Høje energipriser

De nuværende energipriser er historisk høje. Elpriserne er to en halv gange højere, og gaspriserne er seks gange højere end det tilsvarende niveau for et år siden, og der er ikke udsigt til at priserne vil falde i den kommende fyringssæson. Vi må derfor alle vente markant højere el-, gas- og varmeregninger.

Socialt problem

Problemet er, at de økonomisk svageste vil blive særligt hårdt ramt. Alle mennesker har et basis-energiforbrug. Vi har alle sammen wifi, køleskab, lys og så videre. Men en større del af din indkomst går til dækning af energiregningen, hvis du er på overførselsindkomst. Økonomisk udsatte ser ind i en vinter, hvor der i de enkelte familier skal prioriteres hårdere for at kunne betale regningen.

Nedsæt energiafgifterne

En væsentlig del af energiregningen til danske forbrugere udgøres af energiafgifter. Regeringen bør derfor overveje at modvirke de høje energipriser med en nedsættelse af disse afgifter. Samtidig kan udbygningen af den vedvarende energi fortsætte, men det vil tage tid at opbygge de nødvendige vindmølle- og solcelleparker.

Hvad er årsagen til de høje energipriser?

Ambitiøse klimamålsætninger har ført til, at forbrugere og virksomheder har fået tudet ørerne fulde af nødvendigheden af elektrificering. Der investeres massivt i varmepumper og generelt er efterspørgslen efter strøm stigende.

Samtidig betyder de samme klimahensyn, at brunkul og stenkul er under udfasning fra energiproduktionen. I flere lande er det besluttet at afvikle a-kraft.

Nedbøren i Norge og Sverige har været mindre end den plejer. Det betyder, at man ikke producerer den samme mængde vandenergi. Samtidig har det ikke blæst særligt meget, hvilket betyder, at man ikke har produceret lige så meget vindenergi. Sommeren har tilmed været meget varm, og derfor har man brugt el til køling.

Hvad gør vi, når solen ikke skinner, og det ikke regner eller blæser?

Når strømforbrug ikke kan dækkes af hydro og vedvarende energi, er kraftvarmeværkerne nødsaget til at bruge større mængder af naturgas og kul. Den stigende efterspørgsel betyder at gaspriserne stiger.

Udbuddet af gas kan ikke øges på kort sigt. EU er afhængig af importeret naturgas. EU’s samlede forbrug af naturgas er på vej mod 500 mia. kubikmeter og forventes at stige yderligere i de kommende år. I øjeblikket importeres 66 pct. af naturgassen, og da den europæiske gasproduktion i Holland og Danmark ventes at falde, vil importbehovet stige. Norge har besluttet at udbygge gasproduktionen, men det vil tage tid.

Rusland har nøglerolle

Rusland er allerede den største naturgaseksportør til EU med en andel af EU’s samlede import på omkring 40 pct. efterfulgt af norsk naturgas.

EU får i øjeblikket russisk gas via Nord Stream 1 (kapacitet 55 mia. kubikmeter årlig), Jamal-ledningen gennem Polen (33 mia.) og flere ledninger – samlet i Transgas – gennem Ukraine (120 mia.).

Der er ikke tale om, at Rusland har skåret ned på gasleverancerne, men det har længe været klart, at det europæiske behov for importeret naturgas ville stige.

Det er baggrunden for konstruktionen af den 1230 km lange pipeline – Nord Stream 2 – der vil fordoble transportkapaciteten af de russiske naturgasforsyninger gennem Østersøen til 110 milliarder kubikmeter om året.

Arbejdet med gasledningen blev påbegyndt i 2018, men som bekendt gav rørledningen anledning til ballade med modstandere som USA, Ukraine, Polen og andre. Det forlyder, at rørledningen, der løber fra Vyborg i Rusland til Lubmin nær Greifswald i Tyskland, faktisk er færdig, og gassen vil måske begynde at flyde allerede i slutningen af dette år.