Verdensbanken sænker forventningerne til væksten for i år med 1,2 procentpoint til 2,9 procent og advarer om risikoen for stagflation (lav økonomisk vækst kombineret med høj inflation): ”Faren ved stagflation er betydelig i dag”, skriver David Malpass, der er præsident for banken, i forordet til bankens Global Economic Prospects-rapport.
Det er blandt andet den russiske invasion af Ukraine, som er skyld i den økonomiske nedtur.
For store og små nationer svinder udsigten til at afværge en recession. Årsagerne er krigen i Ukraine, problemer med forsyningskæder, Covid-relaterede nedlukninger i Kina og svimlende stigninger i energi- og fødevarepriser. Ifølge Verdensbanken er disse faktorer i forening gift for væksten.
Verdensvæksten forventes at aftage til 2,9 procent i år fra 5,7 procent i 2021. Udsigterne er dermed under de 3,6 procent, som fremgik af Den Internationale Valutafonds prognose fra april.
Bortset fra nogle få olieeksporterende nationer som Saudi-Arabien, som nyder godt af priser over 100 dollars pr. tønde, har næsten alle lande set væksten aftage. I de mest avancerede økonomier som USA og Europa forventes væksten at aftage til 2,5 procent i år. I Kina forventes væksten falde til 4,3 procent fra 8,1 procent i 2021.
De fattigste nationer vil blive fattigere, mere usikre og flere mennesker vil blive berørt af hungersnød. Omtrent 75 millioner flere mennesker vil stå over for ekstrem fattigdom end forventet før pandemien.
Næsten syv millioner ukrainere, overvejende kvinder og børn, er strømmet over grænsen for at undgå volden. Selvom nogle er vendt hjem, har flygtningekrisen betydet en belastning af EU-landenes budgetter og ressourcer, der allerede var under pres.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 