Alm. Brand følger op på anbefaling fra Nationalbanken og Det Systemiske Risikoråd

Alm Brand

Bankerne bør igen tvinges til at lægge penge til side til at modstå eventuelle slag imod dansk økonomi og det finansielle system i Danmark.

Det mener Det Systemiske Risikoråd, der overvåger potentielle farer mod den finansielle sektor i Danmark. Rådet vurderer, at der i øjeblikket – som følge af de lave renter og lempelige finansielle vilkår i kombination med den økonomiske genopretning – opbygges risici i det finansielle system.

Kreditgivningen til husholdningerne er fortsat med at stige i det seneste år, og efterspørgslen efter lån er taget til i begyndelsen af 2021 i takt med den stigende aktivitet på boligmarkedet.

Det Systemiske Risikoråd mener, at selv hvis udlånsvæksten aftager er hele den finansielle sektor udsat, fordi udlånet allerede er på et højt niveau.

Som konsekvens af de statslige hjælpepakker er statsgælden steget kraftigt i både USA og Europa. Det reducerer efter Rådets opfattelse muligheden for, at stater kan afbøde negative effekter af en fremtidig krise. Ligeledes er centralbankernes handlerum blevet indsnævret efter yderligere rentenedsættelser og historisk store opkøbsprogrammer. Det understreger vigtigheden af, at kreditinstitutterne er robuste og velpolstrede og har kapital til at understøtte udlånet i en fremtidig krise.

Det Systemiske Risikoråd henstiller derfor til erhvervsministeren, at den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer genaktiveres, med en sats på 2,0 pct. i december 2021 og til 2,5 pct. med virkning fra starten af 2023.

Den kontracykliske kapitalbuffer er groft sagt et krav om, hvor meget bankerne og realkreditinstitutterne skal lægge til side til dårligere tider.

Nationalbanken har længe ment at de store danske banker er underfinansierede og kræver bedre polstring af den finansielle sektor

Nationalbanken gennemfører hvert halve år en såkaldt stresstest af danske banker og kreditinstitutter.

I stresstesten sammenholdes bankernes kapital med de gældende kapitalkrav i tre makroøkonomiske scenarier: Et grundforløb, der følger Nationalbankens seneste prognose, samt to recessionsscenarier, der begge indebærer en økonomisk nedgang i det følgende halvår.

Testen omfatter både de såkaldte systemiske banker (banker, der så store, at de hver især har betydning for samfundsøkonomien): Danske Bank, Nykredit Realkredit, Jyske Bank, Nordea Kredit, Sydbank, DLR Kredit, Spar Nord, og de ikke-systemiske banker: Arbejdernes Landsbank, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Kronjylland, Vestjysk Bank, Lån & Spar Bank, Jutlander Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Sparekassen Vendsyssel, Den Jyske Sparekasse.

Ikke alle banker bestod stresstesten

Alle bankerne lever op til minimumskapitalkravet, hvor den såkaldte kapitalprocent skal overstige 8 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer.

Til gengæld var det ikke alle banker, der bestod Nationalbankens halvårlige stresstest i 1. halvår af 2021. For mens alle de ikke-systemiske banker klarede frisag, var der enkelte af de store banker, som i det hårdeste stressscenarie kom under grænsen for det gearingskrav, der gælder fra den 28. juni og som betyder, at bankernes kernekapital som minimum skal udgøre 3 pct. af de ikke-risikovægtede aktiver.

Det var altså ikke alle bankerne, der kan leve op til det krav i det hårdeste stressscenarie. Sådan lød konklusionen fra Nationalbanken i en analyse, der blev præsenteret den 28. maj 2021. Nationalbanken har ikke oplyst navne, men skriver, at der er enkelte af de store banker, der ikke hverken lever op til kravene til deres kapitalbuffer eller til gearingskravet.

Kapitalkravene til banker og investeringsselskaber

Kapitalkravene er en del af bankunionens fælles regelsæt og gennemfører de internationalt vedtagne standarder for bankernes kapitalgrundlag – de såkaldte Basel III-regler – i EU-lovgivningen.

EU-reglerne består af en kapitalkravsforordning og et kapitalkravsdirektiv.

Forordningen kræver, at bankerne har lagt tilstrækkelig kapital til side til at dække uventede tab og forblive solvente i en krise. Som hovedprincip afhænger størrelsen af den krævede kapital af den risiko, der er knyttet til en given banks aktiver (udlån).

I kapitalkravsforordningen henvises der hertil som “kapitalgrundlagskravet” udtrykt som en procentdel af risikovægtede aktiver. Begrebet risikovægtede aktiver betyder groft sagt, at sikrere aktiver tildeles en lavere kapitalallokering, mens mere risikobetonede aktiver får en højere risikovægtning. Jo mere risikobetonede aktiverne er, desto mere kapital skal banken altså hensætte.

Bankernes kapitalgrund opdeles i klasser efter kvalitet og risiko.

Tier 1-kapital anses for at være kernekapital. Kernekapitalen gør det muligt for en bank at fortsætte sine aktiviteter og forblive solvent. Den højeste kvalitet af tier-1-kapital er bankens ”egentlige kernekapital”.

Tier 2-kapital anses for at være supplerende kapital. Med den supplerende kapital kan et institut sikre tilbagebetaling til indskyderne og foranstillede kreditorer, hvis en bank bliver insolvent. Indehavere af Tier 2 kapital eller NEP-kapital har ikke sikkerhed for deres penge i en situation hvor banken bliver insolvent.

Minimumskapitalkravet

Det samlede kapitalbeløb, som banker og investeringsselskaber skal have, skal svare til mindst 8 pct. af de risikovægtede aktiver. Den del, der skal være kapital af højeste kvalitet – den ”egentlige kernekapital” – skal udgøre mindst 4,5 pct. af de risikovægtede aktiver.

Likviditetskrav

Kreditinstitutter skal have tilstrækkelige likvide aktiver til at dække udgående nettopengestrømme i en periode på 30 dage under alvorlige stressvilkår.

Den minimumsmængde likvide aktiver, en bank skal have, bør svare til 25 pct. af de udgående strømme.

Gearing

Gearing er forholdet mellem en banks kapitalgrundlag og dens samlede aktiver. En banks aktiver er “gearet”, når de overstiger kapitalgrundlaget.

Det gældende gearingskrav betyder, at bankernes egentlige kernekapital – Tier 1 kapital – som minimum skal udgøre 3 pct. af de ikke-risikovægtede aktiver.

Forordningen har til formål at reducere overdreven gearing, fordi det kan have en negativ indvirkning på bankernes solvens. Bankerne skal offentliggøre deres gearingsgrad, der er en indikation af, hvor godt banken er forberedt på at overholde sine langsigtede finansielle forpligtelser.

Hvis gearingskravet ikke opfyldes, kan Finanstilsynet lukke banken

Hvis en bank bryder gearingskravet, vil det få en kort frist til at få orden i sagerne. Lykkes det ikke, kan Finanstilsynet lukke banken.

Hvordan opgøres de risikovægtede aktiver – Outputgulv

Bankerne har i dag mulighed for at benytte interne modeller for opgørelse af de risikovægtede eksponeringer og dermed kapitalkravet. Med henblik på at sikre en mere ensartet opgørelse af risikovægtede eksponeringer på tværs af lande, skal Baselkomiteens såkaldte outputgulv efter planen implementeres gradvist i EU fra 2023 til 2028. Outputgulvet vil sætte grænser for, hvor lave risikovægtene kan blive i bankernes interne modeller for opgørelse af risiko på eksponeringer. For institutter, der benytter interne modeller, kan det betyde en forhøjelse af deres risikovægtede eksponeringer og derved også en forhøjelse af de risikobaserede kapitalkrav.

NEP-kravet

Ifølge Nationalbanker er der også flere af de systemisk vigtige banker, der kan komme i problemer i forhold til det såkaldte NEP-krav, der er krav til bankens nedskrivningsegnede passiver, der skal sikre, at banken har tilstrækkelige midler, der i en krisesituation kan anvendes til at absorbere tab. Populært sagt er det et kapitalkrav, der sikrer, at banken selv har penge nok til at betale, hvis den skal lukkes ned uden at det offentlige skal træde til.

Nationalbanken opfordrer bankerne til at sørge for at leve op til NEP-kravet ved at udstede nedskrivningsegnede passiver med lang løbetid i ”gode tider”. Hvis de venter til en krisesituation, hvor kapitalmarkederne ”fryser til”, og NEP-kravet er opfyldt med kortfristede gældsinstrumenter, kan det blive meget svært at få refinansieret og afsat nye gældsinstrumenter.

Alm. Brand undersøger mulighederne for udstedelse af tier-2 kapital

Alm. Brand A/S har den 4. oktober 2021 meddelt, at man har besluttet at undersøge muligheden for at udstede Tier 2-kapital i danske kroner. I forbindelse hermed har Alm. Brand A/S givet Nordea mandat til at arrangere investormøder, og efterfølgende forestå udbudsprocessen, såfremt der opnås tilfredsstillende interesse i markedet. Lånet vil have en 10-årig løbetid med mulighed for førtidig indfrielse 5 år efter udstedelsen.  Lånet forventes noteret efter udstedelse.

FinansDanmark modstander af genopbygning af den kontracykliske buffer

Pengeinstitutternes interesseorganisation, FinansDanmark, er inderligt imod forslaget om at genopbygge den kontracykliske buffer og andre forslag om øgede kapitalkrav til de danske banker.

Organisationen argumenterer – ikke med bankernes egne interesser, men med hensynet til danske virksomheder. Hvis Risikorådets anbefaling følges, vil Danmark gå foran andre lande, og det kan i sidste ende komme til at koste konkurrenceevne for danske virksomheder og hæmme væksten og den grønne omstilling. En forceret opbygning af bufferen vil alt andet lige hæmme bankernes mulighed for at hjælpe virksomheder, der skal på ret køl igen efter coronakrisen, udtaler direktøren for FinansDanmark, Ulrik Nødgaard.

Bag Nationalbankens og Det Systemiske Risikoråds betimelige advarsler

Hverken Nationalbanken, Det Systemiske Risikoråd, Den Europæiske Bankmyndighed eller Basel-komiteen har næppe noget ønske om specielt at genere den danske banksektor. Baggrunden for kapitalkravene er selvfølgelig de ubehagelige erfaringer fra finanskrisen i 2008.

Henstillingerne om polstring falder formentlig i god jord hos de fleste borgere, der endnu har hjælpeforanstaltningerne og bankpakkerne under finanskrisen i frisk erindring.

Da finanskrisen bredte sig over hele verden, viste det sig, at bankerne gennemgående havde alt for stor gæld, alt for lille kapital og ingen ordentlig kontrol med de risici, engagementerne var forbundet med.

I årene op til 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Gammeldags aktie- og ansvarlig kapital var afløst af forskellige kreative konstruktioner med en begrænset løbetid. Derfor skulle en vis del af denne ”quasi-kernekapital” løbende refinansieres. Under finanskrisen, opdagede pengeinstitutterne, at det var vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Ikke mange havde under krisen appetit på at stille ansvarlig kapital til rådighed for nødlidende pengeinstitutter.

Insolvente banker

Mange banker kunne derfor ikke leve op til kapitalkravene og stod overfor truende insolvens. Den naturlige bankreaktion ville være at opsige lån og kassekreditter m.v. med katastrofale følger for mange især små og mellemstore virksomheder, og den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis ydermere en bølge af bankfallitter bredte sig i det finansielle system, ville det ikke kun betyde enorme tab for aktionærer og folk med andre former for ansvarlig kapital i klemme, men også sagesløse indskudskunder. I sidste ende ville en sådan situation lamme hele kreditformidlingen og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet. Derfor måtte offentlige myndigheder i Danmark og i andre lande træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Bankpakker

I Danmark gav det anledning til en del debat, da den daværende regering lancerede den første af en stribe, bankpakker i efteråret 2008 for at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

Bankpakkerne indeholdt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko. Alene Danske Banks balance var større end det samlede danske bruttonationalprodukt. (I dag er Danske Banks passiver på over 3750 mia. kr. mens nationens samlede BNP er på 2300 mia. kr.).

Det lykkedes som bekendt at afværge det totale finansielle kaos, men det bortforklarer ikke, at regeringen løb en enorm risiko.

Hvis det var gået galt, ville det have ført til, at Danmark regulært var gået bankerot ligesom i 1813.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s