Fødevaresektorens spydspids i Djakarta

Hanne Larsen

Hanne Larsen spillede som veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen en central rolle tilbage i november 2020, da regeringen besluttede, at alle danske mink skulle aflives.

I stedet for i tide at gøre opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink, var Hanne Larsen især involveret i udarbejdelsen af det brev, som Fødevarestyrelsen to dage efter minkpressemødet 6. november 2020 sendte ud til landets minkavlere. Her skrev styrelsen, at også minkavlere uden for smittezonerne “skal” aflive deres dyr hurtigst muligt – selvom styrelsen i lang tid havde vidst, at der ikke var hjemmel til at aflive raske dyr uden for zonerne.

“Det var en uheldig formulering”, vedkendte Hanne Larsen sig flere gange i sin afhøring foran Minkkommissionen tilbage i oktober.

Trods Hanne Larsens eklatante mangel på rettidig omhu, skal det dog nævnes, at Hanne Larsen ikke fik hjælp fra en ligeledes nytiltrådt direktør for Fødevarestyrelsen eller fra ministeriets miljøorienterede departementschef, og at det var Hanne Larsen, der på et møde i Den Nationale Operative Stab (NOST) den 5. november – godt nok noget sent – dagen efter regeringens pressemøde – gjorde de øvrige myndigheder opmærksom på den manglende hjemmel.

Statskonsulent i Indonesien

Med minksagen gik det, som det gik, og Hanne Larsen var langt fra den eneste i Fødevareministeriet, der fatalt svigtede. Nu oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse, at hun er fritaget for hvervet som Veterinærdirektør og at hun har fået et nyt job som statskonsulent på den danske ambassade i Jakarta i Indonesien.

Ifølge Fødevareministeriets hjemmeside består statskonsulenttjenesten af personer med en høj grad af faglig/politisk ekspertise og erfaring inden for miljø- og fødevareområderne, der er udsendt til en række danske repræsentationer i udlandet, hvor de løser politiske og eksportmæssige opgaver.

I betragtning af Hanne Larsens baggrund er Indonesien en spændende udstationering. Som kvindelig statskonsulent med veterinær ekspertise i den danske svineproduktionsbaserede fødevaresektor vil hun stå overfor en indonesisk befolkning, der med hastige skridt nærmer sig 300 millioner mennesker. Indoneserne er hovedsageligt fattige, fundamentalt sindede muslimer. BNP pr. indbygger er på omkring 32.000 kr. mod det danske BNP på 425.000 kr. pr. indbygger.

Indonesien som marked for Danmark

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde vores samlede eksport af vare- og tjenester (i 2019) 2,8 mia. kr. hvoraf 1,6 mia. kr. var tjenester (søtransport, Mærsk).

Den danske eksport til Indonesien af næringsmidler, fødevarer, herunder især mejerivarer, og ingredienser m.v. har en værdi på omkring 250 millioner kr.

Ambassaden i Indonesien har vurderer, at der skulle være gode muligheder for danske eksportører af fødevareteknologi fx mejeriudstyr, fodermaskiner og slagteriudstyr.

Det er rigtigt, at Indonesiens regering har fokus på fødevaresikkerhed og selvforsyning. Præsidenten vil derfor modernisere landbruget og styrke den indenlandske fødevareproduktion. Der er særlig fokus på produktionen af oksekød og mejerivarer.

I vurderingen af om der er reelt er muligheder for at øge den danske eksport til Indonesien skal det tages i betragtning, at der er tale om et lukket og vanskeligt marked. På Verdensbankens ”Ease of doing business-indeks” indtager Indonesien en plads som nummer 73 ud af 190 lande.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s