Ungarn efter valget

Polen Ungarn

Viktor Orbans sejr ved valget den 3. april 2022 betyder, at hans Fidesz-parti opnår 135 pladser i Ungarns parlament med i alt 199 pladser. Orbans valgdag var dog ikke perfekt. Hans forslag om at forbyde bestemte typer af materiale og undervisningsprogrammer for børn, blev opfattet som utilbørlig dæmonisering af LGBTQ og opnåede ikke det krævede flertal og bortfaldt.

Viktor Orban har siden Ruslands invasion af Ukraine bestræbt sig på at holde Ungarn udenfor konflikten. Orban har støttet EU-sanktionerne, men har ikke villet støtte Ukraine med tropper og våben. Ungarn har også – i lighed med en række andre EU-lande – veget tilbage fra boykot af russisk olie og gas, som Ungarn er fuldstændig afhængig af.

Kritikere i EU har forsøgt at dæmonisere Orbáns ønske om en kristendemokratisk samfundsmodel – etableringen af hvad Orbán selv har kaldt et nationalt ”illiberalt demokrati”. Sådanne forsøg er dømt til at mislykkes, så længe en række partier i Europa har tilsvarende aspirationer.

Hele EU lever i dag godt med Ungarns hårde linje under migrantkrisen i 2015, da han som den første lukkede grænserne. I den nuværende konflikt yder Ungarn på linje med Polen et stort bidrag til at klare tilstrømningen af ukrainske flygtninge i EU.

Kommissionen har fået grønt lys fra EU-Domstolen til at iværksætte den såkaldte retsstatsmekanisme og indefryse EU-midler til Ungarn, men et åbent opgør lige nu har hidtil været anset for helt forkert. Kampen mod Putins Rusland må sættes over Orbáns påståede tilsidesættelse af basale EU-værdier, har det heddet.

Krigen i Ukraine kalder på sammenhold i EU, og det er ikke tiden at kaste sig ud i en principiel kamp med EU-medlemmet Ungarn, men kun to dage efter, at Viktor Orban sikrede sig genvalg som premierminister, risikerer Ungarn at få skåret i midlerne fra EU.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, meddelte tirsdag, at EU-Kommissionen vil igangsætte en proces mod Ungarn for ikke at overholde EU’s retsstatsprincipper.

“EU-Kommissionen vil sende et formelt varsel om, at retsstatsmekanismen bliver iværksat”, sagde von der Leyen tirsdag under et møde i EU-Parlamentet.

Det er første gang i EU’s historie, at processen sættes i gang. Den kan i yderste konsekvens føre til, at der bliver skåret i udbetalingerne fra EU-budgettet til Ungarn.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s