Morten Bødskov – notorisk løgnhals?

Morten Bødskov har ved adskillige lejligheder afvist, at Danmark havde mulighed for at imødekomme anmodninger fra Ukraine om våbenhjælp. De 400 Stinger-missiler, som ikke længere benyttes af det danske forsvar, sendes ikke til Ukraine. Heller ikke 1000 natbriller og 700 kikkerter eller andre våben, som forsvaret har på lager, blev vurderet til at kunne bruges på en moderne og operativ slagmark.

Bødskov har tilkendegivet, at selvom regeringen ikke principielt havde noget imod at sende våben til Ukraine, var det, der var på hylderne, enten forældet, eller noget vi selv skulle bruge.

”Det er for gammelt. Der er en årsag til, at det ligger på lager. Det kan vi ikke sende afsted”, siger Bødskov ifølge flere medier.

Morten Bødskov sagde samtidig, at Danmark nu kigger på at kunne bidrage med en styrkelse af den ukrainske cyberkapacitet i stedet for.

Militærkyndige har i Olfi tilkendegivet, at der ”ikke kan herske nogen tvivl om, at Stinger missiler, AT4 og M72 ECLAW som forsvaret også råder over, vil kunne hjælpe Ukraine mere end nogen som helst anden forsyning. Når politikkerne står frem på medierne og siger de gerne vil hjælpe med våben, men ikke har nogen i deres beholdning, så er der jo lodret løgn”.

Sat på plads af statsministeren og Folketingets flertal

Søndag den 27. februar 2022 lød der så pludselig andre toner. Ikke fra Bødskov, men fra statsminister Mette Frederiksen. Efter konsultationer med folketingets partier, vil Danmark nu donere op til 2700 panserværnsvåben til Ukraine.

Der er tale om skulderbårne panserværnsraketter, der kan bruges på kortere afstande mod blandt andet pansrede køretøjer, uddybede forsvarsminister Morten Bødskov.

Samtidig bliver dele af 300 Stinger-missiler, der er lagt til bortskaffelse, givet til USA, som kan gøre dem operative – det vil sige klar til brug. Våbnene er endnu ikke afsendt, men er ved at blive pakket til transport.

Så sent som lørdag den 27. februar 2022 oplyste Forsvarsministeriet, at 2000 skudsikre veste var på vej til Ukraine. Derudover er 700 førstehjælpstasker af typen IFAK, som bæres af soldater, blevet sendt til Ukraine.

Morten Bødskov kendte til belastende tal

Det er ikke første gang Morten Bødskov er taget i lemfældig omgang med sandheden. Han har tidligere fortiet afslørende tal, og han har under alle omstændigheder et stort forklaringsproblem.

Den 3. februar 2022 måtte Benny Engelbrecht trække sig tilbage som transportminister. Det skete, da støttepartiet Enhedslisten erklærede mistillid til Engelbrecht som minister.

Mistilliden kom i kølvandet på tilbageholdelse af vigtige CO2 tal som led i en milliardstor aftale om infrastrukturprojekter.

Engelbrechts afgang udløste flere ændringer i ministerlisten: Politisk ordfører Jeppe Bruus blev skatteminister, skatteminister Morten Bødskov blev forsvarsminister og forsvarsminister Trine Bramsen blev transportminister (og ligestillingsminister).

Spørgsmålet er hvor længe Morten Bødskov holder?

Ministeren har gentagne gange fastholdt, at pluginhybridbiler er grønne biler, selvom han i flere måneder har været bekendt med resultaterne i en dansk undersøgelse, som viser, at pluginhybridbiler ikke er grønne.

Bødskov blev således i november orienteret om en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der ud fra danske biler viste, at pluginhybridbiler i realiteten ikke lever op til lovgivningens krav om at udlede under 50 gram CO2 per kørt kilometer.

Det skriver Information på baggrund af en aktindsigt og et svar fra Skatteministeriet.

I strid med de faktiske forhold, har ministeren flere gange fastholdt, at bilerne er “grønne biler”, og at de derfor er berettigede til en skatterabat på 108.700 kroner per bil. Morten Bødskov har ikke oplyst offentligheden om undersøgelsen, på trods af at han og ministeriet kendte til den. I stedet har han henvist til, at der manglede danske tal for “opladningsmønstre”.

Bødskovs fortielser er ikke nogen lille sag. I realiteten har staten i 2021 givet knap 4,2 milliarder kroner i skatterabat til pluginhybridbilerne, der ikke lever op til lovens krav om at for at en bil kan kategoriseres som ”grøn” skal den udlede under 50 gram CO2 per kilometer.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er en af dem, der har efterspurgt tallene. Han er “stærkt utilfreds” med, at ministeren ikke har delt oplysningerne.

– Det er dybt utilfredsstillende. Det tegner jo et billede af en regering, der ikke rutter med fakta og oplysninger over for Folketinget, når vi spørger. Og det er stærkt kritisabelt, siger Kristian Pihl Lorentzen (V) til Detektor.

Også professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing kalder det “et problem”, at ministeren ikke har delt tallene.

– Der er en ret streng standard for, hvad ministrene skal svare folketingsmedlemmer, når det handler om at svare korrekt. Der skal selvfølgelig svares sandfærdigt, men der skal også svares, så det ikke er vildledende, siger han til Detektor.

Morten Bødskov har tidligere løjet for Folketinget

Morten Bødskov, justitsminister i regeringen Helle Thorning II måtte den 12. december 2013 gå af i kølvandet på en sag, hvor han ikke havde sagt sandheden – den såkaldte Christiania-sag.

Selvom fhv. højesteretsdommer Per Sørensen i Berlingske Tidende den 28. februar 2022 prøver at retfærdiggøre ”nødløgnen” (og sig selv!) stod det i december 2013 klart for et flertal i Folketinget, at Bødskov var en skidt knægt, da det kunne dokumenteres, at Bødskov havde misinformeret Folketinget om, hvorfor Retsudvalgets tur til Christiania var blevet aflyst. Derfor mistede Folketinget tilliden til Bødskov. I første omgang var forklaringen gået på, at turen ikke blev til noget, fordi Københavns politidirektør, Johan Reimann, ikke kunne deltage. Senere kom det dog frem, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde vurderet, at der var forhøjet risiko forbundet med besøget, blandt andet fordi Pia Kjærsgaard skulle med – men disse oplysninger ønskede Morten Bødskov ikke at videregive til retsudvalget, og derfor blev ”nødløgnen” om Københavns politidirektør fabrikeret.

Den 3. december 2013 havde chefen for PET, Jakob Scharf, meddelt at han efter knap syv år forlod sin post som øverste chef for efterretningstjenesten.

Samarbejdsvanskelighederne i Politiets Efterretningstjeneste havde indflydelse på Jakob Scharfs afgang fra sin chefpost, men det var især hans rolle i den såkaldte Christiania-sag, der var de væsentligste årsager til, at han trak sig fra posten. Jakob Scharf bad i februar 2012 sine folk, der gjorde tjeneste som livvagter, om at kigge i Pia Kjærsgaards kalender for at finde ud af, hvornår hun var forhindret i at deltage i et besøg i Christiania sammen med resten af Folketingets Retsudvalg.

Hvorfor både justitsminister og PET-chef ville lyve og misinformere Folketinget i anledning af et banalt besøg i fristaden Christiania har undret. PET-chefen var muligvis bekymret for ressourceforbruget i forbindelse med et besøg af Pia Kjærsgaard. Hvad der motiverede Bødskov – udover at han ikke undte Pia Kjærsgaard den massive presseomtale, som et besøg i Christiania under politibeskyttelse – er aldrig klarlagt.

Tilbage stod, at justitsminister Morten Bødskov måtte gå af som minister, da det kom frem, at han havde fyldt Folketingets Retsudvalg med løgn og latin.

Ministeransvar

Højesteretsdommer Peter Christensen har for nylig udgivet bogen ”Ministre og embedsmænd, pligter og ansvar”, der selv ikke hos Morten Bødskov burde efterlade tvivl om ministres ansvar og pligter – herunder kravet om sande om fyldestgørende oplysninger.

Ministres ansvar er også beskrevet andre steder. Rigsretssagerne mod Erik Ninn-Hansen og Inger Støjberg har bidraget til at definere ansvaret, men Folketinget har også gjort sig overvejelser om ministres ansvar.

Folketingets Præsidium drøftede i efteråret 2014 på baggrund af en intensiveret offentlig debat om ministeransvar mulighederne for, hvordan man på et politisk grundlag kan skærpe bevidstheden om ministres ansvar over for Folketinget. Præsidiet overvejede navnlig, hvordan det kan sikres, at Folketinget og dets enkelte medlemmer og udvalg kan udøve deres politiske arbejde i tiltro til altid at kunne modtage korrekte, retvisende og fyldestgørende oplysninger fra ministre.

Et enigt Præsidium indstillede på grundlag af drøftelserne til Udvalget for Forretningsordenen, at der blev udarbejdet en beretning om ministres ansvar over for Folketinget, som kan medvirke til at opnå dette formål.

Resultatet foreligger med Beretning om ministres ansvar over for Folketinget afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 26. februar 2015.

Beretningen er af flere grunde interessant. Præsidiet og udvalget noterer, at den offentlige debat i høj grad har drejet sig om embedsmænds forhold og samspillet mellem embedsmænd og ministre. Præsidiet og udvalget anerkender naturligvis, at embedsmænd har et selvstændigt ansvar for deres embedsførelse, og at de herunder bærer et ansvar for, hvordan de gennem rådgivning m.v. medvirker til en ministers udførelse af sine forpligtelser over for Folketinget.

Ministeren har ansvaret – ikke embedsmændene

Debatten giver dog Præsidiet og udvalget anledning til at fremhæve ministeransvaret som et særligt ansvarssystem, der alene omfatter ministre. Overvejelser om embedsmandsansvar bør ikke komme til at skygge for den særlige ansvarsrelation, der består mellem Folketinget og ministrene, og som bl.a. indebærer, at det er ministeren, som er ansvarlig for oplysninger, som afgives – eller ikke afgives – til Folketinget, uanset hvilken rolle embedsmænd måtte have spillet i den forbindelse.

Alle oplysninger skal frem

Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen ønsker at fastholde den norm, som har fundet udtryk i ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, og som indebærer, at en minister ikke må give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for Tingets bedømmelse af sagen.

Præsidiet og Udvalget ønsker dog som en mere politisk norm hertil at føje, at en minister ikke alene bør være opmærksom på at undgå at fortie foreliggende oplysninger af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af en sag, men også på, hvor det er relevant, selv at sørge for, at sådanne oplysninger indhentes og videregives til Folketinget. Ligeledes ønsker Præsidiet og udvalget at betone, at indhentelse og videregivelse af oplysninger til Folketinget bør ske loyalt og uden hensyn til, hvorvidt de oplysninger, som foreligger, eller som der kan være tale om at indhente, umiddelbart synes at ville understøtte ministerens politiske holdninger eller intentioner. Dette indebærer bl.a., at en minister i forbindelse med Folketingets behandling af et lov- eller beslutningsforslag fremsat af ministeren bør være opmærksom på at sikre, at der i forslagets bemærkninger, svar på spørgsmål m.v. sker en fyldestgørende belysning ikke kun af forhold, som taler for forslaget, men også af forhold, som kan tale imod det. Er der forhold, som kun vanskeligt lader sig belyse eller er forbundet med usikkerhed, skal dette naturligvis ikke nødvendigvis føre til, at forslaget ikke fremsættes. Ministeren bør i så fald redegøre for, hvori vanskeligheden eller usikkerheden består, og hvilke konsekvenser de mulige udfald kan få, i det omfang og den detaljeringsgrad, der i det konkrete tilfælde er nødvendig, for at folketingsmedlemmerne kan bedømme, om de uanset vanskeligheden eller usikkerheden skal støtte forslaget.

Snævre fortolkninger af spørgsmål og svar bør undgås

Det indebærer endvidere, at en minister, når han eller hun besvarer spørgsmål fra Folketinget, bør bestræbe sig på at fortolke spørgsmålet ud fra spørgerens eller spørgernes forudsætninger eller – hvor disse ikke umiddelbart lader sig udlede af spørgsmålets ordlyd og den kontekst, det er stillet i ud fra en neutral og naturlig sproglig forståelse. Tilstræbt snævre fortolkninger af spørgsmål og deraf følgende snævre besvarelser bør undgås.

Folketinget skal sikres et fyldestgørende grundlag for stillingtagen

Præsidiet og udvalget ønsker at understrege, at det ovenstående ikke skal forstås som en intention om at begrænse ministrenes adgang til at fremsætte forslag på grundlag af deres egne, frie politiske overvejelser, selv om der måtte foreligge oplysninger af faglig karakter, som synes at tale imod forslaget. Det skal ligeledes understreges, at det heller ikke er Præsidiets og udvalgets intention at begrænse ministres adgang til at argumentere politisk for deres sager og synspunkter i bemærkninger til forslag, svar på spørgsmål m.v., herunder ved at fremhæve de forhold, der kan tale for et givet forslag eller på anden måde for ministerens opfattelse. Præsidiets og udvalgets ærinde er at sikre, at Folketinget og dets medlemmer og udvalg til enhver tid får et fyldestgørende grundlag for selvstændigt at vurdere de sager, som indgår i det parlamentariske arbejde.

Ministres initiativforpligtelse

Folketingets flertal har understreget, at en minister ikke alene bør være opmærksom på at undgå at fortie foreliggende oplysninger af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af en sag, men også har en forpligtelse til, hvor det er relevant, selv at sørge for, at oplysninger, der har betydning for en sag, indhentes og videregives til Folketinget.