Bankernes indtjening og krav om polstring

De fleste bankkunder har en oplevelse af stadigt stigende gebyrer og krav om betaling af negativ rente på indeståender. Samtidig er bankernes indtjening presset. Finanstilsynets gennemgang af markedsudviklingen i 2020 for danske pengeinstitutter viser, at 2020 var præget af COVID-19-krisen.

De danske pengeinstitutter kom ganske vist ud af året med et overskud på 15 mia. kr., men det svarede til et fald var på 40 pct. i forhold til 2019.

Faldet var først og fremmest drevet af en stor stigning i nedskrivninger. Der blev i alt nedskrevet for 9,5 mia. kr. i 2020, mens nedskrivningerne før COVID-19-krisen var historisk lave. Selvom pengeinstitutterne har taget store nedskrivninger, er de dog stadig langt fra niveauet under finanskrisen.

Lavrentemiljøet

Lavrentemiljøet har i mange år presset indtjeningen i pengeinstitutterne, men nettorenteindtægterne steg i 2020 med 4 pct. til 32 mia. kr.

Selvom renteindtægterne tog et markant fald på 4,5 mia. kr., svarende til 9,2 pct. sammenlignet med 2019, blev renteudgifterne reduceret endnu mere med 5,8 mia. kr., svarende til 31,5 pct.

Det skyldtes primært, at renteudgifter til indlån og anden gæld faldt med 3,9 mia. kr. og dermed blev mere end halveret.

Negative renter på indlån

Reduktionen i renteudgifterne skyldes delvist effekten af udbredelsen af negative renter på indlån for privatkunder.

Pengeinstitutternes samlede udlån faldt med 30 mia. kr. svarende til 2,5 pct., og faldet skal ses i relation til COVID-19-krisen. De statslige hjælpepakker i forbindelse med krisen mindskede virksomhedernes lånebehov, og den økonomiske usikkerhed reducerede virksomhedernes lyst til at investere for lånte penge. 

Lavrentemiljøet og de negative renters effekt på bankernes indtjening giver anledning til bekymring i Finanstilsynet.

Sidste år tjente bankerne 26,6 milliarder kroner mindre i renteindtægter end for ti år siden, og negative renter og højere gebyrer til kunderne har kun givet 5,6 milliarder kroner i ny årlig indtjening.

Bankerne har reduceret effekten af de negative renter ved selv at opkræve negative renter og højere gebyrer af kunderne, men alligevel er bankernes basisindtjening faldet med 20 milliarder kroner.

Krav om polstring

Uanset den vigende indtjening bør bankerne igen tvinges til at lægge penge til side til at modstå eventuelle slag imod dansk økonomi og det finansielle system i Danmark.

Det mener Det Systemiske Risikoråd, der overvåger potentielle farer mod den finansielle sektor i Danmark. Rådet vurderer, at der i øjeblikket – som følge af de lave renter og lempelige finansielle vilkår i kombination med den økonomiske genopretning – opbygges risici i det finansielle system.

Kreditgivningen til husholdningerne er fortsat med at stige i det seneste år, og efterspørgslen efter lån er taget til i begyndelsen af 2021 i takt med den stigende aktivitet på boligmarkedet.

Det Systemiske Risikoråd mener, at selv hvis udlånsvæksten aftager er hele den finansielle sektor udsat, fordi udlånet allerede er på et højt niveau.

Som konsekvens af de statslige hjælpepakker er statsgælden steget kraftigt i både USA og Europa. Det reducerer efter Rådets opfattelse muligheden for, at stater kan afbøde negative effekter af en fremtidig krise. Ligeledes er centralbankernes handlerum blevet indsnævret efter yderligere rentenedsættelser og historisk store opkøbsprogrammer. Det understreger vigtigheden af, at kreditinstitutterne er robuste og velpolstrede og har kapital til at understøtte udlånet i en fremtidig krise.

Det Systemiske Risikoråd henstiller derfor til erhvervsministeren, at den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer genaktiveres, med en sats på 2,0 pct. i december 2021 og til 2,5 pct. med virkning fra starten af 2023.

Den kontracykliske kapitalbuffer er groft sagt et krav om, hvor meget bankerne og realkreditinstitutterne skal lægge til side til dårligere tider.