Houston, we have a problem – den svageste nationalbankdirektør i mands minde

Lars Rohde1

Nationalbankens nuværende bygning blev tegnet af Arne Jacobsen, og den blev opført i perioden fra 1965 til 1978. Bygningen blev fredet tilbage i 2009, men bygningen er nu så slidt, at den skal igennem en stor renovering. Marmorplader er beskadigede, og problemerne med beskadigede og utætte ruder er så grelle, at der trænger vand ind på kontorerne, når det regner.

Nationalbanken har under renoveringen lejet sig ind hos ATP Ejendomme og har siden september 2020 huseret på adressen Langelinie Allé 47, 2100 København Ø, hvor det er meningen, at banken skal bo frem til januar 2025.

Lars Rohde

Spørgsmålet er, om ikke også nationalbankdirektør Lars Rohde trænger til udskiftning eller i hvert fald til en gennemgribende renovering? For hvad i alverden tænker han på?

Bankerne er underlagt så mange og komplicerede regler om kapital, likviditet og drift, at det er på tide at overveje en lempelse, lød den opsigtsvækkende melding fra nationalbankdirektør Lars Rohde på årsmødet i 2019 for brancheorganisationen FSR – Danske Revisorer, der havde bedt nationalbankdirektøren tale om tilliden til finanssektoren.

På et tidspunkt, hvor der absolut intet belæg var for – som foreslået af den nuværende nationalbankdirektør, Lars Rohde, at lempe reguleringen af den finansielle sektor – valgte Rohde at please folkestemningen i den finansielle sektor.

”Flugten til Amerika”

Hvis Lars Rohde bare en gang imellem forlod lænestolen i København og orienterede sig lidt i den internationale finansverden, havde han måske været mere tilbageholdende.

I august 2017 – var Jackson Hole i den amerikanske delstat Wyoming genstand for opmærksomhed fra alle verdens økonomiske iagttagere. The Federal Reserve Bank of Kansas City har i 40 år været vært for et utal af centralbankchefer, der mødes til det årlige økonomiske symposium, og i 2017 var overskriften for mødet “Fostering a Dynamic Global Economy”.

Hvis Lars Rohde nogensinde måtte have overvejet at opdatere sin økonomiske indsigt i Jackson Hole i den amerikanske delstat Wyoming, er det sikkert gået ham som drengen i Christian Winthers klassiske digt, ”Flugten til Amerika”; Trods alle gode intentioner, har oplysningen om at sagosuppen stod på bordet, fået ham til at glemme enhver rejseplan!

Behov for regulering af de finansielle markeder

Mens mange havde håbet på nyheder om rente- og kursudviklingen på de finansielle markeder, talte både den daværende amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, og den daværende præsident for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, om behovet for regulering af banker og de finansielle markeder.

Janet Yellen adresserede direkte de tidlige tilkendegivelser fra Trump-administrationen om behovet for lempelser i de skrappe reguleringer, der blev indført i USA efter finanskrisen. Fed-formanden så bekymrende tendenser til øget risikovillighed på finansmarkederne, og hun forsvarede generelt den tættere kontrol, der var etableret efter det finansielle sammenbrud i 2008.

I en tale, der bredt sigtede på at forsvare globaliseringens fordele, sagde Mario Draghi, at det er afgørende, at åbne politikker for international handel og global finansiering suppleres med reguleringer, der har til formål at sikre, at globaliseringen bliver ”retfærdig” og sikker. Draghi påpegede, at i en situation hvor centralbanker massivt støttede økonomien med ekspansive pengepolitikker, kunne det være særligt farligt at give efter for markedernes øgede risikovillighed og slække på reguleringen.

Iagttagere noterede, at den kombinerede effekt af Yellens og Draghis taler var et direkte angreb på de kræfter, der målbevidst arbejder for deregulering af de finansielle sektorer.

Janet Yellen er i dag finansminister i Biden-administrationen, og Mario Draghi er premierminister i Italien.

Nationalbankens og Finanstilsynets advarsler

Når finanssektoren i Danmark taler om hæmmende reguleringer sigtes der bl.a. til EU’s krisehåndteringsdirektiv, der for at undgå nedsmeltninger som under finanskrisen, stiller en række krav til finansielle institutioner.

Der er kommet regler for både kapital og likviditet, for om bankledelserne er egnede eller “fit and proper”, og der er regler for investorbeskyttelse.

Samtidig har både Banktilsynet og Nationalbanken advaret om faretruende tendenser til ”increased risk taking”  i finanssektoren.

De historisk lave renter øger risikoen for, at banker og deres kunder tager for store risici, når de investerer penge.

I Danmark har der stort set været negative renter uafbrudt siden 2012. Det lave renteniveau har presset indtjeningen i den finansielle sektor, og tilskyndet nogle til at kaste sig over mere risikofyldte investeringer. Det gælder både aktier, som er højt prissat i øjeblikket, og for eksempel alternative investeringsfonde, hvor bankernes investorkunder kan have svært ved at gennemskue risikoen.

Ejendomsmarkedet

Det Systemiske Risikoråd med Danmarks Nationalbank i spidsen henstillede i juni til regeringen, at der gennemføres en opstramning i adgangen til afdragsfrie lån, så låntagere med en belåningsgrad over 60 pct. fremadrettet kun kan optage realkreditlån eller realkreditlignende lån med afdrag.

Det Systemiske Risikoråd har peget på, at der er pres på boligmarkedet især i København og Århus. Samtidig har der været bekymrende tendenser til øget risikovillighed på finansmarkederne. Derfor kunne der være anledning til at stramme vilkårene for afdragsfrie lån for de mest gældsplagede låntagere. Nationalbanken har også anbefalet at regeringen begrænsede rentefradragsretten.

Spørgsmålet for Det Systemiske Risikoråd er hvad der sker med tilbagebetalingsevnen blandt de dybt gældsatte husholdninger og virksomheder, når renterne på et tidspunkt igen stiger? Kommer vi til at stå over for en ny gældskrise – og hvordan håndteres den lige i forhold til de økonomisk svageste befolkningsgrupper? Og hvilke midler er der at gøre godt med, hvis en ny recession rammer verdensøkonomien, mens renterne fortsat er tæt på nul og centralbankernes balancer bugner, fordi de har købt statsobligationer og andre værdipapirer i årevis? Skal der laves nye bankpakker? Kan renterne sættes yderligere ned, kan der opkøbes flere værdipapirer eller trækkes nye kaniner op af hatten?

Regeringen afviser Nationalbankens advarsler

Regeringen vil ikke gribe ind over for afdragsfrie boliglån, men dog forstærke overvågningen af udviklingen i risikable boliglån, herunder afdragsfrie lån, der optages i kombination med variabel rente.

Når selv en tumpet knægt som den nuværende erhvervsminister, Simon Kollerup, der er ubelastet af økonomisk indsigt og erfaring, tillader sig at hælde Lars Rohdes anbefalinger ned ad brættet, har vi et problem.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s