Hvorfor skal vi uigenkaldeligt opgive forsvarsforbeholdet?

Mette F som punker

JA-sidens argumentation lyder, at vi ikke kan regne med at USA og Nato er der til at beskytte os mod Putin. Russiske meningsagenter har i den offentlige debat flittigt bidraget med forsøg på at undergrave tilliden til USA og Nato. Det er påstået, at USA mere og mere vil fokusere på Kina, og EU bliver selv nødt til selv at levere en stigende del af forsvaret mod et aggressivt Rusland. Hertil kommer en række opgaver i Europas nærområde vedrørende pirateri, terror og menneskesmugling, hvor det ikke er oplagt, at Nato er parat til at levere de nødvendige militære muskler.

Propagandaen har virket

Selvom den resolutte indsats fra USA i forhold til krigen i Ukraine og Finlands og Sveriges interesse for medlemskab af Nato fuldstændig modbeviser påstandene om USA’s svigtende engagement i Europa, skal vi her og nu sige JA til EU’s fælles forsvar af vores sikkerhed, og derfor skal vi her og nu sige JA til at ophæve forsvarsforbeholdet.

Vi forsikres om, at vi stadig bevarer vores fulde suverænitet. Der kommer ikke en EU-hær, der kommer ikke mere EU, og vi skal ikke deltage i operationer i Mozambique!

Og nej – uanset hvad Dansk Industri og Dansk Metal har sagt, spiller muligheden for at tjene penge på krudt & kugler ingen som helst rolle!

Og regningen til skatteborgerne? Den bliver minimal!

Spørgsmålene om hvorfor vi skal ophæve forbeholdet, og hvad der helt præcist skal sikre vores sikkerhed, forbliver ubesvarede!

Kan EU overhovedet løfte forsvarsopgaven?

Det EU, vi fra dansk side er vant til at se, har sin primære styrke i det indre marked. Det sikrer, at de fleste varer, tjenesteydelser, penge og personer kan bevæge sig frit på det meste af kontinentet.

På andre områder har vi desværre indtrykket af et udemokratisk, ineffektivt og bureaukratisk apparat, hvis adfærd og mangel på enighed i hårde sammenhænge ikke har imponeret hverken EU-borgerne eller unionens samarbejdspartnere. Tænk bare på EU’s næsten komiske fiasko med noget så basalt som at bevogte Europas ydre grænser.

Det er ikke specielt betryggende, hvis Danmarks sikkerhed fremover skal bero på det EU vi kender. Det militære lederskab, dette vil kræve, er ikke oplagt til stede i nogen af de større europæiske hovedstæder – og slet ikke efter Storbritanniens farvel til EU.

Ændringer på vej i EU

EU-Kommissionen og de toneangivende hidtidige deltagere i EU’s sikkerhedspolitiske og militære samarbejde har da også allerede før Putins invasion af Ukraine, erkendt behovet for grundlæggende ændringer.

I november 2021 kan Reuters berette om planerne om inden 2025 uafhængigt af USA at etablere en EU-indsatsstyrke. Styrken skal bestå af 5.000 landtropper, flåde- og luftenheder, der med kort varsel kan samles og indsættes efter behov.

Drøftelserne ender med, at Rådet den 21. marts 2022 formelt godkendte det såkaldte ”Strategiske Kompas”, som angiver en ambitiøs handlingsplan for styrkelse af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik senest i 2030.  Udover ”EU-hæren” på 5.000 mand er der også mellem EU-Kommissionen og deltagerne i sikkerheds- og forsvarssamarbejdet i EU, enighed om, ”at fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces, handle på en mere robust måde og sikre større finansiel solidaritet”.

Konsekvensen, hvis vi ophæver forbeholdet

Hvis vi ophæver forbeholdet, betyder det derfor, at vi tiltræder et samarbejde, hvor vi må acceptere, at der i realiteten allerede blandt de hidtidige deltagere er enstemmig enighed om at ændre afstemningsreglerne og fremme effektiviseringen indenfor rammerne af den eksisterende EU-traktat ved at formalisere “konstruktiv afståelse” som et alternativ til vetomuligheden.

Når vi nu kender Frankrigs, Tysklands, Italiens, EU-Kommissionens og de andre toneangivende landes holdning, betyder det, at det kan forventes, at beslutninger i EU’s sikkerhedspolitiske og militære samarbejde og andre politikområder fremover oftere bliver taget ved ”flertalsafgørelser” af en ”koalition af villige” mens de ”uvillige” afstår fra at blokere for beslutningen, og dermed uden at det kræver en traktatændring.

Hvis vi først opgiver forsvarsforbeholdet, fanger bordet, og vi kan kun genvinde vores fulde selvbestemmelsesret, hvis vi som UK forlader EU.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s