Verdens tilstand med krig i Ukraine

Lad os tage udgangspunkt i Tyrkiet.

Inflationen er med 70 pct. steget til det højeste niveau i to årtier og samtidig er den tyrkiske valuta under pres. Situationen truer med at svække den folkelige opbakning til den mangeårige tyrkiske leder og hans parti forud for valget, der er planlagt til næste år.

Præsident Recep Tayyip Erdogan har inviteret Saudi-Arabiens de facto hersker, kronprins Mohammed bin Salman, til at besøge Tyrkiet. Håbet er at besøget kan bidrage til at styrke de bilaterale bånd såvel som Tyrkiets nødlidende økonomi.

Et besøg i Tyrkiet ville markere et skift for Saudi-Arabiens kronprins, som ikke har foretaget større udenlandsrejser i to år.

En tilnærmelse mellem de to G-20-økonomier fik fremdrift, efter at Tyrkiet afsluttede sin retssag mod mistænkte i drabet på Washington Posts klummeskribent Jamal Khashoggi i 2018 af saudiske agenter på kongerigets konsulat i Istanbul og overførte sagen til Saudi-Arabien i april.

Erdogan arbejder på at forbedre båndene til prinsen og andre i regionen, da han sigter mod at øge handelen og lokke investeringer fra olieeksportører til at støtte Tyrkiets vaklende økonomi.

Noget af baggrunden for det hidtil anspændte forhold mellem Saudi-Arabien og Tyrkiet har været Erdogans støtte til islamistiske grupper under opstandene i det arabiske forår i 2011. Den støtte gav næring til flere års fjendskab med de arabiske magthavere i Golfen. Forholdet til Iran og udsigterne for at forny atom-aftalen vil givet også være et tema under de bilaterale drøftelser i Ankara.

Tyrkiet ønsker, at Saudi-Arabien afslutter en uofficiel boykot af landets varer. Sidste år var den tyrkiske eksport til Saudi-Arabien på lidt over 200 millioner dollars, et fald fra omkring 3,2 milliarder dollars i 2019, ifølge officielle tyrkiske data.

Hvad ellers?

Den 23. maj 2022 svarer 1 amerikansk dollar til 0,94 euro og 6,97 danske kroner.

Takket være en stigende amerikansk dollar og en vaklende euro forventer mange analytikere, at de to valutaer i år kan nå paritet – én dollar vil svare til én euro.

Det er ikke kun overfor euro, at den amerikanske dollar er styrket. I løbet af de sidste 12 måneder er dollaren steget mere end 13 pct. i forhold til en kurv af verdens største valutaer.

Årsagen er den kriseøkonomi, der har hersket overalt i det sidste år. Den amerikanske centralbank, The Fed, prøver at tæmme den galopperende inflation ved at stramme pengepolitikken og hæve den pengepolitiske rente. Den europæiske centralbank, ECB, ventes at betræde samme sti. Der er uro på aktiemarkederne og samtidig er energipriserne steget, og især Europa står overfor en massiv energikrise som følge af krigen i Ukraine. På samme tid er der over hele verden en stigende frygt for en global fødevarekrise og stagflation. En frygt, der stiger i takt med inflationen og de løbende  nedjusterede skøn over den økonomiske vækst.

Under kriser søger investorerne traditionelt ly hos den amerikanske dollar, der trods konkurrerende valutaer og kryptovalutaer forbliver den foretrukne valuta, når de økonomiske udsigter spidser til.

Samtidig flygter investorerne fra euroen, fordi Europa er mere sårbart over for en alvorlig økonomisk afmatning end USA.

Kursudviklingen betyder, at amerikanske varer og tjenester taber konkurrencekraft i forhold til andre landes produkter. Det kan føre til højere inflation i lande med svagere valutaer – en tendens, der forstærkes af at verdens råvarer typisk er prissat i dollars.

Ikke alle lider

Våbenindustrien har kronede tider. Den tyske våbenproducent, Rheinmetall, har i de sidste måneder kunnet notere en stigning i aktiekursen på over 80 pct.