Hvad skal Rigsretten egentlig afklare i Støjberg-sagen?

Baggrunden for Støjberg-sagen var en omtale i Berlingske Tidende den 25. januar 2016, at der på danske asylcentre boede par, hvor pigen er under 18 år, og manden i nogle tilfælde væsentligt ældre.

Socialdemokraternes ordfører, Dan Jørgensen, kaldte Støjberg i samråd, fordi det var ”dybt utilfredsstillende”, at sagen skulle graves frem af medierne, før ministeren reagerede. Et stort set enigt folketing krævede omgående handling, og selv den radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, glædede sig over, at ministeren nu ville tage affære.

Støjberg udsendte den 10. februar 2016 en pressemeddelelse om at adskille barnebrudene fra deres partnere, men et par klagede over adskillelsen. Ombudsmanden konstaterede, at sagsbehandlingen var ulovlig, fordi der skulle træffes individuelle afgørelser i de konkrete sager og gennemføres partshøringer.

Sagens kerne – beskyttelsen af mindreårige og danske normer, hvor barnebrude ikke accepteres – blev glemt og et flertal i Folketinget iværksatte kommissionsundersøgelsen af omstændighederne omkring den ulovlige adskillelse af asylpar.

Ansvaret for den ulovlige forvaltning

Kommissionsundersøgelsen gik særdeles hårdt til værks over for Inger Støjberg. Den tilsidesatte hendes forklaring og vurderer, at hun af sine embedsmænd var blevet gjort opmærksom på, at en undtagelsesfri adskillelse af asylpar ville være ulovlig. At hun ikke desto mindre udtrykte ønske om en sådan adskillelse, og at det førte til en klart ulovlig praksis.

Det er imidlertid en fejltolkning af kommissionsberetningen at tillægge Inger Støjberg hele ansvaret.

Af beretningen (side 825) fremgår det, at kommissionen har lagt til grund, at Inger Støjberg i forbindelse med rådgivningen fra departementet var blevet bibragt en opfattelse af, at man lovligt kunne lave en ordning, der ville føre til, at i hvert fald hovedparten af de omhandlede par kunne skilles ad efter en konkret og individuel vurdering, og at undtagelsesmulighederne kunne gøres snævre, ligesom det er lagt til grund, at det navnlig har været Danmarks internationale forpligtelser, der i drøftelserne med Inger Støjberg har været anvendt som rammesættende for ordningen.

Kommissionen anfører (stadig side 825), at Inger Støjbergs egen forklaring om hensigten med pressemeddelelsen af 10. februar 2016 i vid udstrækning har været knyttet sammen med hendes godkendelse den 9. februar 2016 af et notat af 2. februar 2016, hvilket notat beskrev den ordning, som Udlændingestyrelsen ifølge Inger Støjberg skulle administrere efter.

Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 blev udsendt med departementschef Uffe Toudal Pedersens udtrykkelige godkendelse.

Det er bemærkelsesværdigt og uforståeligt, at kommissionen alligevel (side 825) i det hele tilsidesætter Inger Støjbergs forklaring om betydningen af dette notat, idet kommissionen har lagt til grund, at ordningen beskrevet i notatet ”utvivlsomt mistede sin betydning” som følge af Inger Støjbergs efterfølgende meget klare tilkendegivelser og udsendelsen af pressemeddelelsen.

Hvordan kommissionen uden videre kan tilsidesætte notatet af 2. februar 2016 er en gåde.

Ministeriet har overfor Justits- og Statsministeriet forsikret, at der ville blive administreret lovligt, og departementschefen har i kommissionen direkte henvist til det den 9. februar 2016 godkendte notat.

Det er ligeledes en gåde, hvorfor Ombudsmanden i den efterfølgende undersøgelse slet ikke omtaler, endsige forholder sig til dette notat, som instrukskommissionen har fastslået blev oversendt til Ombudsmanden?

Hvem var ansvarlig for instruksen?

Instruksen til Udlændingestyrelsen, som kommissionen betegner som ”klart ulovlig”, består af 3 elementer:

• Pressemeddelelsen af 10. februar 2016,
• afdelingschef Line Skytte Mørk Hansens telefoniske meddelelse den 10. februar 2016 til Udlændingestyrelsen og
• Line Skytte Mørk Hansen oversendelse til Udlændingestyrelsen af pressemeddelelsen til Udlændingestyrelsen.

Pressemeddelelsen af 10. februar 2016, der blev udsendt med departementschef Uffe Toudal Pedersens godkendelse, var ikke i sig selv en tjenstlig instruks. Det var dermed ifølge kommissionen afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement Line Skytte Mørk Hansen, der gjorde pressemeddelelsen til en decideret instruks ved at ringe til Udlændingestyrelsen – Lene Linnea Vejrum (i Ditte Kruse Dankerts delvise påhør) og pålægge styrelsen at administrere i overensstemmelse med pressemeddelelsen – som hun samtidig oversendte til styrelsen.

Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansens rolle

Kommissionen tilsidesætter forklaringen fra Line Skytte Mørk Hansen, der har hævdet, at hun ringede til Lene Linnea Vejrum og understregede, at styrelsen ikke skulle følge pressemeddelelsen, men i stedet gøre undtagelser til reglen om at adskille asylparrene.

Instrukskommissionen udpeger hermed afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen som den egentlige ansvarlige for den ”klart ulovlige” instruks til Udlændingestyrelsen.

Embedsmænd har en klar forpligtelse til at sige fra og nægte at udføre noget der er ”klart ulovligt”, og det er formentlig også derfor Line Skytte Mørk Hansen den 14. december 2020 er suspenderet.

Rigsrettens oplysninger

I Rigsretten tilkendegiver tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Lykke Sørensen, den 20. september 2021, at hun og ministeriet godt vidste, at man ikke kunne adskille alle mindreårige asylansøgere fra deres ægtefælle helt uden undtagelser.

På et tidspunkt gik det op for Lykke Sørensen, at der ikke var enighed om, hvad Udlændingestyrelsen mundtligt havde fået besked om, efter at Støjberg i 2016 havde meddelt, at hun ville adskille asylpar. Lykke Sørensen er med andre ord ikke vidende om, at afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement havde gjort pressemeddelelsen til en decideret instruks ved allerede den 10. februar at ringe til Udlændingestyrelsen – Lene Linnea Vejrum (i Ditte Kruse Dankerts delvise påhør) og pålægge styrelsen at administrere i overensstemmelse med pressemeddelelsen – som hun samtidig oversendte til styrelsen.