endnu ikke har redegjort for tilstedeværelsen af ​​ikke-deklareret nukleart materiale fundet på tre forskellige steder.

Iran og IAEA havde tilbage i marts en aftale om en køreplan for at redegøre for det udeklarerede materiale. Dengang forventede Iran, at den nye JCPOA ville blive underskrevet kort efter. Det er som bekendt ikke sket, og Iran kritiserer nu IAEA-rapporterne, og uenigheden vil yderligere komplicere de allerede stoppede atomforhandlinger.

Iran er desperat for at få ophævet sanktionerne

Iran er fortsat oprigtigt interesseret i en revideret atomaftale og fjernelsen af de generende sanktioner som modydelse for indskrænkninger i Irans atomprogram.

Præsident Trump trak USA ud af aftalen i 2018 og gennemførte skrappe økonomiske sanktioner, der bl.a. har forhindret Iran i at høste det fulde udbytte af landets olieressourcer.

Iran er presset. I sidste måned, hvor regimet i Teheran stadig troede at en fornyet JCPOA var inden for rækkevidde, annoncerede Irans regering reformer af landets tilskudssystem med kontantuddelinger til de fleste iranere, der er hårdt ramt af en accelererende inflation. Imidlertid vil betalingerne øge det i forvejen store budgetunderskud og bidrage yderligere til inflationen.

Ruslands invasion af Ukraine

Implikationerne af krigen i Ukraine rækker langt ud over Europa. De sidste 11 måneders forhandlinger i Wien om en fornyelse af atomaftalen er udover Irans manglende overholdelse af aftalen belastet af russiske krav. Kreml og Putin, der har betragtet sig som en slags selvbestaltet opmand i forhandlingerne i Wien, stillede pludselig krav om at dets handel med Iran ikke ville blive påvirket af de sanktioner, der blev indført mod Rusland i kølvandet på Ukraine-invasionen.

USA og dets europæiske allierede modsatte sig de russiske krav, og forhandlingerne har siden været suspenderet.

Teheran håber at forhandlingerne hurtigt klan genoptages. Ophævelsen af ​​sanktionerne mod Iran ville sætte gang i landets hårdt ramte økonomi, og genoptagelsen af ​​iransk olieeksport kunne bidrage til at afhjælpe de alvorlige konsekvenser af den globale energikrise.

IAEA-møde i Wien

Den 6. juni mødes IAEA’s bestyrelse i Wien, hvor vestlige magter vil beslutte, om de vil kritisere Iran for dets manglende samarbejde med våbeninspektørerne.

Udover problemerne med Irans manglende overholdelse af atom-aftalen, er der problemer med, at den iranske revolutionsgarde, IRGC – Islamic Revolutionary Guard Corps, siden 2019 har stået på USA’s liste over terrororganisationer. Det betyder, at det er en kriminel handling at støtte IRGC samt indefrysning af IRGC’s eventuelle aktiver i amerikanske finansielle institutioner.

Biden-administrationen har indvendinger mod at Iran-aftalen, JCPOA, udelukkende omhandler spørgsmålet om Irans atomprogram. Aftalen behandler ikke Irans undergravning af andre nationer i regionen, den mangeårige støtte til terrorisme eller andre omstridte spørgsmål, som f.eks. Irans ballistiske missilprogram.

Iran har hidtil stået stejlt på, at Irans ballistiske missilprogram “ikke kunne forhandles”. Irans regionalpolitik, herunder dets støtte til væbnede grupper som Hamas, Hizbollah, Houthierne i Yemen og shiamuslimske militser i Irak og andre lande, kunne heller ikke indgå som en del af en eventuel ny aftale.

Holdningen i USA til revideret aftale

Ruslands forsøg på at udnytte forhandlingerne i Wien om en eventuel revideret atomaftale til egen fordel, har ikke øget sandsynligheden for at der hurtigt kan indgås en ny aftale.

Efterhånden som midtvejsvalget i 2022 i USA nærmer sig, vil eftergivenhed overfor iranske krav og en eventuel fjernelse af ​​Revolutionsgarden fra terror-listen helt sikkert blive brugt politisk mod Demokraterne. Denne trussel er blandt grundene til, at Biden-administrationen afviser det iranske krav.

Omkring den 23. juni vil FN’s Sikkerhedsråd modtage den seneste halvårsrapport om implementeringen af ​​resolution 2231, som definerede den skelsættende atomaftale, JCPOA.

Sidst i juni ventes præsident Joe Biden at besøge Israel og andre lande i regionen, og Iran vil sandsynligvis stå højt på dagsordenen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s