Hvem skal du lytte til?

M Frederiksen LLR JA

Hvis vi siger ja til at ophæve forsvarsforbeholdet tilslutter vi os fuldt og helt til et EU på vej mod en EU-hær i føderal union uden vetoret.

Vi overlader det helt og aldeles til et tilfældigt flertal i Folketinget at forholde sig til den suverænitetsafgivelse, der vil ske i forbindelse med den udvikling i EU.

Vi skal altså overlade vores skæbne til et simpelt flertal i Folketinget – ikke to tredjedeles flertal eller Grundlovens krav om at fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemmer for suverænitetsafgivelsen, eller – hvis flertallet er mindre – at forslaget sendes til en folkeafstemning.

En EU-hær i en føderal union uden vetoret er ikke et fatamorgana – et skræmmebillede, som JA-siden påstår er opstillet af NEJ-sigere.

Ursula von der Leyen, Emmanuel Macron, Guy Verhofstadt og et flertal i Europa-Parlamentet vil den vej, og de første skridt er allerede taget. Med vedtagelsen af det ”Strategiske Kompas” er det allerede i princippet besluttet at afskaffe vetoretten og gå over til flertalsafgørelser, ligesom det er besluttet at etablere en EU-styrke på 5.000 mand.

Det er ikke tilfældigt, at Ukraine ville være med i Nato, ligesom det er sigende at EU-medlemmerne Sverige og Finland, når situationen spidser til, også søger beskyttelse i Nato. Det er da også USA og UK, der især har sikret, at de ukrainske styrker hidtil har kunnet holde stand mod det russiske pres i det sydøstlige Ukraine. Hvad har store EU-lande som Tyskland og Frankrig bidraget med?

EU har ikke været i stand til at sikre de ydre grænser mod illegal indvandring, og realiteten er, at det er højst tvivlsomt, om EU nogen sinde bliver i stand til at sørge effektivt for europæernes sikkerhed.

Hvis vi ophæver forsvarsforbeholdet, forpligter vi os til fuldt og helt at deltage i forsvars- og sikkerhedssamarbejdet i EU. Vi kender ikke spillereglerne og de nærmere vilkår, men vi ved, det bliver dyrt, med mange belastende møder i Bruxelles og Strasbourg, og kommer til at indebære bureaukrati og beslutninger dikteret af langt mere betydningsfulde medlemslande.

Vi skal også fuldt og helt deltage EU’s missioner, lyder argumentet. Problemet er, at EU-missionerne i flere tilfælde har tilknytning til Frankrigs tidligere kolonier og konflikter i Afrika. JA-siden præciserer, at vi skal fokusere på at deltage i EU-ekspeditioner til Somalia, Libyen og Bosnien. Steder hvor Danmark i regi af FN og Nato allerede har gjort en stor indsats.

Det begrænsede danske militær kan trods alt kun være ét sted ad gangen. Det er bekymrende, at med udsendelsen af 750 soldater med udstyr til Letland under Nato-kommando, er den tilbageværende kampkraft til beskyttelse af vores eget territorium formentlig begrænset.

Før du stemmer den 1. juni, skal du huske at spørge din mor, din hustru, din søster og din svigerinde om de syntes det er en god idé, at unge danske soldater skal sendes til Afrika eller Balkan og kæmpe for diffuse EU-interesser?

Hvis du stadig er i tvivl, er det vigtigt at være opmærksom på, at et JA for altid binder Danmark til den fælles, sikkerheds-og forsvarspolitik i EU, hvor et spinkelt flertal i Folketinget kan sætte den danske befolkning uden for indflydelse fremover.

Et NEJ kan altid ændres, mens et JA vil binde Danmark til et føderalt EU uden vetoret indtil ”solen brænder ud” eller indtil vi – ligesom UK – beslutter os for at forlade EU.

Anbefalingen er derfor at stemme NEJ.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s