Folkeafstemning den 1. juni 2022

Åbningsdebat i Folketinget

Pludselig er det forsvarsforbehold, der har været politisk enighed om i 30 år, ”absurd”, og alle argumenter for at opretholde forbeholdet karakteriseres som ”fordrukkent sludder”.

Baggrunden for det nuværende forsvarssamarbejde i EU – det såkaldte PESCO-samarbejde (Permanent Structured Cooperation) – er især Frankrigs (og Tysklands) bestræbelser på at etablere en egentlig EU-hær. UK har været modstander, men med Brexit blev den forhindring nu ryddet af vejen. PESCO skal blandt andet sikre militær koordination, udvikling og indkøb af nyt materiel, træningsøvelser og en fælles indsats mod cyperangreb.

Økonomiske interesser bag folkeafstemningen?

Kendsgerningen er, at forsvarssamarbejdet i EU ikke er svaret på den forværrede sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine, men der kan være økonomiske interesser bag ønsket om at fjerne forsvarsforbeholdet.  

Med PESCO-samarbejdet og de øgede bevillinger har det europæiske forsvarsagentur EDA (European Defence Agency) fået nyt liv. Agenturet blev oprettet i 2004 med det formål at samordne og fremme fællesvåbenudvikling og våbenindkøb, men har hidtil været uden betydning. Efter tilførslen af nye bevillinger er der udviklet en række projekter om tættere forsvarssamarbejde på alle mulige konkrete områder. Der er planer om alt fra nye angrebshelikoptere, europæiske dronefly og militære robot-ubåde til en europæisk spionskole og tættere samarbejde om overvågning og forsvar mod cyperangreb.

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i det europæiske forsvarsagentur, men Danmark har observatørstatus i agenturet. Observatør elle ej – forsvarslobbyen og Dansk Industri hævder, at det ikke er uden omkostninger, at Danmark står uden for PESCO-samarbejdet. Det hævdes, at store og små danske forsvarsindustrielle virksomheder vil få det vanskeligere som udbydere af materiel og ydelser, så længe vi ikke deltager fuldt ud.

Når PESCO laver udbudsrunder på militært isenkram, vil medlemslandene og lobbyisterne i Bruxelles arbejde intensivt for at vinde kontrakter hjem til deres respektive virksomheder. Selvom danske virksomheder eventuelt kan deltage som samarbejdspartner med en virksomhed fra et PESCO-land, hævder forsvarslobbyen, at danske virksomheder risikerer at stå væsentligt ringere over for PESCO-udbud end deres europæiske konkurrenter, når Danmark ikke er medlem. Det går naturligvis ud over store virksomheder som Terma, der bygger skibsradarer, og Hydrema, der producerer ingeniørmaskiner, men det rammer potentielt alle danske forsvarsfirmaer, der lever af at være nyskabende eller er underleverandører til større udenlandske firmaer. I den første kategori finder vi et firma som Systematic, der startede småt i Århus i slutningen af 1980’erne med at udvikle software til det danske søværn men i dag leverer en vifte af styringsprogrammer til militære enheder i hele verden. I kategorien som underleverandører findes en lang række små virksomheder, der fungerer som komponentleverandører – fx når der bygges nye F-35 kampfly, hvor fynske Multicut Global leverer dele til motoren, eller i produktionen af nye pansrede mandskabsvogne til Hæren, hvor nordsjællandske Mikkelsen Electronics leverer kabler og styrebokse.

Tilhængerne af ophævelse af forsvarsforbeholdet burde måske melde klart ud, at når vi pludselig skal melde os helt ind ”i hjertet” af EU er det først og fremmest for at varetage dansk forsvarsindustris økonomiske interesser?

Nato er garanten for Danmarks sikkerhed

Det nordatlantiske forsvarssamarbejde i Nato er fortsat garanten for Danmarks sikkerhed. En række lande – herunder Danmark og Tyskland – har inspireret af den forværrede sikkerhedspolitiske situation besluttet at øge forsvarsbudgetterne betydeligt, og der tages i tilknytning til Nato en lang række initiativer i tilknytning til Nato. Af særlig interesse er Danmarks deltagelse i EII – European Intervention Initiative – med deltagelse af 11 EU-medlemmer samt Norge og UK.

Samarbejdet blev etableret af Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien, Belgien, Portugal, Estland og Holland. Efterfølgende har Norge, Sverige og Finland tilsluttet sig.

Nato-topmøde 24. marts 2022

I selve Nato er medlemslandene indkaldt til ekstraordinært topmøde den 24. marts i Bruxelles. Den amerikanske præsident, Joe Biden, deltager fysisk.

På Topmødet vil der blive talt om Ruslands invasion af Ukraine, om Nato-landenes stærke støtte til Ukraine og om mulighederne for yderligere at styrke Natos forsvar og evne til at afskrække.

Natos topmøde falder sammen med et topmøde i EU den 24. og 25. marts.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s