Skal vi lytte til gamle koldkrigere?

Vi kender Nato. Vi har været medlem i over 70 år, og vi har gjort vores. Nato er indiskutabelt garanten for Danmarks sikkerhed. Danmark har langt om længe besluttet at øge forsvarsudgifterne til 2 pct. af bruttonationalproduktet, som Nato foreskriver. Det er godt, selvom vi gerne skulle nå kravet længe inden 2033.

Hvis vi ophæver forsvarsforbeholdet, forpligter vi os til at deltage i forsvars- og sikkerhedssamarbejdet i EU. Vi kender ikke spillereglerne og de nærmere vilkår, men vi ved, det bliver dyrt, mødetungt og kommer til at indebære bureaukrati og beslutninger dikteret af langt mere betydningsfulde medlemslande. Det kan kun betegnes som hasard at gå ind i et eksperiment med en EU-hær, hvor vi heller ikke kender omkostningerne.

Vi skal fuldt og helt deltage EU’s missioner, lyder argumentet. Problemet er, at EU-missionerne i flere tilfælde tilknytning til Frankrigs tidligere kolonier og konflikter i Afrika. Hvad kommer EU-missioner i f.eks. Mali, Tchad, Centralafrikanske Republik, DR Congo eller Mozambique Danmark ved, når vi samtidig skal yde vores bidrag til FN og Nato? Det begrænsede danske militær kan trods alt kun være ét sted ad gangen. Det er bekymrende, at med udsendelsen af 750 soldater med udstyr til Letland under Nato-kommando, er den tilbageværende kampkraft til beskyttelse af vores eget territorium formentlig begrænset.

Rapporter om EU’s internationale missioner i de senere år giver et nedslående indtryk af, hvor ineffektive og uprofessionelle, hvis ikke ligefrem kontraproduktive, de hidtidige missioner har været.

Der har været operationer i bl.a. Den Centralafrikanske Republik, Irak, i det palæstinensiske selvstyreområde, Mali, Libyen, Tchad og Somalia. Der har været tusindvis af udsendte, og missionerne har kostet mange milliarder euro. Men hvis interesser tjener de?

Før du stemmer den 1. juni, skal du huske at spørge din mor, din hustru, din søster og din svigerinde om de syntes det er en god idé, at unge danske soldater skal sendes til Afrika og kæmpe for diffuse EU-interesser?

Hvis du stadig er i tvivl, er det vigtigt at være opmærksom på, at et ja binder Danmark til den fælles, sikkerheds-og forsvarspolitik i EU, hvor et spinkelt flertal i Folketinget kan sætte den danske befolkning uden for indflydelse fremover.

Et NEJ kan altid ændres, mens et JA vil binde Danmark til ”solen brænder ud” eller indtil vi ligesom UK forlader EU.

Anbefalingen er derfor at stemme NEJ.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s