Er det slut med at rette bager for smed?

I mange sager, hvor der har været et politisk krav om ansvarsplacering, er små fisk blevet identificeret, mens de store er gået fri.

I sagen om svindelen med udbytteskat, der kostede Danmark 12,3 milliarder kroner, er det foreløbig alene Sven Jørgen Nielsen, der er dømt som ansvarlig.

Advokat Lars Lindencrone Petersen fra advokatfirmaet Bech-Bruun har undersøgt, hvad der gik galt, da Skat blev drænet for 12,3 mia. kr. i refusioner af udbytteskat. 14 nuværende og tidligere medarbejdere i Skat og Skatteministeriet er blevet undersøgt og vurderet, men der er ingen skyldige i skandalen om påstået svindel med udbytteskat for 12,3 mia. kr.

Ansvaret i skatteministeriet for at administrationen af milliardudbetalingen af udbytteskatten uden særlig kontrol endte i hænderne på nogle ganske få medarbejdere, herunder Sven Jørgen Nielsen – alias Skatte-Sven – en pensionsmoden HK ‘er med kontor i Høje Taastrup, er aldrig placeret.

I sagen om Britta Nielsen, der i Socialstyrelsen svindlede for 117 millioner kroner, som skulle være gået til socialt udsatte, var det ikke muligt at drage hendes administrative eller politiske foresatte i Socialstyrelsen eller Socialministeriet til ansvar.

Mange tilsvarende sager tegner et billede af det danske retssamfund, der bedst kan beskrives som variationer over Johan Herman Wessels satire Smeden og Bageren.

I Wessels parodi på retfærdighed dræber en smed en mand i et værtshusslagsmål. Smeden bliver dømt til døden. Det lille samfund har dog kun én smed, men mange bagere. Derfor beslutter retten at benåde den nødvendige smed og henrette en overflødig bager i stedet for.

”Den bager græd gudsjammerligt, da man ham førte væk”, skrev Wessel.

Nye tider?

Med de seneste undersøgelseskommissioner anes konturerne af en linje, hvor de egentlig ansvarlige drages til ansvar, og skylden ikke overvæltes på underordnede.

Støjberg-sagen

Instrukskommissionen og den efterfølgende Rigsret placerede ansvaret hos ministeren, mens ledende embedsmænds medansvar samtidig blev blotlagt.

Inger Støjberg havde ikke lagt skjul på, at hun uanset konventioner og almindelige forvaltningsretlige principper ønske en undtagelsesfri adskillelse af mindreårige asylpar.

Da det så faktisk skete, havde Støjberg ingen mulighed for at unddrage sig ansvaret i henhold til minsteransvarsloven.

Tibetsagen

Tibetkommission II placerede ansvaret for talrige krænkelser af Grundlov og forsamlings- og ytringsfrihed hos de daværende ledende embedsmænd i Udenrigsministeriet. Friis Arne Petersen, Claus Grube m.fl. havde ikke lagt skjul på, at det for enhver pris skulle undgås at de kinesiske gæster ”tabte ansigt” ved at blive udsat for Falun Gong-demonstrationer og tibetanske flag.

Da demonstrationer og flag i strid med Grundlov og forsamlings- og ytringsfrihed blev skærmet/fjernet – ikke ved én, men ved flere lejligheder -kunne Udenrigsministeriet naturligvis ikke unddrage sig et medansvar for de begåede lovbrud.

Minkgate

Minkkommissionen har endnu ikke afsluttet arbejdet, men det ligger klart, at beslutningen om aflivning af alle mink og nedlæggelse af mink erhvervet blev truffet af regeringens Koordinationsudvalg, og de hidtil fremkomne oplysninger i Minkkommissionen underbygger, at statsministeriet, Barbara Bertelsen og statsministeren havde involveret sig så meget i beslutningen om aflivning af minkene, at medansvaret for at sikre sig hjemmel følger med.