Hvorfor anbefaler det Konservative Folkeparti et JA den 1. juni 2022?

Søren Pape 1

Det Konservative Folkeparti har med Venstre, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (?) aftalt, at det danske forsvarsforbehold overfor EU skal sættes til folkeafstemning den 1. juni 2022.

Selvom de konservative anser NATO for at være det vigtigste organ for militært samarbejde, vil et tættere samarbejde med EU-landene være til fordel for det danske forsvar, lyder argumentationen. Danmark bør derfor være ”i hjertet” af EU og fuldt og helt deltage i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa.

Vi har endnu til gode at høre partiets argumentation for de konkrete fordele for det danske forsvar, som vi ikke allerede opnår i NATO-samarbejdet og ved f.eks. Danmarks deltagelse i EII – European Intervention Initiative – der omfatter 11 EU-medlemmer samt Norge og UK. Samarbejdet blev etableret af Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien, Belgien, Portugal, Estland og Holland. Efterfølgende har Norge, Sverige og Finland tilsluttet sig.

Eller ved deltagelsen i det fælles nordiske forsvarssamarbejde i rammen af NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation), som ud over Danmark består af Sverige, Norge, Finland og Island. Samarbejdet blev styrket i 2016 med de såkaldte ”Easy Access Declarations”, der giver lettere og øget adgang til landenes respektive territorier og baner vejen for fælles nordiske bidrag til missioner som for eksempel FN’s indsats i Afrika.

Eller ved forsvarssamarbejdet Joint Expeditionary Force (JEF), der er ledet af Storbritannien og ellers består af medlemmerne Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Holland og Island. Danmark har deltaget siden 2004 og JEF-samarbejdet har siden 2018 fokuseret primært på sikkerhedsudfordringer i Østersøregionen, herunder Baltikum, det nordlige Atlanterhav og hav- og landområder omkring Norge, men koalitionen kan også påtage sig opgaver globalt.

Katarina Ammitzbøll

Foreløbig er Katarina Ammitzbøll den eneste, der klart siger, at forsvarsforbeholdet skal væk, og at hun håber, at danskerne stemmer ja ved folkeafstemningen den 1. juni 2022. Hun fremfører budskabet på Facebook med en henvisning til https://katarinaammitzboll.konservative.dk, hvor hun i øvrigt ikke skriver et ord om forsvarsforbeholdet!

Hvorfor omtaler Ammitzbøll ikke Forsvarsindustriens interesser?

Men der tænkes måske på, at med etableringen af PESCO-samarbejdet (Permanent Structured Cooperation) og de øgede bevillinger til Den Europæiske Forsvarsfond, EDF, har det europæiske forsvarsagentur, EDA (European Defence Agency), fået nyt liv. Agenturet blev oprettet i 2004 med det formål at samordne og fremme fællesvåbenudvikling og våbenindkøb. Projekter drejer sig om tættere forsvarssamarbejde på alle mulige konkrete områder. Der er planer om alt fra nye angrebshelikoptere, europæiske dronefly og militære robot-ubåde til en europæisk spionskole og tættere samarbejde om overvågning og forsvar mod cyber-angreb.

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i det europæiske forsvarsagentur, men Danmark har observatørstatus i agenturet.

Observatør elle ej – forsvarslobbyen og Dansk Industri hævder, at det ikke er uden omkostninger at Danmark står uden for PESCO-samarbejdet. Det hævdes, at store og små danske forsvarsindustrielle virksomheder vil få det vanskeligere som udbydere af materiel og ydelser, så længe vi står uden for samarbejdet.

Når PESCO laver udbudsrunder på militært isenkram, vil medlemslandene og lobbyisterne i Bruxelles arbejde intensivt for at vinde kontrakter hjem til deres respektive virksomheder. Selvom danske virksomheder eventuelt kan deltage som samarbejdspartner med en virksomhed fra et PESCO-land, hævder forsvarslobbyen, at danske virksomheder risikerer at stå væsentligt ringere over for PESCO-udbud end deres europæiske konkurrenter, når Danmark ikke er medlem. Det går naturligvis ud over store virksomheder som Terma, der bygger skibsradarer, og Hydrema, der producerer ingeniørmaskiner, men det rammer potentielt alle danske forsvarsfirmaer, der lever af at være nyskabende eller er underleverandører til større udenlandske firmaer. I den første kategori finder vi et firma som Systematic, der startede småt i Århus i slutningen af 1980’erne med at udvikle software til det danske søværn men i dag leverer en vifte af styringsprogrammer til militære enheder i hele verden. I kategorien som underleverandører findes en lang række små virksomheder, der fungerer som komponentleverandører – fx når der bygges nye F-35 kampfly, hvor fynske Multicut Global leverer dele til motoren, eller i produktionen af nye pansrede mandskabsvogne til Hæren, hvor nordsjællandske Mikkelsen Electronics leverer kabler og styrebokse.

Hvis vi skal sige JA til at ophæve forsvarsforbeholdet af hensyn til den danske forsvarsindustris økonomi, bør det siges åbent.

Ikke alle konservative ønsker forsvarsforbeholdet afskaffet

Det er interessant, at partiet, der er kendt for at være tæt kontrolleret af formanden og partiets EU-skeptiske generalsekretær har tilladt, at Konservativ Ungdom er imod afskaffelse af forbeholdet.

Christian Holst Vigilius fra KU redegør glimrende i et indlæg i INFORMATION for argumentationen bag Konservativ Ungdoms holdning, og hvorfor det er risikabelt at indgå i et sikkerhedspolitisk samarbejde uden forsvarsforbehold i EU, som har selvstændige politiske agendaer dikteret af medlemslande med langt mere indflydelse end os. Kun den danske stat har den demokratiske legitimitet til at sende danskere i krig, og Danmark må aldrig risikere at skulle sende danske soldater i krig på dekret fra Bruxelles.

Vigilius’ argumentation er formentlig dækkende for mange konservative, og dermed skulle de fleste synspunkter i partiet være dækket ind.

Socialdemokratiet

I store dele af Socialdemokratiet er der indgroet skepsis overfor et snævert EU-samarbejde om sikkerhedspolitik og de centraleuropæiske drømme om etableringen af en ”EU-hær”. Udenrigsminister Jeppe Kofod har flere gange slået fast – senest i Deadline på DR den 6. februar 2022 – at forsvarsforbeholdet ingen hindring er for Danmarks nuværende ageren og ambitioner.

”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil. Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke. Tværtimod,” understregede Jeppe Kofod.

Dansk Metal, der organiserer mange ansatte i forsvarsindustrien, har ikke lagt skjul på, at de gerne så forsvarsforbeholdet ophævet.

Foreløbig har vi ikke set en eneste fremtrædende socialdemokrat ytre sig i debatten forud for folkeafstemningen. Måske vil vi opleve, at den socialdemokratiske ungdomsorganisation, DSU, ligesom KU indtager den modsatte holdning af moderpartiet?

Socialistisk Folkeparti

I SF har vi foreløbig kun hørt fra den aldrene Holger K. Nielsen, der nu er nået til den erkendelse, at hans eget forbehold nu bør ophæves. Villy Søvndal er også nået til den erkendelse, at vi skal frigøre os fra USA og deltage i forsvarsunionen i EU.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s