Lykketoft, den kolde krigs røde lejesvende og forsvarsforbeholdet

I Berlingske udtaler Mogens Lykketoft den 5. april 2022, at det er ”bekymrende” at der kan være tvivl om udfaldet af folkeafstemningen den 1. juni 2022 om EU-forsvarsforbeholdet.

Socialisten Lykketoft mener, at det kun er de ”stærkt højreorienterede nationalister” og Enhedslisten, der vil være mod at ophæve forbeholdet.

Lykketoft benytter lejligheden til igen at nedgøre Nato-samarbejdet, der ”lænker os unødigt til kun at deltage i militære aktiviteter, når USA føre an.”

For nylig har Rosanna Farbøl i bogen ”Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende” givet en faghistorikers bud på en videnskabelig beskrivelse af Den Kolde Krigs eftermæle, og politikeres og andres brug af den til at begrunde og understøtte deres handlinger, beslutninger og meninger.

Lykketofts negative udtalelser om Nato kan være en god anledning til igen at minde om det landsforræderi, han og andre begik under den kolde krig i forbindelse med socialdemokraternes kujonagtige fodnotepolitik.

Fodnotepolitikken

Yngre generationer har allerede glemt hvordan socialdemokraterne Mogens Lykketoft, Lasse Budtz og Poul Nielson spillede centrale roller i Socialdemokratiet i slutningen af 1970’erne og i 1980’erne, hvor Socialdemokratiet støttet af Det Radikale Venstre efter regeringsskiftet i 1982 førte en grotesk og fej fodnotepolitik, som udover at være til skade for Danmarks daværende sikkerhedspolitiske situation, var en alvorlig bet for de demokratiske NATO-lande i stillingskrigen mod Sovjet-kommunismen. Ud over de indenrigspolitiske hensyn – kampen for at vælte Poul Schlüter og hans Firkløverregering – var dele af Socialdemokratiet inspireret og støttet fra Moskva, næret af naiv idealisme i forholdet til socialismens sande væsen og kombineret med et irrationelt had til USA.

Socialdemokratiet

For Socialdemokratiets hard-core venstrefløj, hvor Lykketoft var et naturligt midtpunkt, forekom de kommunistiske diktaturer ikke at være helt så slemme for Socialdemokratiet, og ud over de talrige besøg i DDR, fraterniseredes der også med Nordkorea og Albanien. Et af de mere groteske eksempler på denne flirten med diktaturstater, var Mogens Lykketoft, der med sin daværende kone, Jytte Hilden, i januar 1987 blev inviteret til Cuba af Fidel Castros kommunistparti. Opholdet blev efterfølgende i positive vendinger beskrevet over to sider i Aktuelt den 14. februar samme år i en artikel hvor diktaturets ideologi blev beskrevet som Samba-socialisme!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s