Vil skyhøje energipriser sætte en bremse på klimamålene?

De nuværende energipriser er historisk høje. Elpriserne er to en halv gange højere, og gaspriserne er seks gange højere end det tilsvarende niveau for et år siden, og der er ikke udsigt til at priserne vil falde i den kommende fyringssæson. Vi må derfor alle vente markant højere el-, gas- og varmeregninger.

Socialt problem

Problemet er, at de økonomisk svageste vil blive særligt hårdt ramt. Alle mennesker har et basis-energiforbrug. Vi har alle sammen wifi, køleskab, lys og så videre. Men en større del af din indkomst går til dækning af energiregningen, hvis du er på overførselsindkomst. Økonomisk udsatte ser ind i en vinter, hvor der i de enkelte familier skal prioriteres hårdere for at kunne betale regningen.

Hvad kan gøres?

På kort sigt ikke meget. Hvis udbygningen af den vedvarende energi fortsætter i det nuværende tempo, vil det tage tid at opbygge de nødvendige vindmølle- og solcelleparker.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har erkendt, at Danmark står med et problem.

”Vi er ikke sikre på, at vi med de nuværende beslutninger har tilstrækkelig med grøn strøm”, lød det fra Dan Jørgensen da han onsdag den 29. september 2021 fremlagde regeringens Klimaprogram 2021.

Energimyndighederne bør dog igen vende opmærksomheden mod det der tidligere var hele formålet med energipolitik – at sikre forsyningssikkerheden!

Nedsæt energiafgifterne

En væsentlig del af energiregningen til danske forbrugere udgøres af energiafgifter. Hvis regeringen vil afbøde de sociale konsekvenser og undgå gule veste i gaderne, bør den derfor overveje at modvirke de høje energipriser med en nedsættelse af disse afgifter.

Flere sydeuropæiske lande har allerede handlet hurtigt for at stoppe energiprisernes himmelflugt. Spanien har sænket elafgifterne og momsen på strøm, mens Italien har besluttet at kompensere fattige familier og mindre virksomheder for de stigende energipriser. I Frankrig har Macrons regering ligeledes annonceret en hjælpepakke med et prisloft på gas og el.

Hvad er årsagen til de høje energipriser?

Den igangværende udbygning af grøn energi med vindmøller og solceller kan slet ikke følge med den stigende efterspørgsel på strøm. Så længe det er tilfældet, vil de vilde prisstigninger og udsving i energipriserne kun være en forsmag på, hvad danskerne kan forvente i en længere periode frem mod 2030. EU’s Green Deal og den danske 2030-plan vil ende som politiske hensigtserklæringer uden reelt indhold.

De ambitiøse klimamålsætninger har ført til, at forbrugere og virksomheder har fået tudet ørerne fulde af nødvendigheden af elektrificering. Der investeres massivt i varmepumper, ladestandere til el-biler og generelt er efterspørgslen efter strøm stigende og snart skal vi bruge massive mængder elektricitet til elektrolyse og fremstilling af ”grønne” PtX-brændstoffer.

Samtidig betyder de samme klimahensyn, at brunkul og stenkul er under udfasning fra energiproduktionen. I flere lande er det besluttet at afvikle a-kraft.

Vestasdirektør Henrik Andersen har til Berlingske Tidende peget på Tyskland som et lysende eksempel på, at tingene ikke hænger sammen i omstillingen af energiforsyningen.

”Det hjælper ikke noget, at man i Tyskland begynder en tilbagetrækning af kul og atomkraft uden samtidig at foretage tilsvarende investeringer i ny grøn energi parallelt. Så trækker man energiproduktion ud, inden man har styr på det, der skal erstatte det”, siger Henrik Andersen.

Indtil der er en tilstrækkelig kapacitet af grøn strøm, vil situationen gøre elforsyningen mere ustabil med stærkt svingende priser til følge.

Nedbøren i Norge og Sverige har været mindre end den plejer. Det betyder, at man ikke producerer den samme mængde vandenergi. Samtidig har det ikke blæst særligt meget, hvilket betyder, at man ikke har produceret lige så meget vindenergi. Sommeren har tilmed været meget varm, og derfor har man brugt el til køling.

Hvad gør vi, når solen ikke skinner, og det ikke regner eller blæser?

Når strømforbrug ikke kan dækkes af hydro og vedvarende energi, er kraftvarmeværkerne nødsaget til at bruge større mængder af naturgas og kul. Den stigende efterspørgsel betyder at gaspriserne stiger.

Udbuddet af gas kan ikke øges på kort sigt. EU er afhængig af importeret naturgas. EU’s samlede forbrug af naturgas er på vej mod 500 mia. kubikmeter og forventes at stige yderligere i de kommende år. I øjeblikket importeres 66 pct. af naturgassen, og da den europæiske gasproduktion i Holland og Danmark ventes at falde, vil importbehovet stige. Norge har besluttet at udbygge gasproduktionen, men det vil tage tid.

Rusland har nøglerolle

Rusland er allerede den største naturgaseksportør til EU med en andel af EU’s samlede import på omkring 40 pct. efterfulgt af norsk naturgas.

EU får i øjeblikket russisk gas via Nord Stream 1 (kapacitet 55 mia. kubikmeter årlig), Jamal-ledningen gennem Polen (33 mia.) og flere ledninger – samlet i Transgas – gennem Ukraine (120 mia.).

Der er ikke tale om, at Rusland har skåret ned på gasleverancerne, men det har længe været klart, at det europæiske behov for importeret naturgas ville stige.

Det er baggrunden for konstruktionen af den 1230 km lange pipeline – Nord Stream 2 – der vil fordoble transportkapaciteten af de russiske naturgasforsyninger gennem Østersøen til 110 milliarder kubikmeter om året.

Arbejdet med gasledningen blev påbegyndt i 2018, men som bekendt gav rørledningen anledning til ballade med modstandere som USA, Ukraine, Polen og andre. Det forlyder, at rørledningen, der løber fra Vyborg i Rusland til Lubmin nær Greifswald i Tyskland, faktisk er færdig, og gassen vil måske begynde at flyde allerede i slutningen af dette år.