Forbedret biodiversitet forudsætter etablering af indhegnede nationalparker med græssende dyr

Naturnationalpark

Regeringen har svært ved at levere på et af sine helt centrale naturløfter. Socialdemokratiet stillede før valget i udsigt, at der skulle etableres naturnationalparker ”med et samlet areal, der svarer til hele Bornholm”, d.v.s. 60.000 hektar. Foreløbig har regeringen med støtte fra rød blok udpeget de første fem naturnationalparker, der har et samlet areal på knap 10.000 hektar.

Nu er man indstillet på i alt at etablere 15 parker, der kun vil bidrage med maksimalt 35.000 hektar beskyttet natur.

På regeringens bruttoliste er der forslag til 23 nye områder, som altså i sidste ende skal skæres ned til ti. De 23 forslag varierer i størrelse og har i gennemsnit et areal på omkring 1.400 hektar.

Et samlet areal på 35.000 hektar beskyttet natur etableret på statslige arealer er umiddelbart for lidt, men hvis man bestræber sig på at vælge områder, hvor der er mulighed for løbende udvidelse med enten kommunale eller private arealer, kan det på sigt blive til mere.

Lokalt er der flere steder modstand mod etablering af flere indhegnede naturnationalparker, men som middel til at vende naturens tilbagegang i Danmark er naturnationalparkerne faktisk et helt rigtigt værktøj.

Mette Frederiksen

Statsminister Mette Frederiksen er trods en opvækst på stenbroen i Aalborg en sand ven af naturen. Hun har ikke holdt sig tilbage. Der bliver færre harer, sommerfugle og lærker, konstaterede Socialdemokratiets leder i en kronik i Fyens Stiftstidende, hvor hun sammen med SF inden valget i 2019 gjorde rede for de to partiers fælles naturudspil: 75.000 hektar urørt skov. 15 nye vilde naturparker. Og en ny national plan for en mangfoldig natur, lød løftet fra de to partier.

Mette Frederiksen har ikke som statsminister glemt sine løfter til naturen. I begyndelsen af 2020 skrev hun i et debatindlæg i netmediet Altinget, at vi skal finde den rigtige balance mellem urørt skov og blomsterenge og så de veje, broer, byer og landbrug, som vi også har brug for.

Statsministeren oplyste, at den dengang helt nye liste over truede arter (Rødlisten) viste, at danske dyre-, plante- og svampearter ikke har fået det bedre de seneste ti år.

I Den danske Rødliste 2019, der den 14. januar 2020 blev offentliggjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi indgår 13.276 arter af svampe, dyr og planter, hvis risiko for uddøen er vurderet.

Vurderingen omfatter således en væsentlig del af Danmarks ca. 35.000 kendte arter og den rummer bl.a. information om hvor truede alle disse arter er. Resultatet af en rødlistevurdering er, at en art henføres til en rødlistekategori, som afspejler artens risiko for at uddø: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD), livskraftig (LC), eller ikke relevant (NA). Endelig henføres arter til kategorien ikke vurderet (NE) hvis de ikke vurderes.

Formålet med at udarbejde en dansk rødliste er at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til at vurdere den nuværende status og udvikling af mangfoldigheden af arter i Danmark. Rødlisten er således et nøgleværktøj for en nøgleindikator for hvordan det går med Danmarks biodiversitet.

Af de rødlistevurderede arter er 41,6 % rødlistede (4.439 arter); dvs. henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD).

De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, omfatter 1.844 arter, der sammenlagt udgør 17,3 % af de rødlistevurderede arter.

Ser man samlet på alle ovennævnte arter er rødlisteindekset faldet fra 0,890 i Rødliste 2010 til 0,882 i Rødliste 2019.

En statistisk test af dette fald viser at arterne er blevet signifikant mere truede i perioden 2010-2019. Hvis der alene ses på artsgrupper, hvor ændringerne er statistisk signifikante, så er fire artsgrupper (karplanter, snudebiller, fugle og svirrefluer) blevet signifikant mere truet fra 2010-2019, mens guldsmedene er blevet signifikant mindre truet.

Statsministeren havde faktisk ret

Statsministeren havde ret i, at bortset fra guldsmedene har de danske rødlistearter ikke fået det bedre i de sidste 10 år.

Samtidig hævder eksperter i biodiversitet, at den mest effektive måde at gavne naturen og biodiversiteten i Danmark netop er øget naturbeskyttelsen gennem etablering af naturnationalparker på statslige arealer og i de statsejede skove.

Skovhugst

Samtidig har regeringen og støttepartierne indgået en aftale, hvor man blandt andet blev enige om at stoppe skovhugst i 32 danske skove, og man udpegede 6000 nye hektar urørt skov, så der i alt nu er udpeget 29.000 hektar urørt skov i Danmark.

Naturparker, blomsterenge og urørt skov vil ikke alene øge biodiversiteten

Forskerne anfører, at hvis man vil forstå årsagen til en arts tilbagegang eller forsvinden, må man vide, hvor arten lever, og hvad den lever af. Desuden må man kende truslerne mod arten, levestedet eller de ressourcer, arten skal bruge. Der er mange arter, hvis biologi vi ikke kender, og hvor vi efter bedste evne må gætte på deres levested, årsagerne til deres truethed, og på hvad der skal til for at vende udviklingen.

Mangel på levesteder

Når årsagen til en arts tilbagegang skal vurderes, er det ifølge forskerne vigtigt at vurdere de truede arters levesteder og den kilde til energi og ressourcer, som arten har brug for – fx dødt ved, en bestemt planteart eller lort.

For nogle vil det være overraskende, at det forskerne betegner som ”store lorte” er et værdifuldt levested for sjældne dyr og svampe.

Forskerne er klar over, at det lyder helt forkert, for er det ikke netop sådan, at naturforvaltere kæmper en indædt kamp mod de store svinebrugs forurening af miljøet med ammoniak og gylle?

Det er sandt, men de vilde dyrs ekskrementer er ikke desto mindre et værdifuldt levested, som er blevet en mangelvare i det danske landskab.

Gennem millioner af år er der udviklet en fødekæde fra planter til græssende dyr, en fødekæde, som ender med, at dyrenes ekskrementer bliver ædt og nedbrudt af biller, fluer, bakterier og svampe. Disse såkaldte møgdyr og møgsvampe er stærkt specialiserede – de kan simpelthen ikke leve af andet. Så når der ikke er ret mange vilde dyr, og husdyrene ikke længere græsser i naturen, men lever halve og hele år inde i lukkede stalde, så forsvinder eksistensgrundlaget for biller, fluer og svampe. Ydermere er husdyrholdet i Danmark efterhånden koncentreret i Jylland, mens der på øerne er langt mellem kolortene.

I relation til produktionsdyrene er ormemidler og anden medicinering et særligt problem. Ormemidler reducerer kvaliteten af lort som levested, idet disse midler slår møgdyrene ihjel i stort omfang. Faktisk menes ormemidler at være en hovedårsag til, at flere arter af møgbiller er regionalt uddøde fra Danmark.

Fordel med variation i levesteder

Der er forskel på, hvad de græssende dyr spiser, hvordan deres maver fungerer, og hvor meget lort de lægger ad gangen. Således foretrækker nogle arter hjortekugler, mens andre arter foretrækker koens store, klæbrige kasser eller hestens grovmalede pærer. Mange arter er ikke så kræsne og klarer sig godt, når blot der er frisk lort til stede i den tid, de voksne biller er på vingerne. Så snart det græssende dyr slipper sine ekskrementer, starter et kapløb om at komme først til fadet. Det gælder om hurtigt at få larverne placeret strategisk i lorten, så flest muligt overlever og udvikler sig til voksne fluer eller biller.

Mange svampe og bakterier er til stede fra første færd, fordi de har taget turen gennem dyrenes mave og tarm, eventuelt som sporer, der spirer med det samme. Lortene er ikke kun mad for biller og svampe, de er også et spirebed for planter. Her er masser af tilgængelig næring og frihed for konkurrence med naboplanter. Samtidig har mange plantearter frø, som spredes ved først at blive ædt af græssende dyr for senere at spire efter turen gennem deres tarmsystem.

Lort er en ressource for mange arter som har specialiseret sig i at leve netop her. Priksvampen (Poronia punctata) findes kun på solbagte hestepærer og det er formentlig manglen på disse, der er den primære årsag til, at arten i dag er truet. 

En del biller har også specialiseret sig i livet med lort. Billen månetorbist (Copris lunaris) lever af lort fra køer, får og heste – og den er truet!

Trusler mod levesteder

Levesteder og lort ville fra naturens hånd være alle vegne, fordi der hører planteædende dyr til overalt, hvor der vokser planter. Men gennem de sidste 10.000 år er de store vilde dyr gradvist blevet fortrængt af mennesker og vores tamdyr, og de sidste 100 år er tamdyrene i stigende grad blevet intensive produktionsdyr, som holdes på stald og fodres en stor del af året. Når produktionsdyrene endelig kommer ud, tilbringer mange af dem tiden i frisk luft på kedelige, omlagte græsmarker og kulturenge. Der mangler altså store planteædere og deres lort i de fleste danske økosystemer.

Nødvendigt med dyr i nationalparkerne

Naturnationalparker kan yde et væsentligt bidrag, hvis danske naturarealer i langt højere grad blev afgræsset af hjorte, kronvildt, robuste kvægracer, vilde heste, får, bisonokser m.fl. Hvis det skal gennemføres, kræver det at naturnationalparkerne indhegnes. Der findes gode tekniske muligheder i form af færiste, selvlukkende led m.v. som betyder, at naturnationalparkerne fortsat kan udnyttes rekreativt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s